Chelsea Football Club har ikke vundet det engelske mesterskab siden sæsonen 2016/2017, hvor italienske Antonio Conte dengang stod i spidsen for The Pensioners.
Siden da har det hold, der lige nu er Graham Potters ansvar ikke været i nærheden af, at slutte en sæson af på toppen af Premier League.
Faktisk har Chelsea siden 2017 som minimum været 19 point fra at sikre sig titlen som Englands bedste fodboldhold, og i sæsonen 2019/2020, hvor Manchester City var bedst af alle, var afstanden sågar på hele 33 point.
Pt. og på bagkant af gårsdagens nederlag til netop Manchester City, hjemme på Stamford Bridge, er Chelsea efter 17 spillerunder nummer 10 i Premier League med 19 point op til Arsenal.
Og der er ikke meget, der tyder på, at afstanden mellem Chelsea og Premier Leagues tophold bliver mindre med tiden, der kommer.
For det første fordi Arsenal bare buldrer derudaf. Og for det andet fordi Chelsea står i tomgang. Måske endda i bakgear.
43 point
Chelsea er i skrivende stund noteret for 25 point efter 17 kampe, hvilket giver et snit på 1,47 point pr. kamp.
Fortsætter Potter og co. i samme boldgade, så ender Chelsea med 56 point, når indeværende sæson er slut.
Til gengæld kan Arsenal, hvis altså Mikel Artetas mandskab formår at ride videre på den 2,59-point-per-kamp-bølge, som The Gunners pt. rider på, slutte sæsonen af med i alt 98 point.
I så fald vil afstanden mellem Chelsea og vinderen af det engelske mesterskab til den tid være på 43 point.
Og ja, det er, både hvad angår Chelseas og Arsenals fremtid, hvis-og-hvis og alt mulig andet, der er dyppet i usikkerhed.
Omvendt, så giver nutiden, set med Chelsea-briller på, ikke ligefrem anledning til at forestille sig en nær fremtid, der med et snuptag bliver markant bedre end den nære fortid har været.
Historisk lavt
Og lad os lige vende tilbage til Chelseas pointsnit i denne sæson samt zoome ind på Potters bidrag til selv samme.
Potter var jo ikke head coach i Chelsea, da sæsonen begyndte, for det var Thomas Tuchel jo som bekendt.
Og Potter skal derfor heller ikke stilles til regnskab for andre pointsnit end det han selv har skabt.
Potter har i alt stået stået i spidsen for Chelsea i 12 Premier League-kampe, hvor det indtil videre er blevet til fire sejre, tre gange uafgjort og fem nederlag.
Det giver et snit på 1,25 point per kamp. Og det er lavt.
Ja, faktisk er det så lavt, at hvis Potter stoppede i Chelsea dags dato, så ville 1,25 point per kamp være det laveste PL-snit for en Chelsea-træner (ansat på permanent basis) siden 3-pointsreglen blev indført tilbage i 1981.
Siden dengang har Chelsea i øvrigt haft 19 forskellige trænere (20 med Potter) ansat på permanent basis. Ja, selv hvis man medregner de mange interim managers, så peger den kedelige pil stadig på Potter.
Noget, vi leger?
Hvis altså Potter sagde sit job op i dag, hvilket han jo ikke har gjort, og ja, derfor er vi igen ude i noget MGP, der jo som bekendt bare er noget, vi leger.
Men selvom det måske ikke er fair, at sammenligne Potters igangværende bidrag til Chelseas 117 år lange historie med de bidrag, som hele 20 (plus de midlertidige) af hans forgængere har afsluttet, så giver tallene desværre mening i et trist tankemønster.
Og dem er der i skrivende stund mange af i Chelseas fanbase. Og af gode grunde. For Chelsea a la Potter producerer i den grad triste tal for tiden.
