I dagens papirudgave af The Times bruger Henry Winter, avisens Chief Football Writer, knap 1500 ord på at kritisere landstræner Gareth Southgates fravalg af Liverpools Trent Alexander-Arnold.
Et fravalg, som Winter blandt andet karakteriserer som grusomt, brutalt og bizart.
Og ja, det er da på papiret – og med tanke på fortiden – også umiddelbart lidt vildt, at Southgate hverken ude mod Italien i fredags eller i går mod Italien, hvor Alexander-Arnold slet ikke var i truppen, ikke kan finde plads til en af Europas bedste playmaking full backs.
Især i tider som disse, hvor det engelske landshold skriger på en kreativitet, som Alexander-Arnold hjemme i Liverpool stort set altid er garant for.
Ikke mind blowing
Omvendt, så er Southgates fravalg af én af Jürgen Klopps allerkæreste navne på holdkortet ikke ligefrem mind-blowing.
Det er nemlig langt fra første gang, det er sket.
For siden Alexander-Arnold første gang blev udtaget til det engelske landshold tilbage i 2018, har Southgate og co. spillet i alt 60 kampe, hvoraf ham, der i samme periode har spillet over 200 kampe under Klopps vinger, ‘blot’ har været på banen i 17 af dem.
Det viser en optælling foretaget af The Times.
Og hvorfor så det? Altså, hvorfor ‘blot’ 17 ud af 60 mulige? Ja det skyldes, udover skadesperioder, givetvis to helt grundlæggende ting, der begge starter med ‘k’, nemlig konkurrence og kvalitet.
England som fodboldnation bugner således af kvalitetstunge alternativer i banens højre side, hvor blandt andre Manchester Citys Kyle Walker, Newcastles Kieran Trippier og Chelseas Reece James pt. er Southgates foretrukne.
Og det er de nok fordi Southgate, som Winter rigtignok skriver i sin alenlange – og til tider usaglige – klumme, vægter protection højt.
Og ja, her er vi inde på noget af det, som blandt andre The Manager har slået på tromme for flere gange, nemlig Alexander-Arnolds defensive kvaliteter.
Helt på månen
Men lad os lige spole tilbage og zoome ind på “og til tider usaglige.”
For den slags angreb bør naturligvis følges op af en uddybende forklaring, og den kommer her.
Winter er nemlig i sin gode ret til at være uenig i Southgates fravalg af Alexander-Arnold, der på bagkant af de seneste dage i den grad bør føle sig usikker på, hvorvidt han er en del af Englands landshold ved det kommende VM.
Men dele af Winters argumentation er helt på månen.
For eksempel, når Winter indirekte slår på tromme for, at Alexander-Arnold nærmest burde belønnes for den patriotisme og det commitment, som han gang på gang udviser ved at takke ja til en landsholdudtagelse selvom udsigterne til spilletid er minimale.
Seriøst?!
Eller når Winter stiller spørgsmålstegn ved, hvad Southgate mon vil gøre, hvis Reece James eller en af de andre, som landstræneren her-og-nu foretrækker frem for Alexander-Arnold, bliver ramt af skader lige op til VM:
Will Southgate then go begging to Alexander-Arnold?
Nej, sgu da. Landstræneren udtager ham da bare, hvis Southgate, der jo er ham, der bestemmer, synes, at det Alexander-Arnold kan bidrage med kan bruges, og så kan Alexander-Arnold til den tid sige ja eller nej.
Kontrol
Og selvfølgelig vil han sige ja. Det er jo landstræneren, der ringer, og det engelske landshold, vi taler om. Og ja, det er jo VM, der står på plakaten.
Dermed ikke sagt, at Alexander-Arnolds VM-deltagelse pt. ikke hænger i en tynd tråd. For den gør den.
Men Alexander-Arnold kan, ligesom alle andre, ikke gøre andet end at bruge det kommende efterår på at spille så godt som muligt, og altså dermed tage kontrol over det, som i modsætning til andres holdninger og meninger kan kontrolleres, nemlig hans eget spil, herunder en forbedring af den defensiv, som givetvis er lige præcis det, der i Southgates øjne halter.
Og det kan Alexander-Arnold passende arbejde med at rette op på allerede lørdag, hvor der langt om længe igen står Premier League på programmet, og hvor Liverpool er programsat til at spille mod Brighton hjemme på Anfield.
