Move over, Torben Piechnik. There’s a new sheriff in town.
Når journalister og fans de sidste mange år er forfaldet til øvelsen at lave lister over Liverpools værste indkøb gennem Premier League æraen, har danskerens navn ofte været at finde relativt højt. Europamesteren fra 1992 skiftede samme sommer til Liverpool, men det blev aldrig tæt på godt for Piechnik, der måske bare var havnet på for stor en hylde. Lader man blikket vandre ned ad de mange lister, vil navne som El Hadji Diouf, Alberto Aquilani, Iago Aspas, Christian Benteke og naturligvis Andy Carroll ofte også være i blandt.
Men måske listen snart skal opdateres med et nyt navn: Arthur Melo. Indrømmet, jeg havde næsten glemt, at Liverpool sidst i sommerens transfervindue så sig nødsaget til at hente brasilianeren, da spillere som Thiago og Jordan Henderson var ude med skader.
Efter en lovende start på tilværelsen i Europa, var det gået ned ad bakke for ham i først Barcelona og sidenhen Juventus. Men der var ikke meget tid at gøre med for Liverpool. Arthur fortalte ved sin præsentation til klubbens hjemmeside, at de havde haft mange og lange snakke om spillestil og vision. Det virkede søgt, men følelsen var vel, at det trods alt ikke kunne gå helt galt.
Tre millioner per minut spillet
Men allerede dengang troede ingen for alvor på, at frikøbsklausulen på 37,5 millioner pund ville komme i spil. Men man havde nok alligevel med rette forventet, at brasilianeren som minimum ville det. Altså komme i spil. Nuvel, han fik faktisk 13 minutter i 4-1-nederlaget mod Napoli en uge efter sin ankomst. Men det er så også det. 13 minutter. Når lejeaftalen alene kostede 4,5 millioner pund, så har Arthur kostet Liverpool tre millioner danske kroner per minut, han har spillet. Og det er uden løn.
Hans agent har – ikke overraskende – forsvaret brasilianeren og sagt, at det skyldes sort uheld. Og han har da også ret, da en kamp for reserverne i september kostede en pause på fire måneder. Men handlen var også et udtryk for Liverpools desperation sidste sommer, som muligvis kan gentages, såfremt de ikke har lært lektien.
Det store opbrud
Som tæt på alle andre klubber med respekt for sig selv, gør de i øjeblikket deres hoser grønne overfor Jude Bellingham, der skal være med til at løfte en aldrende midtbane, der desperat skriger på nyt liv.
Evigt unge James Milner er knapt så ung længere, og Thiago er for meget skadet til, at der kan bygges noget op om ham. Jordan Henderson er 33 år, når den kommende sæson begynder, og Fabinho har virket underligt langt fra det niveau, han viste, da han lige var kommet til klubben.
Alex Oxlade-Chamberlain og Naiby Keïtas kontrakter udløber til sommer, og skal vi tro bulletinerne, og for den sags skyld deres perifere roller i sæsonen, så er de også fordi, når juni bliver til juli.
Så hvad er der efterhånden tilbage at bygge fremtiden op omkring? Stefan Bajcetic. Den blot 18-årige midtbanespiller har grebet chancen i de skadede profilers fravær, og selvom det fortsat er kort inde i hans Liverpool-karriere, så har indtrykket været så godt, at man med rette kan gøre sig forhåbninger på hans vegne. Men der skal mere til, meget mere. Og hvis ikke Liverpool rammer rigtigt, så ender det måske med endnu en desperat lejeaftale i slutningen af august måned og dermed en kandidat til den efterhånden lange liste over de dårligste Liverpool-indkøb i historien.
