Test, finale, eksamen. Kært barn har mange navne. Og i vores iver efter at tale kampe op, af og til i en grad de ikke kan bære, bliver meget omtalt som en test. ’Det er nu, de skal vise deres sande værd’. Det er i denne kamp, at de skal vise, hvad de er gjort af.’ ’Hvis de vil vinde mesterskabet, skal de kunne vinde kampe som disse.’
Jeg forestiller mig, at fraser som ovenstående formentlig bliver flittigt brugt, inden Arsenal søndag gæster Stamford Bridge, hvor Chelsea venter. Men det er ikke en finale. Ikke en eksamen. Allerhøjest en test. Præcis, som de øvrige 37 kampe i Premier League er det.
For Arsenal har allerede vist, at de kan slå de store. Sejre mod Liverpool og Tottenham som fuldstændigt bevis, mens de spillede godt i den første time mod Manchester United, men dog endte med at tabe 3-1.
Ingen eksamen
Hvis kampen mod Chelsea var en finale eller en eksamen, så ville vi efter kampen også entydigt kunne konkludere, om Arsenal vinder mesterskabet eller ej. Og det skal jeg personligt ikke nyde noget af på et tidspunkt af sæsonen, hvor der fortsat vil mangle 25 kampe og 75 point at kæmpe om.
Men derfor er kampen selvfølgelig vigtig. Og tre point til The Gunners holder dem på førstepladsen og forstærker kun billedet af Artetas tropper som et potentielt mesterskabshold.
For det må de efterhånden være i spil til at være. Senest beviste de, at 1-1-svipseren mod Southampton ude ikke kunne ødelægge rytmen på dette hold, da de vandt med hele 5-0 mod Nottingham Forest.
I det opgør blev Bukayo Saka skadet midt i anden halvleg, hvorefter Reiss Nelson kom på banen, scorede to gange og lagde op til et enkelt og statuerede, at der også er en bredde på dette hold. Og i en sæson der, som det flere gange er blevet påpeget, er yderst udmagrende med en VM-slutrunde presset ind midt i det hele, så kan bredde meget vel være det, der giver de berømte marginaler, der sikrer mesterskabet.
Saka meldes i øvrigt klar igen for Arsenal, der på skadesfronten også ser bedre ud end Chelsea. The Blues må fortsat undvære Kanté, Reece James og Fofana, og i deres sejr mod Zagreb i Champions League blev Ben Chilwell også skadet.
Jesus som frelser
Men hvad skal der til, før Arsenal kan blive mestre i år? Først og fremmest skal profiler som Ødegaard og Xhaka fortsætte med at levere inde centralt, hvor de fint binder spillet sammen, og så skal Gabriel Jesus gerne igen til at score mål. Den brasilianske angriber noterede sig for to assists i sejren mod Nottingham Forest, og Arsenals styrke er, at målene kan komme mange steder fra. Men det er nu fire kampe siden, at han senest nettede i Premier League.
Han har været en øjeblikkelig succes siden skiftet fra Manchester City denne sommer, men lidt kuriøst er hans scoringssnit i City faktisk væsentligt bedre, end det er i Arsenal, til trods for at han havde ry for at være den evige reserve.
Læs også: Søde mesterskabsdrømme i Arsenal
Hans spil skal bedømmes på andet end mål, fordi hans bevægelser med og uden bold skaber plads til sine holdkammerater, men det er stadig ham, der rent offensivt holder nøglerne til trofæskabet, når det for alvor spidser til. Ham, der på dage hvor Arsenals spil måske ikke er så flydende, kan levere noget på egen hånd.
En sådan kamp kunne opgøret mod Chelsea godt blive. På nær 4-1-nederlaget senest mod Brighton, så har Chelsea igen fået styr på defensiven, ligesom det også virker til, at de offensivt har fundet både de spillere, og det system, der virker til at fungere optimalt.
Det er en kæmpe kamp, som Arsenal går i møde søndag, men nogen test er det ikke. For det her Gunners-mandskab har allerede bevist sit værd i Premier League. Som en seriøs kandidat til mesterskabet.
