Chelsea Football Club er berømt og berygtet for et hav af ting og sager, heriblandt klubbens udlånsstrategi, der i årtier har sendt spillere, primært unge og talentfulde, afsted på udviklende dannelsesrejser rundt om i Europa, i håb om, at de en dag kan vende hjem som enten kandidater til klubbens førstehold eller som lukrative produkter til videresalg.
En af de (akademi)spillere, der har nydt godt af et udlån, er Mason Mount, der i sæsonerne 2017/2018 og 2018/2019 fik lærerig kamperfaring i henholdsvis hollandske Vitesse og engelske Derby, som dengang (og under ledelse af Frank Lampard) spillede i The Championship.
Mount er dog langt fra den eneste, hvis vej til den førsteholdstrup, som Graham Potter i skrivende stund er ansvarlig for, er gået via udviklende uddannelsesrejser.
Således har spillere ved navn Trevor Chalobah, Reece James, Ruben Loftus-Cheek, Conor Gallagher og Armando Broja mærket Chelseas forkromede udlånsstrategi på egen krop og høster pt. frugterne.
Men der har i årenes løb også været et utal af eksempler på udlånte spillere, der enten aldrig er vendt hjem igen, eller som blot er hentet retur til Chelsea for så igen at blive sendt afsted.
15 + 4
Og en af de spillere, der groft sagt synes at være fanget i en underlig uforløst tilværelse som Chelsea-spiller, er ghaneseren Abdul Raman Baba, bedre kendt som Baba, og hvis der ikke lige med det vuns ringer en klokke, så er der som sådan ikke noget at sige til det.
Eller sagt på en anden måde; hvis der er en klokke, der ringer, men samtidig også en fornemmelse af, at Baba da forlængst var blevet solgt til anden side, så er det (også) forståeligt.
Det er nemlig efterhånden længe siden, at man har set noget til ham, i hvert fald ikke på permanent basis, hvad end der er tale om Stamford Bridge eller Chelseas træningsanlæg i Barnaby-idylliske Cobham.
28-årige Baba har således ikke repræsenteret Chelsea i snart seks et halvt år, nemlig siden sommeren 2016, altså et års efter Chelsea købte den dengang 21-årige venstre back i tyske FC Augsburg.
Dengang, i sommeren 2015, hed Chelseas træner José Mourinho, som fire måneder senere blev fyret og erstattet af Guus Hiddink, og de to trænere gav tilsammen Baba spilletid i 15 Premier League-kampe plus fire optrædender i Champions League.
Lidelseshistorie?
Konkurrencen på Chelseas backpositioner var da også dengang (såvel som nu) stor – blandt andre personificeret ved Cesar Azpilicueta, der overraskende stadig er still going strong – og Chelsea besluttede derfor, at det eneste rigtige for Babas fremtidige udvikling var at blive sat på lånelisten.
Og den beslutning blev starten på et fodboldliv, der den dag i dag, primært finansieret af Chelsea, er blevet foldet ud og levet andre steder end på Fulham Road.
Men selvom historien om Baba måske lyder som om, at den kunne gå i retning af en form for lidelseshistorie, hvor de seneste syv og et halvt år er gået med at forsøge, at vise sit værd overfor en arbejdsgiver, der ikke finder ham brugbar, så er historien om Baba på mange måder en lykkelig én af slagsen.
Eller sagt på en anden måde; Babas karriere har – til trods for at den ikke har foldet sig ud i en Chelsea-trøje i Premier League i det omfang, som både klub og spiller havde håbet på – faktisk slet ikke været så tosset endda.
Og det er vel at mærke på trods af, at Baba ikke ligefrem har vadet i spilletid i de i alt fem klubber, som han i årenes løb har tørnet ud for med en lejeaftale i støvlerne.
Således har Baba på kryds og tværs af tyske Schalke 04, franske Reims, spanske Mallorca, græske PAOK og engelske Reading blot spillet i alt 81 kampe siden sommeren 2016, hvilket i snit svarer til cirka 13-14 kampe per sæson, at nogenlunde det samme antal kampe, som en spiller a la Mount indtil videre har spillet i Premier League…i denne sæson.
Misundelsesværdig
At Babas karriere alligevel for rigtig mange fodboldspillere fremstår som en misundelsesværdig én af slagsen, skyldes det faktum, at Baba (qua de føromtalte klubber) har oplevet at spille i tre af Europas allerstærkeste ligaer, nemlig Bundesligaen, Ligue 1 og La Liga.
Læg dertil, at Baba er noteret for mere end 50 landskampe for Ghana, hvis VM-trup Baba i øvrigt var en del af, og ja, Baba blev sågar senest sendt på banens i Ghanas exitkamp mod Uruguay i fredags.
Når det er sagt, så er Babas fodboldliv fortsat forbundet med et stort spørgsmål, som med rette kunne stilles til Chelsea, nemlig det spørgsmål, der kræver et svar på, hvorfor Chelsea stadig har Baba på lønningslisten og ikke forlængst har solgt ham.
The Manager har i den forbindelse kontaktet Claude Makélélé, der fra 2003 til 2008 selv tørnede ud for Chelsea, og som i dag er i rollen som Technical Mentor er medansvarlig for klubbens udlån af spillere, men Makélélé har ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Vi giver lyd, når han gør, og indtil da kan man eventuelt slå ventetiden ihjel ved at rette blikket mod The Madejski Stadium, hvor Championship-klubben Reading FC, Babas nuværende hold, har hjemme og hvor klubben på lørdag tager imod Coventry.
