Der blev formentlig trukket en smule på smilebåndet, da Sam Allardyce vendte tilbage til Premier League. Fra Bielsa til Big Sam på godt et år. Det var svært at få øje på den berømte røde tråd. Og Big Sam fik også folk til at le, da han på sit første pressemøde hævdede, at han rent fagligt var på niveau med Klopp og Guardiola.
Den tidligere engelske landstræner med den pletfrie statistik med lutter sejre er mange ting, men han er ikke bange for at tale i overskrifter. Og så er han en del af en gruppe trænere, der lystigt bliver kastet rundt i den bedste engelske række, når der skal ske noget drastisk. Vi kunne kalde dem dinosaurerne, fordi de som oftest er oppe i årene, og deres måde at anskue fodboldspillet ikke er så tidssvarende, men de er langt fra uddøde, så lad os i stedet kalde dem for skildpadder.
De er blandt dyrerigets ældste, det går ikke altid lige hurtigt, men de kommer altid fremad og forstår at beskytte sig.
Klassiske dyder
Sam Allardyce er en skildpadde. Af den slags som klubber tyer til, når der er behov for noget velkendt og sikkert. Når store, fine planer og laptoptrænere har spillet fallit, så bliver floskler som klassiske dyder, kampgejst og fight fundet frem fra skuffen, og ind kommer Sam Allardyce og hans kumpaner. For det er ikke kun Leeds, der er gået fra innovativ tankegang over Bielsa og Marsch til mere klassiske dyder under Allardyce.
Crystal Palace har de seneste ti år kontinuerligt foretaget et lignende kursskifte. Sam Allardyce var træner for dem i 2016, da de fandt ud af, at det nu var tid til, at Frank De Boer skulle have chancen i klubben og indføre den offensive stil, som han havde gjort i Ajax. Totalfodbold blev dog til total fiasko, da han allerede efter fire kampe i Premier League med fire nederlag til følge fik sparket. Så meget for det kursskifte.
Tilbage til gamle dyder, og ind kom Roy Hodgson og gav stabilitet. I fire år styrede han sikkert Palace, indtil man i 2021 fandt frem til, at Patrick Vieira skulle have chancen. Der skulle ske lidt mere i forhold til stilen, hvis man ville tage det næste skridt. Franskmanden forsøgte at tilføre Crystal Palace en lidt anden stil end under Hodgson, og han lykkedes i store perioder også, men da de ramte en dårlig stime med 11 kampe i træk uden sejr i foråret, så var det farvel. Og så kiggede klubben naturligvis mod en gammel kending. Roy Hodgson.
Fra pension til Premier League
Han var egentlig gået på pension, men blev alligevel lokket tilbage. Tre sejre i de første tre kampe indikerede, at det var det rigtige valg, for Palace bevægede sig væk fra stregen.
Også i Championship er vi stødt på en af skildpadderne. Da Huddersfield tidligere på sæsonen var i problemer, fandt de nummeret frem på Neil Warnock. Manden, der ligesom Sam Allardyce og Roy Hodgson, også har et ophold i Crystal Palace, blandt i øvrigt mange andre klubber, bag sig.
Warnock lykkedes med mission, og seks sejre og to uafgjorte kampe i de sidste ni opgør i The Championship sikrede dem endnu en sæson i den næstbedste række. For sådan er det med skildpadder. De er muligvis lidt langsomme i optrækket, men de er langtidsholdbare som bare pokker.
Nu kan Sam Allardyce så bevise artens relevans nok engang, skulle han formå at holde Leeds i rækken. Det kræver ganske givet to sejre i de sidste tre kampe, men skildpadden er udholdende, og vi husker jo alle godt, hvordan det gik i løbet mod haren…
- På 30 minutter viste Jesper Lindstrøm, at han kan blive løsningen på Napolis problemer
- Real Madrid har savnet Vinicius Junior, men han savner i høj grad det gamle Real Madrid
- Chelsea er et eksperiment i stiltiende tomgang og det hele er Boehlys skyld
- Kommentar: Tottenham vandt selvom derbyet mod Arsenal endte 2-2
- North London derby skal blive et brag – og det første af mange!
