Kan Serie A køre videre på den flotte europæiske sæson? Får vi den femte forskellige vinder på fem år? Og hvordan kommer Gustav Isaksen, Rasmus Nissen Kristensen, Oliver Christensen og alle de andre danskere fra land?
I en tid hvor de store ligaer bliver mere og mere monopoliseret, er Serie A den artige undtagelse. Manchester City har sat sig på flæsket i Premier League. Real Madrid og Barcelona fordeler rovet mellem sig i La Liga. PSG tager titlen i Frankrig, mens Bayern nu jagter det 12 mesterskab i træk i Bundesligaen. Men i Italien er det anderledes. Juventus tog mesterskabet i 2020. Inter i 2021, Milan i 2022 og Napoli i 2023. Og de fire hold er også forhåndsfavoritter til Scudettoen i denne sæson, men helt udelukke de to Rom-klubber kan vi ikke.
Lad os begynde med de tre store fra det norditalienske. Inter kom i sidste sæson hele vejen i Champions League finalen, og selvom Simone Inzaghis hold er aldrende, så er det umiddelbart det med mest kvalitet, og det mest sammentømrede af slagsen. Afgangen af Onana kommer dog til at koste, da Sommer ikke har samme kvaliteter. Slet ikke i spillet med fødderne, og han har heller ikke har set videre heldig ud i venskabskampene.
Naboerne fra Milan har haft en mere omskiftelig sommer med udskiftninger i ledelsen samt farvel til Tonali. Men omvendt har de forstærket sig i offensiven, hvor Chukwueze, Okafor og Pulisic giver mere bredde, hvilket bør betyde, at alt ikke kommer til at hænge på Leao.
Juventus er i gang med at finde sig selv igen efter ni mesterskaber på stribe, og med Vlahovic og Chiesa har de vel ligaens bedste angreb. Men der er store spørgsmålstegn ved et par af profilerne. Kommer Chiesa for alvor tilbage i form efter sine lange skade? Gør Pogba? Og kan nogle af de unge spillere som eksempelvis Miretti tage det næste skridt i udviklingen og blive en profil i Serie A?
Rom rører på sig
Hvis ingen af de tre store rammer niveau, så står de klar til lidt længere mod syd til at lukrere på muligheden. Napoli er forsvarende italienske mestre, og de har trods rygter om det modsatte indtil videre kun taget afsked med Kim, der dog også var blandt de allerbedste på sin position i hele Serie A. Men der er også skiftet ud på trænerposten, hvor Rudi Garcia har afløst mestertræner Spalletti. Og kan de virkelig overrumple Serie A og resten af Europa med samme offensive og sprudlende fodbold som i den forgangne sæson?
Bevæger vi os lidt mod et par af outsiderne, så er Rom-klubberne efter et par år begyndt at røre på sig. Lazio er efterhånden en af de mest veldrevne klubber, sportsligt som økonomisk, og de viste det ved også at slutte toer i den forgangne sæson. Milinkovic-Savic er godt nok væk, men pengene er igen blevet investeret med kløgt.
Roma har under Mourinho nået to europæiske finaler i træk, hvorfor ligaen også er blevet en smule solgt, men portugiseren har efterhånden samlet en trup, hvor startopstillingen ikke lader meget tilbage at ønske i forhold til de andre rivaler. En trup der er blevet forstærket med blandt andre Evan Ndicka, Leandro Paredes, Renato Sanches og Houssem Aouar foruden danske Rasmus Nissen Kristensen, der er kommer til på leje fra Leeds.
Danskerne
Og netop danskerne bliver interessante at følge i denne sæson. Den ‘gamle garde’ i Simon Kjær og Morten Frenderup, men i særdeleshed de nyankomne.
Rasmus Nissen Kristensen ligner på mange måder en rigtig Mourinho-spiller, og han skal nok få sine minutter på højre wingback i deres formodede 3-5-2-formation.
Og i naboklubben Lazio er der også kommet nyt dansk blod til, da Gustav Isaksen har skiftet heden ud med Italiens hovedstad. Isaksen, der allerede i den uofficielle debut kom på tavlen, da han kort efter sin indskiftning scorede i en 9-0 -sejr mod et Serie C-hold. Også Oliver Christensen har taget turen til Italien, hvor han i stedet for 2. Bundesliga og Hertha i stedet skal forsøge at erobre en plads i buret hos Fiorentina, der på mange måder er selve indbegrebet af den positive udvikling, som italiensk fodbold har været igennem de seneste år. For La Viola har under Italiano stået for noget af det mest positive fodbold og efterhånden endegyldigt gjort op med stereotypen om en liga fyldt med 0-0 kampe og catenaccio. Og så var de også et af hele tre italienske hold i en europæisk finale sidste sæson, der måske indikerede startskuddet på en italiensk europæisk opblomstring.
Uanset hvordan det ender ligner det endnu en mindeværdig sæson i Europas mest spændende liga, når det kommer til spænding om mesterskabet.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
