Tilbage i slutningen af maj måned bragte The Times et langt interview med West Hams daværende og afgående kaptajn, og klubbens kommende sportsdirektør, 35-årige Mark Noble.
Interviewet, der ramte avisens spalter en håndfuld dage efter at Noble havde spillet sin sidste af i alt 549 kampe for The Hammers, handlede ikke overraskende om Nobles 18 lange one club-karriere, herunder hovedpersonens refleksioner over det at bære et anførerbind.
I den forbindelse nævnte Noble flere gange holdkammeraten Declan Rice, hvilket Noble i øvrigt også gjorde i et stort interview tilbage i august sidste år, hvor det stod klart, at Noble (efter sæsonen) ville indstille karrieren og overdrage det ærefulde erhverv som anfører til netop Rice.
I begge artikler er der især to ting, der går igen, når Nobles snak falder på 23-årige Rice, nemlig, at Rice er et power house, fysisk såvel som mentalt, og at “Dec is a much better person than he is player and we know how good a player he is.”
Chelsea-dreng
Der er dog intet, som tyder på, at Rice kommer til at blive den nye Noble, da hverken Noble, eller resten af alle dem, der elsker West Ham, står alene med lovprisningen af klubbens nuværende anfører.
Rice er nemlig en særdeles eftertragtet fodboldspiller, og sideløbende med at Rice i de seneste par sæsoner har stået i anfører-lære under vingerne på Noble, har især en klub som Chelsea haft et godt øje til den spiller, der engang var deres.
Således er Rice jo som bekendt vokset op på Chelseas fodboldakademi, hvor Rice var under uddannelse fra han var 7 til han var 14, og hvorfra turen (i og med at Chelsea ikke fandt ham god nok til at forsætte på akademiet) gik til West Ham i 2014.
West Ham har dog i de seneste transfervinduer bekæmpet Chelseas tilnærmelser via det ene eksorbitante prisskiltet efter det andet, men nu tyder rigtig meget på, at piben har fået en anden lyd, og at West Ham nu definitivt har opgivet at gøre Rice til klubbens nye Noble.
I hvert fald har der i de seneste døgns tid rumsteret mere eller mindre bekræftede rygter om, at Rice med sikkerhed forlader West Ham til sommer, hvis ikke før, og at prisen skulle være låst på 70 milloner engelske pund, hvilket i sagens natur er rigtig mange penge, men samtidig ikke et beløb, der burde få Todd Boehly og co. til at løbe skrigende væk fra forhandlingsbordet.
Ikke færdigbagt
Når det er sagt, så er Rice en spiller, der deler vandene i Chelseas fanbase. Ikke fordi han kommer fra en rivaliserende klub a la West Ham, for det gjorde Super Frank Lampard i sin tid også, men fordi det ikke er alle, der mener, at alt det, som Noble highlight’er ved Rice, er nok til at gøre ham til en succes i Chelsea.
Det er tydeligt for enhver, at Chelseas midtbane er i problemer, og at et af problemerne er en mangel på den saft, kraft og dedikation, som Rice, der via sociale medier aldrig har lagt skjul på, at hans bånd til Chelsea og tidligere akademikammerater stadig er tætte, utvivlsomt ville bringe til torvs fra dag ét af.
Spørgsmålet er bare om power house, og det at være et godt menneske, er løsningen på Chelseas problemer? Eller spurgt på en anden måde; er Rice egentlig overhovedet god nok til Chelsea?
For rigtig meget godt kan man sige om Rice, men en færdigbagt fodboldspiller er han ikke, og ser man bort fra hans power, hans lunger, hans fighter-instinkt, hans offervilje og åbenlyse mod til at gå forrest, når lokummet brænder i kampens hede, så blottes de åbenlyse mangler.
Gør det, Boehly!
Således halter Rice, når det kommer til at skabe spillet, og ikke bare at bryde og stabilisere det, i open play, og selvom han er udstyret med gode, sikre fødder, der snildt kan fordele boldene, hvad enten der er tale om at gøre det i små rum eller store rum, så er Rice ikke prototypen på den dybtliggende playmaker, som Chelseas hul mellem forsvar og angreb synes at have brug for.
Når det er sagt, så er der naturligvis store, romantiske områder af hjernen, hvad end man er for eller imod et Chelsea-køb af Rice, der skriger “Gør det, Boehly!”
For selvom Rice er mere Mark Noble end Marco Verratti, så er Rice’ spidskompetencer alligevel en åbenlys mangelvare på Chelseas nuværende midtbane såvel som i omklædningsrummet.
Og nej, måske behøver Chelseas løsning på klubbens midtbane-problemer ikke at være færdigbagt. Måske er power a la good man Rice mere end nok.
Vi får se. Til januar. Måske før.
