Denne klub overraskede os mest i transfervinduet!

Foto: Sørgen Sorgenfri

Det er ikke hver dag at en arbejdsløs spiller på 33 år kan vælge frit mellem en håndfuld Premier League-klubber.

Det er tilfældet for Andre Ayew. Han er fritstillet i Al Sadd og blev det før vinduets lukning, hvorfor han gerne må skrive med en ny klub nu efter transfervinduets deadline. Han meldes inde i billedet hos West Ham, Nottingham Forest, Bournemouth, Southampton og Everton.

Den 33-årige angriber har en fortid i West Ham og Swansea, men burde reelt set ikke være et sted i karrieren, hvor han var efterspurgt af klubber fra den bedste engelske række.

Fællesnævneren for de interesserede klubber er naturligvis, at de alle kæmper for at undgå nedrykning. Så hellere forstærke sig lidt for meget (og evt. lukke ned for en konkurrent for en kompetent spiller) end for lidt. Nottingham Forest var således igen aktiv i januars sidste dage og hentede blandt andre Navas og Shelvey. Der var også aktivitet hos de andre bundklubber. Undtaget Everton.

Dermed står karameldrengene for den mest overraskende handling i januars transfervindue. De foretog sig ikke noget. Ingenting. I hvert fald ikke noget, der kom over målstregen. Det er overraskende med tanke for deres krisesituation.

Slingrekurs

For et år siden blev Frank Lampard hentet ind som brandslukker efter Rafael Benitez. Et år senere er Lampard fyret og afløst af den næste brandslukker, Sean Dyche. Den offensive duo Gordon og Richarlison var altafgørende for Lampard sidste forår. Først blev Richarlison solgt. Så Gordon forleden for samlet 85 millioner pund. Pickford spillede også en afgørende rolle, og målmanden er der stadig. Derudover er det småt med argumenter for optimisme, når man ser på Evertons nuværende trup.

Historisk set er Everton i top-5 over de mest vindende engelske klubber. De sad også med til forhandlingerne, da Premier League blev vedtaget som en af blot fem klubber. Everton var naturligt medlem af Big Five.

Nu? De har historien at holde fast i. At de ikke har været nedrykket i mere end næsten seks årtier. Det er som HSV og stadionuret, der tikkede og markerede storhed. Men der er ingen storhed tilbage på Goodison længere. Blot en ledelse og klubejer Moshi, der har hældt pengene ud til højre og venstre uden resultat. Nu er klubben presset økonomisk og den strategiske slingrekurs ser ud til at indhente dem. 

Forleden blev der forhandlet med Bielsa om trænerposten. En af fodboldens mest visionære trænere, men argentiner krævede tid til at implementere sin spillestil. Han foreslog at være skyggetræner hen over foråret, mens en midlertidig løsning holdt Everton oppe. 

Skær

Et rimeligt udspil, men Everton har ikke tid til visioner nu. Traditionsklubben skal reddes. Derfor blev det Sean Dyche, der kom ind. Everton står foran et nyt og spændende stadionbyggeri, de ligger i top-20 over klodens klubber med størst omsætning. De har en stærk fanbase, men den seneste uges tid har vist og bevist, at Everton er som et skib uden styrmand, der driver for vinden. Først den ene vej. Så den anden vej. Med placering ud til det irske hav er det en farlig tilgang, og man venter kun på, hvornår den evertonske armada slås ind på et skær og synker.

I de seneste døgn har Everton ikke haft held med at signe Kameldeen Sulemana, der valgte Southampton. De nåede ikke i mål med Crystal Palaces Mateta (der ellers ikke bruges meget på Selhurst Park og kostede 11 millioner pund) efter desperat dialog i de sidste timer.

Derudover blev Everton sat i forbindelse med hele denne skare af navne: Nicolo Zaniolo, Viktor Gyokeres, Sheraldo Becker, Paul Onuachu, Beto Betuncal, Conor Gallagher, Lucas Joao, Michy Batshuayi, Ismaila Sarr, og Olivier Giroud.

Ingen af dem er klar i den blå trøje.

Kurs

Derfor må man igen spørge til, hvad i alverden der foregår på Goodison. Bestyrelsen ønskede helt tydeligt ikke at bakke Lampard op med spillerindkøb – enten skulle han fyres eller også nåede han at vende skuden i løbet af januar.

Det blev som bekendt en fyreseddel. Derefter var det kun kort tid til at finde spillere, der passede den nye træner. Der først skulle findes, og guderne skal vide, der er enorm forskel på Bielsa og Dyche. Så allerede undervejs i ansættelsesprocessen var Everton på bagkant med transferarbejdet. Det hævner sig nu. Uanset om man ville stå last og brast med Lampard, gå med Bielsa eller Dyche, så har det længe været tydeligt, at truppen mangler firepower. En kantspiller og en angriber. Når Calvert-Lewin er i topform, så er han rødglødende i den blå bluse. Men den store angriber er hjemsøgt af skader, og der mangler alternativer. 

Brænding

Det vidste man allerede i tiden med Benitez, hvor Rodon blev hentet ind som det blokskib, der kunne ankres op i feltet, når førstevalget var ude. Sådan luksus har Dyche ikke nu. Vi ved, at han sværger til en moderne variant af 442 med stort fokus på kanterne. En stor angriber på top og en link-angriber (det frække bud er, at Everton går efter kontraktfri Isco til den rolle). Der er Gray og McNeill i truppen til at servicere kanterne. Han kender McNeill fra tiden i Burnley, men to navne til to kantpositioner til resten af sæsonen er fattigt. 

Ayew kan udfylde rollen på kanten og som støtteangriber. Hvis de kan få ham i denne desperate stund, hvor lyden af brændingen kommer nærmere.

The Manager
Logo
Shopping cart