Der var engang, hvor Jordan Henderson løb mutters alene rundt i Liverpools maskinrum.
Jürgen Klopp var kort forinden ankommet til Anfield og tyskerens hårdtpumpende insisteren på at spille ICE-fussball, tilsat lyden af heavy metal, så ikke ud til som sådan at have et behov for en midtbane.
Jo, papiret, hvor udgangspunktet var en 4-3-3, men ikke i kampens hede, hvor Liverpools angrebsformation tit og ofte i stedet lignede en 2-Henderson-7 i fuld galop.
Men det skal egentlig hverken handle om Henderson eller for den sags skyld om Liverpool.
Det skal derimod handle om Tottenham, hvor man pt. også synes at operere med en midtbane, der ikke rigtig er der.
Ja, man fristes ligefrem til at sige, at Antonio Conte og Tottenham spiller mere håndbold end fodbold, hvor banens midte ikke er noget man spiller på, men derimod noget man enten løber eller sparker bolden henover.
Og nej, det man fristes til at sige, har naturligvis ikke hold i virkeligheden, hvilket blandt andre danske Pierre Emile Højbjerg er et levende bevis.
Men ham vender vi tilbage til.
Calcio a la Conte
Først skal vi nemlig lige tage et kig på de statistikker, som Tottenham indtil videre har produceret i denne sæson.
Altså, statistikker, der med alt tydelighed viser, at Contes mandskab ikke spiller håndbold, og som i øvrigt også gør op med flere af de andre mere eller mindre selvopfundne og stereotype forestillinger, der synes at herske om calcio a la Conte.
I den forbindelse blev der i sidste uge sagt noget interessant på The Guardians fodboldpodcast, Football Weekly, nemlig, at Tottenham er det eneste hold, der kan vinde 6-2 (som Tottenham gjorde med Leicester inden landsholdspausen, red.) og stadig efterlade sig det indtryk, at holdet spillede en dårlig omgang fodbold, der ikke var særlig interessant at se på.
Og ja, podcastens medvirkende snakkede for i øvrigt også om Contes midtbane eller manglen på samme.
Diskussionerne i studiet stod naturligvis ikke på skuldrene af facts, men var derimod båret af synsninger, hvilket dog ikke gør synet på calcio a la Conte til noget fuldstændig absurd i de fleste øjne.
For det er altså sjældent lig med jordbær og champagne at se Tottenham-spille. Tværtimod. Contes tropper synes altid at vægte ønsket om at smadre modstanderens spil højere end selv at strikke noget brugbart (og seværdigt) sammen.
Og ja, når Tottenham endelig får erobret bolden, så skal den bare have en over nakken, så den med lynets hast trille fra eget felt, henover en tom midte, og op til Kane og co., der måske/måske ikke kan sikre en sikker 1-0 sejr.
Sådan føles det i hvert fald.
Lange bolde
Det er naturligvis lidt noget værre vås.
For det første fordi Tottenham indtil videre har scoret 18 mål i syv ligakampe, hvilket gør Contes mandskab til den næstmest scorende i Premier League, kun overgået af Pep Guardiolas Manchester City, der pt. er noteret for 23 scoringer.
Men hvad så med synsningen omhandlende de lange bolde fra eget felt og op til modstanderens? Dem må da da været mange af.
Nej, faktisk ikke. Eller jo, Tottenham producerer i snit 52 lange afleveringer per kamp.
Men sammenlignet med de øvrige hold i Premier League rækker antallet ikke til mere end en 13. plads, ligesom gennemsnittet er peanuts i forhold til Jürgen Klopps Liverpool, der er det hold i verdens bedste liga, der i snit laver flest lange afleveringer, nemlig 68 styks per kamp.
Action zones
Nå, men så må Contes trang til at stå foran eget felt, uden bold, og med en manglende tilstedeværelse på midtbanen, da komme til udtryk via holdets action zones?
Igen, nej. For ifølge www.whoscored.com, hvor de øvrige stats i denne artikel også er hentet, så viser tallene, at Tottenham, nøjagtig ligesom alle andre hold i Premier League, tilbringer det meste af (spille-)tiden i den action zone, der hedder middle third.
Men hvad så med own third? Der må Tottenham da befinde sig mere end eksempelvis Manchester City og Liverpool, og for den sags skyld tabellens tophold Arsenal?
Ja, det gør de. Sådan cirka 10 procent mere.
Og ja, hvad angår possession, så er Tottenham i gennemsnit i boldbesiddelse i 49,3 procent af spilletiden, hvilket naturligvis også er mindre end hold som Manchester City (70,3 procent), Liverpool (68,8 procent) og Arsenal (57,7 procent), men stadig mere end Manchester Uniteds 48,9 procent.
Højbjergs slagmark
Nå, men tilbage til Højbjerg, som vi lovet i indledningen lige skal nå at vinde her på falderebet.
For Højbjerg er nemlig mere end nogen anden et konstant løbende og spillevende eksempel på, at Tottenham ikke spiller håndbold.
Højbjergs slagmark er nemlig Tottenhams midtbane, og her har den 27-årige dansker indtil videre spillet samtlige minutter i denne sæson, og er mere end nogen anden den muskuløse elastik, der binder holdets forsvarsmur og omstillingsglade angreb sammen.
Blandt andet via et hav af højtråbende, frivillige løb i alle retninger, via tacklinger og andre former for duelspil, og via hele 458 afleveringer, hvilket i Tottenham-regi kun er overgået af holdkammeraten Eric Dyers 474.
Så selvom meninger om Tottenham a la Conte med rette er mange, og til trods for, at folk må synes hvad de vil, så er der altså ikke så hulens meget, der taler for, at Tottenham spiller uden midtbane og dermed håndbold.
- På 30 minutter viste Jesper Lindstrøm, at han kan blive løsningen på Napolis problemer
- Real Madrid har savnet Vinicius Junior, men han savner i høj grad det gamle Real Madrid
- Chelsea er et eksperiment i stiltiende tomgang og det hele er Boehlys skyld
- Kommentar: Tottenham vandt selvom derbyet mod Arsenal endte 2-2
- North London derby skal blive et brag – og det første af mange!
