Det er mandag og Premier League er officielt set stadig på landsholdspause. Det er dog ikke ensbetydende med stilstand rundt om i diverse klubber. Tværtom. Og da slet ikke i Chelsea.
For selvom klubbens træningsanlæg i Cobham er mere eller mindre tømt for spillere, grundet opgaver i landsholdsregi, så arbejder Mauricio Pochettino og hans stab på højtryk.
Både bag computerskærme og foran whiteboards. Lørdag møder Chelsea nemlig ingen ringere end Arsenal. Og kampen, der spilles på Stamford Bridge, kræver maksimal forberedelse.
For det første, fordi der er tale om Arsenal. Det måske mest formstærke hold i Premier League dags dato. Og for det andet, fordi kampen er startskuddet til et efterår, der er mildest talt modbydeligt.
I hvert fald set Chelsea-briller. Og ja, et efterår, som også har potentialet til at være voldsomt definerende for Chelseas sæson, der allerede efter otte kampe hænger og dingler i tynde tråd.
Afstande
Nok har Pochettino og co. vundet de seneste tre kampe. To i ligaen og en i ligacuppen. Men inden da formåede Chelsea blot at hente fem point ud af 18 mulige i Premier League.
Derfor er Chelsea også allerede ni point efter Tottenham og Arsenal, der er a point i toppen af tabellen. Og seks point fra top fire. Og fem point fra top seks.
Det sidste to ‘afstande’ lyder måske ikke af meget. Det er jo stadig early days og der mangler fortsat at blive spillet 30 runder inden Premier League lukker og slukker i maj.
Men med tanke på, at Chelsea i de kommende par måneder skal op i mod den ene mastodont efter den anden, endda på rad og række, så rimer det kommende efterårsprogram på make it or break it.
Således skal Chelsea på anden side af Arsenal-kampen lørdag aften – og frem til starten af december – møde Tottenham, Manchester City, Newcastle, Brighton og Manchester United.
Træningskampe
Et nærmest latterligt vanskeligt program, der selv for et Chelsea-mandskab i hopla, ville kræve opsigtsvækkende kraftpræstationer på stribe, at komme igennem med point på lommen.
Problemet er bare, at Chelsea er alt andet end i hopla. Jovist! De sidste tre kampe har været bedre end de fem-seks foregående. Både hvad angår spil og resultat. Men der er stadig lang vej til hopla.
Når det er sagt, så er der lidt forberedelsestid at løbe på inden efterårets dræber-program rammer Pochettinos tropper og sætter Chelsea, og klubbens sæson, på den ultimative prøve.
For inden Chelsea spiller London derby mod Tottenham, der er og bliver de naboer, som Chelsea elsker at hade allermest i fodboldens verden, så venter der tre dage med to (trænings)kampe.
Først en mod Brentford i Premier League og dernæst en ottendedelsfinale i ligacuppen mod Blackburn. To kampe, der i øvrigt begge spilles på Stamford Bridge.
Holdindsats
Og ja, der er tale om en stramning. For nej, der er naturligvis ikke tale om træningskampe. Den slags findes ikke på engelsk jord. Og da slet ikke i Premier League.
Alligevel er der tale om to kampe, som Chelsea kan bruge til at øve sig på, at være lige præcis den udgave af Chelsea, som Pochettino ønsker sig (og arbejder på).
Og ja, Chelsea kommer til at stille op i stærkest mulig opstilling. Både mod Thomas Franks Brentford. Men især mod Blackburn. Jon Dahl Tomasson og co. er jo et skridt på (gen)vejen i retning af Europa.
I en utålmodig og sorthvid verden som fodboldens, synes fremtiden dog alligevel at stå og falde med kampen mod Arsenal på lørdag. Chelsea er ikke pisket til sejr. Et point er mere end godkendt.
Og allerhelst på bagkant af en (hold)indsats, der på det kraftigste understreger, at Chelsea vitterlig kan spise kirsebær med alle de store, som klubben skal op imod i det kommende efterårsprogram.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på Twitter og Facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
