Fodbolden har mange klicheer. Nogle mere sandfærdige end andre. Normalt trækkes der på skuldrene, måske endda på smilebåndet, når nogen hævder, at 2-0 er den farligste føring. For rent statistisk set, så er det altså farligere kun at være foran med en enkelt.
Bag ordene stod Richard Møller Nielsen, og fynboen havde da, som han så oftede havde det, en pointe i, at man foran 2-0 måske slapper en smule mere af, og så kan det være svært at komme tilbage i gear, skulle modstanderne først få reduceret. Og det bringer os videre til Arsenal. For to gange i træk har de nu forvandlet 2-0 føringer til uafgjorte resultater. Ude mod Liverpool og West Ham.
I det første opgør mistede de grebet om kampen, men Liverpool skal også have ros for, at de fik arbejdet sig ind kampen og satte Arsenal under et voldsomt pres i store dele af anden halvleg.
Mod West Ham var fortællingen lidt en anden. To hurtige scoringer fra Gabriel Jesus og Martin Ødegaard, og så lignende Arsenal fortsat et mesterskabshold, indtil Thomas Partey var nonchalant på midten af banen i en dribling, og Gabriel kom alt, alt for sent i en tackling.
West Hams udlignende mål blev i øvrigt sat ind kort efter, at Saka havde misset fra pletten og dermed muligheden for at bringe Arsenal på 3-1.
Er mesterskabet tabt?
Det var to tabte point, men det føltes i øjeblikket som mere end det. Et tabt mesterskab velsagtens, hvis man spurgte de fleste Arsenal-fans efter kampen. Som om det var det. En god sæson, nærmest fantastisk, men uden noget at fremvise.
Jeg forstår den umiddelbare opgivenhed efter to smidte føringer og fire tabte point, men tilbage står, at Arsenal stadig har sin mesterskabskæbne i egne hænder. The Gunners mangler fortsat at spille syv kampe, hvoraf den ene er ude mod Manchester City, og det er dem, der i øjeblikket topper tabellen. Med fire point ned til konkurrenterne, der dog har en kamp i hånden. Naturligvis er Manchester City i skræmmende form, men de skal også jonglere i tre turneringer, og har sæsonen igennem smidt point på lidt ukarakteristiske tidspunkter, så hvorfor denne næsten totale overgivelse?
Fredag aften har Arsenal mulighed for at sende os alle et signal, og måske vigtigst af alt, indgyde lidt tro blandt spillerne på, at mesterskabsdrømmen stadig er lever. En hjemmekamp mod Southampton, der ligger sidst, og som blot har hentet to point i de seneste seks kampe er på alle måder en taknemmelig opgave. En mulighed for at få tanket lidt selvtillid. Alt de skal gøre er at vinde fredag aften…og så måske undgå at komme foran 2-0…
