I disse dage hersker der en sær blanding af trafik og arbejdsro på Chelseas træningsanlæg i Cobham. På den ene side vælter det ind med nye spillere, der alle skal være en del af Chelseas dynastiske fremtid. På den anden side er Graham Potters arbejdsmiljø båret af en arbejdsro, der ikke bare er uvant, men også kærkommen.
For når Chelsea på fredag spiller mod Fulham på Stamford Bridge, er det hele 12 dage siden, at Potter og co. sidst var i aktion. Og den slags perioder har Potter aldrig prøvet før i sin tid i Chelsea. Jo, selvfølgelig under VM, men dengang var Chelseas trup splittet i atomer. Men det er Potters spillermateriale ikke nu, og det kan forhåbentlig ses på fredag.
Hård i filten
Her bliver det med tanke på Todd Boehlys transferaktiviteter i øvrigt også interessant at se, hvem der overhovedet er med en truppen. Til den tid er transfervinduet jo smækket i, og Chelseas trup vil derfor være en helt anden end den er i dag.
Men den tid, den sorg. Eller den glæde. Sikkert er det, at Mykhailo Mudryk bliver en del af kampen mod Fulham. Nok allerede fra start. Og det bliver yderst interessant at se, hvad 12 dage på Potters træningsbanen har gjort ved integreringen af Mudryk.
Potter gav den 22-årige ukrainer lyndebut forrige lørdag mod Liverpool, hvor Mudryks indhop på Anfield var beundringsværdigt. Og fuld af gode fornemmelser for fremtiden. Ikke mindst set i lyset af, at Mudryk dengang nærmest ikke havde haft tid til at opholde sig på Cobham. Men det har Mudryk nu haft i knap et par uger, så forventningerne til ham er enorme.
På Anfield satte Mudryk ikke bare højhastighedsrekord. Han satte også sig selv i scene på en måde, der fik mere end en iagttagers hjerne til at tænke på Eden Hazard. Mudryk er mere kantet og hård i filten, og dermed mindre graciøs end Hazard. Men det lave tyngdepunkt, de hidsige, direkte ryk i små rum, og de hurtige fødder på en fræk tankegang, er altsammen Hazard’ske i udtrykket. For slet ikke at tale om Mudryks no-nonsense-tro på egne evner.
Kai!
På nær de første fem minutters tid på banen, hvor Mudryk lige skulle finde sig til rette, virkede Mudryk tryg og hjemmevant i sine nye omgivelser. Også hvad angik interaktionen med hans nye holdkammerater. Og Mudryks fantasifulde blik for andre end ham selv er en af de ting, som for alvor bliver interessante at se på fredag.
Da Joao Félix fik debut for Chelsea for et par uger siden (i øvrigt mod fredagens modstander fra Fulham) var portugiserens samarbejde med Kai Havertz fremragende. Faktisk var Félix og Havertz i mange og lange perioder, især i første halvleg, en decideret tomandshær, hvor både hæl og tå blev brugt som våben.
En tomandshær kan samarbejdet mellem Mudryk og Kai også godt gå hen og blive på fredag. Ukraineren synes nemlig at have den samme kreative spilforståelse som tyskeren. Kai synes i øvrigt altid at være en god legekammerat for nyankomne spillere. Spol for eksempel bare tiden tilbage til Raheem Sterlings debut.
De tre musketerer
Og hvad kan Chelseas angreb i øvrigt ikke ende med at folde sig ud, når Félix vender tilbage til startopstillingen efter endt afsoning af karantæne. Og det gør Félix den 11. februar. Her skal Chelsea en tur til London Stadium, hvor West Ham står klar til kamp, og hvor Potter kan give debut til et af de mest interessant Chelsea-angreb i nyere tid…Mudryk, Kai og Félix.
Men inden da står den på Fulham på fredag på Stamford Bridge. Og dermed også Mudryks debut på ukrainerens nye hjemmebane, hvor han blev præsenteret den 15. januar. En præsentation, der i øvrigt var lige så meget et farvel til fortiden, som det var et goddag til fremtiden.
Og den slags præsentationer kan Chelsea-fans godt begynde at vende sig til. Sådan da. For det bliver nok de færreste af de nytilkomne, der træder ind på Stamford Bridge for første gang iført et ukrainsk flag. Og ja, som dermed (med carte blanche fra klubbens amerikanske ejere) sender et utvetydigt signal til Chelseas russiske fortid.
Til gengæld vil de kommende salg og handler på det kraftigste understrege, at Chelsea måske mere end nogensinde befinder sig i en brydningstid. Mellem fortid og fremtid. Arrivederci, Jorginho! Buen día, Enzo?
