Declan Rice og Mikel Artetas ‘double pivot’ gør Arsenal kandidat til gulddans
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Arsenal en stærk kandidat til at vinde Premier League i denne sæson. Og det viste The Gunners senest i kampen mod Manchester City søndag aften på Emirates.
Her spillede Arsenal nemlig ikke bare (nok engang) lige op med Pep og co. Mikel Artetas mandskab var faktisk så gode, at de formåede at vinde over The Citizens. Endda ganske fortjent.
Opgøret på Emirates blev rigtignok aldrig den fest, de fleste iagttagere havde drømt om. I hvert fald ikke målt på mål og drama. Til gengæld var det en taktisk affære fra absolut øverste hylde.
Ikke mindst i banens maskinrum. Og ja, sådan var det også sidst de to hold mødtes, tilbage august i Community Shield, hvor Arteta satsede butikken med en nyfortolkning af Declan Rice under armen.
Dobbelt pivot
Søndag aften gik Arteta dog anderledes og en anelse mere sikkert til værks, nemlig med en dobbelt pivot bestående af Rice og Jorginho. Og så alligevel ikke helt.
Arteta har jo stået i lære hos Pep, hvilket blandt andet kan ses på Oleksandr Zinchenkos måde at være back på. Ukraineren er nemlig i perioder lige så meget 6er og semi-8er.
Og så snart Zinchenko (især i anden halvleg) blev ‘indadvendt’ og ‘fremskudt’ i søndags, blev Rice skubbet frem som offensiv, feltsøgende 8er, der momentvis var forklædt som falsk 10er.
Manøvren drillede Peps midtbane, der igen-igen var uden Rodri. I sidste runde forsøgte Pep at lappe hullet med Kalvin Phillips. Det gik ikke godt. Så på Emirates havde han valgt Bernardo Silva på 6eren.
Silva som Pirlo
Ved første øjekast lignede det en overtænkt Pep-tanke. Men det stod hurtigt klart, at der var en mening med galskaben. Silva skulle jo ikke være Rodri, men derimod noget i retning af Andrea Pirlo.
Altså, en 6er, hvis fornemmeste opgave var at skabe og orkestrere, og ikke slå i stykker og bryde ned. Jovist, Silva lukkede rum ned, men hans primære funktion var at etablere mulighedsrum.
Og ja, Silva var god i rollen. Især fordi Pep havde valgt at flankere ham med to bodyguards, (der i Pirlos Juventus-tid hed Arturo Vidal og Claudio Marchisio), nemlig Mateo Kovacic og Rico Lewis.
Men selvom både Phil Foden og Julian Alvarez trak med ind og gjorde sig til i maskinrummet, som derfor reelt set bestod af fem City-spillere, så blev Rice og Jorginho aldrig for alvor spidsbelastet.
Anonym nordmand
Arsenals maskinrum bestod nemlig ikke kun af en dobbelt pivot, men også af offervillige angribere og kanter, der gjorde sit til at lukke Citys centrale offensiv ned.
Det var dog primært Rice og Jorginhos fortjeneste, at Arsenals midterforsvar (takket være den dobbelte pivot) havde overskud til at holde en spiller som Erling Haaland hårdt i hånden.
Haaland var således mere eller mindre usynlig i topkampen på Emirates. Nul forsøg på mål – og i de hele taget anonyme stats – var, hvad det blev til for den ellers så (mål-)produktive nordmand.
Men tilbage i maskinrummet. Og tilbage til Rice. For han var ikke bare god søndag aften på Emirates. Han var bedre end alle andre. Både på Arsenals hold og på gæsternes.
Op til dans
Bevares! Der er kun spillet 8. runder af Premier League. Men Rice ligner allerede noget nær årets køb i Premier League. Og det bedste Arsenal-køb i årevis.
Ifølge whoscored.com ramte Rice en samlet karakter på 7.8, hvilket kun holdkammeraten Gabriel Martinelli og føromtalte Citys Foden kom i nærheden af.
Faktisk lå den gennemsnitlige kampvurdering på 6.5, hvilket også siger en del om, at kampen på Emirates aldrig nåede de højder, som omverdenen på forhånd havde sat næsen op efter.
Men i Arsenal er man ligeglad. For med sejren, der i øvrigt var Arsenals første over City i Premier League siden 2015, ligner Arsenal et hold, der kan byde både City (og Liverpool) op til gulddans.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på Twitter og Facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
