Bournemouths permanente valg af fanfavoritten Gary O’Neil er no-nonsense
Nyheden om, at Premier League-klubben Bournemouth har valgt at gøre samarbejdet med head coach Gary O’Neil til et permanent ét af slagsen, har ikke ligefrem ramt det engelske medielandskab som Breaking News.
The Cherries’ fastansættelse af den 39-årige O’Neil, der tog over som interim manager i kølvandet på Bournemouths fyring af Scott Parker på bagkant af den famøse 9-0 nederlag til Liverpool tilbage i august, lever derimod et noget nær notits-agtigt liv i skyggen af mediernes dækning af VM og Englands kvaler på Rugby-fronten.
Utrættelig indsats
Til gengæld er offentliggørelsen af skiftet fra midlertidig til permanent ikke overraskende talk of town i Bournemouth og omegn, og sikkert også i byen Beckenham (i det sydøstlige London nær Bromley) hvor O’Neil er født og opvokset, og hvorfra han tog de første skridt i retning af professionel spillerkarriere, der via klubber a la Portsmouth, Middlesbrough og West Ham endte i Bolton Wanderers i 2019.
Et par år senere, i februar 2021, blev O’Neil ansat som first team coach i Bournemouth og var dermed en del af den stab, der under ledelse af Parker sikrede klubbens tilbagevenden til Premier League, og altså nu en stab, som O’Neil de næste 18 måneder (med option på yderligere 1 år) skal stå i spidsen for.
“Vi har været imponeret over den måde, han (Gary O’Neil, red.) har opført sig på fra det øjeblik, han kom til klubben, og vi føler, at han har fortjent denne mulighed,” lød det blandt andet i går fra Bournemouths chief executive, Neill Blake, der i pressemeddelelsen også highlight’ede O’Neils utrættelige indsats på træningsbanen, som værende udslagsgivende for, at spillerne har præsteret så fremragende, som de har gjort i det forgange efterår.
Fan favorite
Og lade os lige dvæle ved fremragende. For det er så sandelig et velvagt tillægsord at tage i brug, når snakken falder på Bournemouth a la O’Neil.
Således hentede O’Neil og co. to sejre og fire gange uafgjort i de første seks kampe efter 9-0 nederlaget på Anfield, og trods en derpåfølgende periode med fire nederlag på stribe, så sluttede Bournemouth efteråret af med en 3-0 sejr over Everton.
Og netop stemningen efter den sidste kamp inden Premier League gik på stand by til fordel for Everton, var ifølge føromtalte Blake med til at pege pilen i retning af O’Neil.
“Det var tydeligt fra den modtagelse, han modtog fra vores tilhængere efter Premier League-sejren over Everton, at fansene også har værdsat hans indsats, og vi ser alle frem til at fortsætte vores samarbejde med ham.”
No-nonsense
I tiden op til Everton-kampen var det dog ifølge mange medier og menige meningsdannere ikke O’Neil, men derimod en anden, nemlig argentinske Marcelo Bielsa, som blev fyret fra Leeds tilbage i slutningen af februar, der lignede en favorit til at tage permanent over efter Parker.
Men i stedet for Bielsa, der i tidens løb blandt andre har været en stor inspirationskilde for managers såsom Pep Guardiola og Mauricio Potchettino, så faldt valget altså i stedet på O’Neil, der er langt mere klassisk no-nonsense end unique.
Således er O’Neil rundet af mennesker a la Tony Pulis, der tilbage i Portsmouth-dagene gav en dengang 16-årig O’Neil debut som professionel, hvilket kickstartede en karriere, der var gennemsyret af knofedt og die hard-attitude, og som sidenhen gjorde O’Neil til anfører på England U20-landshold.
I sin første kamp som interim manager skiftede O’Neil da også Parkers 4-2-3-1 formation ud med en 4-4-2, og selvom O’Neil siden da har haft afstikkere til Parkers foretrukne formation, så er Bournemouths sejre kommet i hus via en Pulis’sk 4-4-2.
Bowie
Hvorvidt O’Neil vælger at sende danske Philip Billing, der om nogen har præsteret på et højt niveau under vingerne på O’Neil, og resten af Bournemouths trup på banen i en 4-4-2, når Premier League genstarter om en lille måneds tid, må tiden vise.
Sikkert er det, at O’Neil og co., der i skrivende stund er nummer 14 i tabellen med blot tre point ned til den forkerte side af nedrykningstregen, starter med et brag. Det er nemlig ingen ringere end Chelsea på Stamford Bridge, der venter den 27. december.
Indtil da kan O’Neil med rette glæde sig over forfremmelsen, ligesom hans hjemby, føromtalte Beckenham (der i øvrigt ikke er en by, der i forvejen er kendt for alverden), også med rette, kan overveje hvordan de vil markere deres nu endnu mere berømte bysbarn.
Det kunne eksempelvis være i form af et skilt a la det, der hænger på en bygning, der tidligere husede en pub ved navn Three Turns, men som i dag er beboet af pizzakæden Zizzi, og hvor ingen ringere end David Bowie boede fra 1969 til 1973.
