De største nedsmeltninger i Premier League
Arsenal er på vej mod det første engelske mesterskab siden 2004. Med otte points forspring, dog med en kamp mere, ned til Manchester City og ti runder igen, vil det efterhånden være skuffende, hvis ikke det endelig lykkes for The Gunners at vinde Premier League. Men Englands bedste række er fyldt med eksempler på hold, der har ligget mere end lunt til for blot at miste pusten til sidst.
I den allerførste sæson var Norwich tophold ved jul, men de kunne ikke holde kadencen og sluttede på en tredjeplads, inden de to sæsoner senere rykkede ud. Men hvem har egentlig leveret de største nedsmeltninger i Premier Leagues historie?
Liverpool 2013/14
Scenerne rundt og omkring Anfield den 27. april 2014 sagde det hele. En hel by var klar til mesterskabsfest. En sejr mod et Chelsea hold under en tilbagevendt José Mourinho, og så var det svært at se, at de ikke skulle blive mestre. Fem points forspring ned til Manchester City med tre kampe igen. Det måtte ikke gå galt.
Godt nok var det Arsenal, der førte lige ved jul, men da Liverpool slog dem 5-1 og indledte en kampagne på 11 sejre i træk, lignede Brendan Rodgers’ mandskab kommende Premier League vindere. Luis Suárez var i en klasse for sig, og flankeret af Sturridge, Sterling og Gerrard scorede Liverpool mål på samlebånd og kom, akkurat som Manchester City, over 100 mål i den sæson.
Liverpool slog Manchester City i femte sidste spillerunde, hvorefter Steven Gerrard samlede sine holdkammerater på midten af banen og sagde de siden famøse og skæbnesvangre ord. “We don’t let this slip. We go again.”
Og så er vi tilbage til kampen mod Chelsea. Steven Gerrard, Mr. Liverpool, Captain Fantastic med bolden for sine fødder som sidste mand på egen banehalvdel, der glider og forærer bolden til Demba Ba, der kan bringe Chelsea på 1-0. I resten af kampen forsøger Liverpool at nedbryde Chelsea, men Mourinho har parkeret bussen til perfektion, og Liverpools mesterskabsdrøm bliver til et kollektivt traume.
Det var en speciel sæson, hvor der hele 25 gange i løbet af sæsonen blev skiftet ud på førstepladsen i tabellen, men måden Liverpool og Gerrard bogstaveligt talt gled på målstregen, og i runden efter smed 0-3 mod Crystal Palace på 12 minutter, tenderer alligevel en af de største nedsmeltninger i Premier Leagues historie.
Newcastle 1995/96
”I will love it.” Newcastles Entertainers med Shearer, Gillespie, Ginola og Ferdinand var en fryd for øjet. De spillede fantastisk og angrebsivrigt fodbold, og da de i januar havde et forspring på hele 12 point ned til Manchester United, var vejen til et mesterskab banet.
Kevin Keegan var manden i spidsen, men som foråret kom nærmere og nærmere, blev afstanden til Manchester United mindre og mindre. Og Newcastle tabte også det, der senere skulle blive kåret som årtiets bedste kamp, da Liverpool vandt de to klubbers opgør med 4-3.
Manchester United, der havde indledt sæsonen med et 3-0-nederlag til Aston Villa efterfulgt af Alan Hansens berømte ord, ”You can’t win anything with kids”, begyndte at blomstre, og Alex Fergusons mind games, som han senere skulle blive så berømt for, foldede sig for alvor ud. I en sådan grad, at Keegan leverede en af de største nedsmeltninger på live tv.
Den 29. april 1996 havde Newcastle ellers lige besejret Leeds med 1-0, men måske Keegan havde set skriften på væggen, da han for rullende kameraer, begyndte sin famøse ”I would love it” rant. Lige lidt hjalp det. Newcastle kunne ikke indhente Manchester United, og The Entertainers måtte nøjes med at blive en af de flotteste toere i Premier League.
Arsenal 2007/08
Det var den første sæson, efter Thierry Henry havde forladt Arsenal til fordel for FC Barcelona. Patrick Vieira var skiftet væk et par år forinden, så to af grundstenene på The Invincibles var væk. Men Wenger havde fået bygget en slagkraftig trup op, og Adebayor lignede i perioder en fuldgod erstatning for legenden Henry.
Arsenal tabte blot en enkelt af de første 30 kampe i sæsonen, men det var et uafgjort resultat mod Birmingham, der i slutningen af februar stod tilbage som et nederlag og selve symbolet på Arsenals fald. The Gunners var en mand i overtal i rundt regnet 90 minutter, da Martin Taylor kort inde i kampen blev udvist efter en horribel tackling på Eduardo, der aldrig blev den samme spiller igen efter hans ankel blev fuldstændig smadret.
Læs også: Arsenal og kunsten at undgå foråret for 15 år siden
Arsenal virkede nervøse, og i kampens sidste sekunder begik Clichy et klodset straffe, og så fik Birmingham, der rykkede ned den sæson, 2-2. En flok slukørede spillere forlod St. Andrews, lige på nær anfører Gallas, der blev siddende på midten af banen i flere minutter efter kampen, indtil Arséne Wenger som en anden far måtte hente sin skuffede søn og bringe ham ned i omklædningsrummet.
Herefter krakelerede det hele for Arsenal. Blot en enkelt sejr i otte kampe blev det til, og de røg også ud af Champions League til Liverpool og endte sæsonen som nummer tre, da både Manchester United og Chelsea gik forbi dem i tabellen.
- På 30 minutter viste Jesper Lindstrøm, at han kan blive løsningen på Napolis problemer
- Real Madrid har savnet Vinicius Junior, men han savner i høj grad det gamle Real Madrid
- Chelsea er et eksperiment i stiltiende tomgang og det hele er Boehlys skyld
- Kommentar: Tottenham vandt selvom derbyet mod Arsenal endte 2-2
- North London derby skal blive et brag – og det første af mange!
