Brighton jagter balladen mod Liverpool

Foto: pexels-pixabay-56618

Indrømmet, der er modstandere, som Liverpool har haft det sværere mod end lige netop Brighton, men der er alligevel noget over havmågerne, der gør, at de skriger ekstra højt, når de møder Anfields helte.

Lad os bare tage denne sæson. Første opgør mellem de to var på Anfield tilbage i begyndelsen af oktober. På det tidspunkt var Liverpool fortsat en mesterskabsaspirant. Godt nok havde de tabt til Manchester United, men de havde slået Newcastle og ydmyget Bournemouth, så de fleste forventede vel en sejr til Klopps tropper.

Men det blev en af den slags kampe, der viste, hvilke problemer, der var i vente for Liverpool. Leandro Trossard nettede hele tre gange, og selvom det var Brighton, der scorede sidst, så kunne de være mindst tilfredse med pointdelingen. Liverpool var i problemer. Og Roberto De Zerbi var for alvor ved at sætte sit præg på det hold, han havde arvet efter Graham Potter.

Nederlag betød undskyldning

For to uger siden stod de så over for hinanden igen. Ingen Leandro Trossard denne gang, men til gengæld en Solly March, der næsten gjorde ham kunsten efter med to scoringer og en assist. Denne gang uden at indkassere bagude. 3-0 til Brighton, der vandt fortjent. Ja, de udspillede Liverpool. I en sådan grad, at Jürgen Klopp måtte komme med en uforbeholden undskyldning til klubbens fans efter den præstation.

Men hvad er det med Brighton og store kampe mod Liverpool? For denne sæson er muligvis imponerende, men ikke enestående.

Historien gentager sig

De to hold mødtes også i FA Cuppen i både 1983 og 1984, og har du læst med så langt, så har du nok også en fornemmelse af, hvordan de kampe forløb, skulle du have glemt det.

I 1983 tog Brighton til Anfield i femte runde og leverede en mindre sensation, da de vandt med 2-1. Det år gik de hele vejen til finalen, der dog blev tabt efter omkamp mod Manchester United, og sæsonen sluttede i det hele taget skidt med en nedrykning.

På det tidspunkt virkede det til, at det var slut med store kampe i Brighton for en rum tid. Men allerede året efter stod de der igen. I FA Cuppen og med en kamp mod Liverpool. Denne gang på hjemmebane og i januar. 

Ikke mange fra finalen året forinden var tilbage i truppen, og alle forventede en klar Liverpool sejr. Selv Brightons tidligere manager, Jimmy Melia, der var blevet fyret noget tid forinden, ikke bare forventede, men ligefrem håbede, at Brighton ville få røven på komedie.

35 års forbandelse brudt 

Og hvorfor skulle de ikke også det? Liverpool var Englands og Europas bedste hold de sæsoner og blev nogle måneder senere det første engelske hold nogensinde til at vinde tre store trofæer en sæson, da det blev til succes i både ligaen, League cuppen samt Europa Cuppen for mesterhold. 

Men FA Cuppen måtte de kigge langt efter. For på forunderlig vis fik Brighton en meriterende 2-0-sejr på det nu hedengangne Goldstone Ground.

Efter den kamp fandt magtforholdet sit naturlige lejde med lutter Liverpool gevinster i de næste 35 år, hvor de to hold krydselse klinger. Men siden da har Brighton altså haft overhånden, og nu jagter de igen balladen mod Liverpool.

We will be happy to hear your thoughts

Tilføj kommenar

The Manager
Logo
Shopping cart