Hvis man tror, at Chelseas nederlag til Tottenham får konsekvenser for Graham Potters arbejdsliv, så tager man fejl. For det gør nederlaget ikke. Eller rettere; det kan det ikke få.
For hvis det gør, så har alt det, vi har hørt fra Chelsea og omegn i den seneste uges tid været løgn og latin. Og hvis alt det, der er blevet sagt og skrevet viser sig, at være fis i en hornlygte, så har Todd Boehly og co. et alvorligt forklaringsproblem, der er langt større end de problemer, som Chelsea pt. slås med inden på banen.
Trusler
Og det siger ikke så lidt. For på banen er Chelsea virkelig skidt kørende. Det er således fem uger siden, at Chelsea sidst vandt en fodboldkamp. 1-0 over Crystal Palace i Premier League. Og spoler man tiden tilbage til starten af november måned sidste år, så har Chelsea siden da blot vundet to fodboldkampe. Ud af i alt 16 mulige.
Chelseas afgrundsdybe formkurve har da også fået kritikken til at hagle ned over Potter. Og meget af det, der er blevet råbt, sagt og skrevet har ikke bare været fuldt ud berettiget. Det er også blevet råbt, sagt og skrevet i en relativ god tone. Hård, men retfærdig. Især hvis man tager situationens ellers så alarmerende alvor i betragtning.
Når det er sagt, så har dele af kritikken også været helt og aldeles uacceptable. Og her henvises der naturligvis til de dødstrusler, som Potter og hans familie har modtaget via email.
Trusler, der ej blot har fået Chelseas hær af advokater til at trække i arbejdstøjet, men som også har fået Chelsea PR-maskine til at gå til modangreb. Heldigvis!
Fryd og gammen?
Således har alt lige fra spillere a la Enzo Fernandez til anonyme kilder fra de øverste luftlag af Chelseas organisationsdiagram været ude og understrege deres støtte til Potter og det dynastiske projekt, han står i spidsen for. Og ja, diverse kilder har sideløbende med deres opbakning til Potter også opfordret Chelseas oprørte fanbase til at gøre det samme.
Faktisk har der i den forgangne uge været et mindre hav af små og store historier, der tilsammen tegner et billede af, at stemningen på Chelseas træningsanlæg i Cobham faktisk slet ikke er så dårlig, som man ellers skulle tro, at stemningen var.
Faktisk virker det som om, at troen på fremtiden, trods nutiden morads såvel som minderne om klubbens ellers så glorværdige fortid, er intakt.
Og hvis alt det, der er kommet ud af Chelseas PR-maskine den seneste uges tid har hold i virkeligheden, så skal Boehly op med en særdeles god forklaring, hvis han lige om lidt vælger at fyre Potter.
Troværdighed?
Bevares! Der er ganske givet tusinder og atter tusinder af fans, der på kryds og tværs af kloden vil være enig i hans beslutning.
Men en fyring af Potter vil alligevel sparke benene væk under Boehlys troværdighed. For slet ikke at tale om omverdens tro på det storstilede milliardprojekt, som han for et halvt år siden – og uden at ryste på hånden – valgte Potter som bannerfører for.
Med andre ord; Potter bliver ikke fyret i Chelsea. For Boehly kan ikke fyre ham. I så fald, så skal der tegnes et andet billede end det, der pt. tegnes.
