Denne uge kan blive Arsenals vigtigste

Arsenal
WOLVERHAMPTON, ENGLAND – NOVEMBER 12: The Arsenal fans celebrate the 2nd Arsenal goal during the Premier League match between Wolverhampton Wanderers and Arsenal FC at Molineux on November 12, 2022 in Wolverhampton, England. (Photo by David Price/Arsenal FC via Getty Images)

Arsenal er klar til at bruge 200 mio. pund denne uge. Denne artikel skrives mandag eftermiddag på en dag i en uge, der kan vise sig som den vigtigste i hele sæsonen for Arsenal.

Ifølge engelske medier så bliver det denne uge afgjort om Gunners stanger 200 mio. pund afsted (fordelt i ratebetalinger naturligvis) på tre nye spillere. En trio der skal sikre to delmål, hvoraf det første er det mest centrale. Nemlig at Arsenal om et år også kan gå på sommerferie som et top-4 hold med en billet til Champions League stukket i badebuksernes kant. 

Det andet delmål er mere luftigt. At bidrage til Arsenals bredde styrkes målt på kvalitet, så der ikke igen opstår en april 2023. Et jordhul som gulddrømmene forsvinder ned i. Hvis altså. 

Der er ingen grund til at bilde sig andet ind. Selv for den mest inkarnerede Arsenal-fan var mesterskabet en drøm gjort af luftige gardiner og ikke knaldhårde forventninger.

Så selv om Arsenal var så frygtelig tæt på at tage titlen i den forgangne sæson, så var det et uventet angreb på tinden. 

Nu er Arsenal tilbage i Europa på den helt store scene og skal gerne hænge fast i bordkanten som top-hold. 

Trio

Men ikke kun det. Enhver kan se de revner, der slås netop nu i Manchester Citys trup. Det er de lyseblå, som alle måler sig op imod. Gündogan er netop skiftet til Barcelona og skifter Bernado Silva til Saudi-Arabien, så svarer det til at skrive både Luke Skywalker og Han Solo ud af Star Wars manuskriptet. Uden den duo kommer Guardiola for alvor på overarbejde og distancen mellem Manchester City, og Arsenal kan forkortes ikke mindst, hvis Arteta og co. køber stærkt ind.

Læs også: Arsenal spiller med musklerne

Derfor er det et naturligt gearskifte, som Arsenal ser ud til at gennemgå. Kai Havertz meldes nu på plads på Emirates og selv om han i Chelsea-trøjen ikke just var en målmaskine, så er tyskerens kvaliteter set i en Arsenal-kontekst indlysende. Han kan lede linjen selv eller spille sammen med Jesus. Han kan være den falske 9’er, som sætter Arsenals målfarlige kanter op samt Ødegaard. En taktisk tilgang som Arteta så effekten af som assistent for Pep.

Xhaka havde sine op og nedture. Kommer Declan Rice som ventet ind, så vil englænderen være en langt mere stabil motor. 

Rice skal ikke lede linjen. Det har denne sæson med West Ham vist, at det er ikke hans metier. Han er balancespilleren bag Ødegaard i en rollefordeling, hvor nordmanden støber kuglerne, men nu med en langt mere kompetent legekammerat end Xhaka. Hvis altså købet af Rice går igennem.

Skjold

Jurrien Timber skal øge kvaliteten af Arsenals forsvar ikke mindst på bolden. Hollænderen er en af Europas mest roste unge spillere målt på teknikken, men han har brug for et skjold foran sig. Derfor giver det mening, at Arsenal de sidste 14 dage har arbejdet knaldhårdt på at lande Romeo Lavia.

Men først skal trioen Rice, Havertz og Timber på plads. Det kan ske i denne uge, der i så fald vil være de dage, hvor Arsenal støber truppens fundament for den kommende sæson.

Derefter bliver det spørgsmålet om Arsenal også har 40 mio. pund til Lavia. Arteta kender belgieren fra midtbanespillerens tid i Manchester City, og teenageren fra Bruxelles spås en stor fremtid. 

En fremtid der gerne skal være på Emirates på et hold, hvor forskallingen tages af denne uge.

Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.

We will be happy to hear your thoughts

Tilføj kommenar

The Manager
Logo
Shopping cart