Chelsea er et galehus og Lampard en modig mand

Frank Lampard
Foto: Richard Sellers/Getty Images

Når Chelsea lørdag eftermiddag går ind på Molineux Stadium for at møde Wolverhampton, er det Chelseas tredje ligakamp på en uge. Og det er der ikke noget odiøst ved. Det er jo Premier League. Stedet, hvor kampene falder på stribe.

Og hvis det ikke er europæiske opgaver eller diverse pokalkampe, der fylder midtugen ud, så er det udsatte kampe a la den Chelsea spillede mod Liverpool i tirsdags. 

Hvad der til gengæld er bemærkelsesværdigt ved den sidste uges tid i Chelsea-land, er, at det ender med at blive tre forskellige trænere, der kommer til at stå i spidsen for de tre kampe. 

Graham Potter mod Aston Villa. Bruno Saltor mod Liverpool. Og nu Frank Lampard mod Wolverhampton.

Modig mand

Lampard bliver i øvrigt ikke bare den tredje mand på Chelseas sidelinje på syv dage. Han er også den fjerde mand ved roret i denne sæson, hvor Chelsea jo som bekendt lagde fra land med Thomas Tuchel i dugout

Og det er vildt. Endda rigtig vildt. Og langt vildere end dengang Roman Abramovich var ejer af Chelsea. Eller sagt på en anden måde; Todd Boehlys ønske om tålmodighed og langt lys er endt i et hyperventilerende galehus, hvor virkeligheden forlængst har overgået fantasien.

Derfor må Lampard også siges, at være en særdeles modig mand. Igen-igen. For modig var han også første gang han sagde ja til at stå i spidsen for Chelsea. Dengang var The Blues jo ramt af transfer ban og dermed et indirekte krav om at bringe et kuld af akademi-hvalpe i spil. Og ja, det krævede da såmænd også sin mand at sige ja til Everton.

Som det ser ud nu bliver Lampard i sædet frem til sommer. Men hvad kan man som iagttager af Chelsea se frem til? 

Europæiske mirakler

På den korte bane håber alle på at Lampards tilstedeværelse kan skabe et boost, der kan skabe et mirakel mod Real Madrid i Champions League. Eller rettere; to mirakler. Der skal jo også spilles returkamp. 

Men hvad med den lange bane? Point hist og pist, men mere eller mindre som perler på en snor, og dermed en stabilisering af et humør, der under Potter har været mildest talt ustabilt?

For billetter til Europa ender det vel næppe med. Premier League-tabellen inviterer i hvert fald ikke umiddelbart til europæiske drømme.

I skrivende stund lyder afstanden op til Champions League-pladserne nemlig på syv point. Og selvom der blot er fire point op til Brighton og indgangen til Europa League, så har De Zerbi og co. to kampe i baghånden.

Men det er nu ikke så meget afstanden, der er Chelseas problem. Det er snarere den svækkede følelse af rent faktisk at kunne vende afstanden fra minus til plus, der er problematisk.

For hvis man skal bestige et bjerg, så er det ikke en dum ting, hvis optakten til kraftpræstationen har været fuld af opadgående kurver, der giver en tro på, at det man skal, rent faktisk også kan lade sig gøre.

Læg dertil, at Chelseas slutspurt op ad bakke skal foretages i konkurrence med en bunke hold, der set over en bred kam er godt kørende, og som derfor har en masse af have deres jagt på Europa i.

Eksempelvis hold a la Brighton, Brentford og Arsenal, der alle venter på den anden side af kampen mod Wolverhampton og inden april måned er overstået.

Den permanente

Til den tid kan Chelsea i øvrigt også være ude af Champions League. Men til den tid er navnet på det menneske, der fra og med sommer skal være permanent manager for Chelsea også fundet og offentliggjort.

Hvem det bliver, er der ingen, der ved endnu. Til gengæld er det sikkert og vist, at der ifølge mange er et hav af emner i hatten. Og som det ser ud nu, så er det Julian Nagelsmann og Luis Enrique, der nævnes som topkandidater til jobbet.

Sidstnævnte leverede eftersigende en formidabel præstation til sin jobsamtale. Således var Enriques PowerPoint-præsentation af spanierens version af 4-3-3-systemet både imponerende og omfangsrig.

De vedhæftede udviklingsplaner på samtlige medlemmer af Chelseas spillertrup havde også skabt begejstring. Og det gjorde det faktum, at Enrique foretog hele molevitten på ganske flydende engelsk, også.

Men vi får se. Sikkert er det dog, at Chelsea pt. føles som et galehus, og at Lampard er en særdeles modig mand.

The Manager
Logo
Shopping cart