Derfor sprængte Nottingham Forest rekorder

Nottingham Forest

Foto: Gordon-Bell-Dreamstime.com

Det er naturligvis summen af millioner og stjernenavne, der tager overskrifterne dagen efter deadline. ’Auba’ til Chelsea og andet juicy stuff, Ronaldo der blev, Manchester United og de 40 transferrøvere og alt muligt andet.

Nottingham Forest har dog gjort noget helt andet. De er ikke den første oprykker, der krydser 100 millioner punds grænsen for indkøb, men de rødblusede fra City Ground har simpelthen sprængt alle rammer for forståelsen af, hvordan en oprykker skal ruste sig i forsøget på overlevelse.

21

De har hentet 21 spillere. Det i sig selv er dundrende britisk rekord. Den nu tidligere rekord blev sat og derefter tangeret i Skotland først Dundee United, der hentede 19 nye spillere i 2000 og det dannede så meget skole, at Livingstone hentede 19 navne ind året efter.

Den rene engelske rekord stod Crystal Palace for, da de stik mod forventning sommeren 2013 pludselig befandt sig i Premier League med Ian Holloway ved roret og en trup uegnet til top flight. ’Ollie’ hentede 17 spillere ind til en sand rodebutik på Selhurst Park og røg ud i løbet af sæsonen, men Tony Pulis reddede stumperne – en præstation som den nuværende Crystal Palace succes hviler på.

For at få forstå logikken i Nottingham Forests amokløb på transfermarkedet, så skal vi træde et skridt tilbage.

11

Da Steve Cooper tog over som Forest-manager blev der lånt en del spillere samt hentet kræfter ind på korte kontrakter. Det betød, at op til denne sommer forlod fem spillere truppen på fri transfer, førstevalget til målmandsposten Brice Samba ville væk og skiftede til Lens og yderligere fem nøglespillere som Djed Spence, Philip Zinkernagel, James Garner og flere var hentet ind på lån og returnerede til ejerklubberne.

Altså et ’tab’ på 11 spillere.

Af de 21 spillere der er kommet ind er flere – som Dean Henderson – hentet ind på lejeaftaler, men investeringer som Brandon Aguilera, Hwang Ui-Jo og Josh Bowler (den næste Jarrod Bowen) er videreudlejet blandt andre til søsterklubben Olympiakos, der har samme græske ejer.

Så der er med andre ord ikke kun handlet ind til her og nu, men også på tværs af ’koncernen’.

3

Derudover er det handlet ind til lang og kort bane. Lejeaftalerne gælder helt indlysende kun for sæsonen og er altså her og nu. Men på venstre back positionen er der hentet hele tre spillere. Lodi på lån fra Atletico og Omar Richards fra FC Bayern samt Harry Toffolo fra Huddersfield. Læsere der fulgte fast med i The Championship sidste sæson vil vide Toffolo var fremragende for The Terriers. Lewis O’Brien røg i øvrigt med i købspakken fra Huddersfield.

Derudover der hentet dyre spillere som Watfords’ Dennis og Gibbs-White fra Wolves samt håndplukkede spillere fra Bundesligaen sammen med fri transfer spillere, hvor Jesse Lingaard bliver interessant at følge.

Denne oplistning af navne og vilkår er ikke det egentlige formål, men de nævnes for at åbne prismen for forståelse for Nottingham Forests ageren. De har med få ord over en sommer købt en hel trup, der kan begå sig nu og i morgen.

100

Andre oprykkere vil uden tvivl skæve til det perspektiv. Vi har tidligere set – og ikke mindst læst om – hvordan engelske eksperter morede sig over Fulham, der for år tilbage brugte over 100 mio. pund og alligevel rykkede snorlige ned. Her var det store indkøb, der skulle matche en grundstamme, der havde præsteret oprykningen og finde sig på plads i omklædningsrummet. Det gik som bekendt ikke.

Andre klubber som Burnley og WBA har over en årrække haft succes med at rykke op – tage pengene – rykke ned. Bygge på. Gentage. Indtil holdet var bæredygtigt uden at risikere for mange penge.

23

For udlægget er jo elefanten i rummet. Nottingham Forest er tilbage i Premier League for første gang i 23 år. Den tørkeperiode har nærmest været nonstop økonomisk kaos.

Hvis ikke de lykkes med at overleve denne gang så er spørgsmålet om, de vil rykke ned til en ny omgang kaos eller om de spillere, de har brugt store beløb på er salgbare nok til modellen i så fald kan bære?

Eller viser Steve Cooper og cos hæsblæsende sommeroffensiv sig at være lige præcis den medicin, der skal til for at bide sig fast og overleve?

Sheriffen og alle mulige andre i Robin Hoods by kan også godt se, at Bournemouth og Leicester ikke har forstærket sig af betydning og ligner nedrykningskandidater. Everton er ingen bange for. Southampton? Wolves? Fulham skal man som medoprykker også kunne overvinde.  Brentford uden Eriksen? Det er ikke svært at forestille sig, at trænerstab og ledelse i Nottingham Forest har tegnet terrænet op og konkluderet, at denne sæson er CHANCEN. Og gået all in.

Vil kommende oprykkere gøre det samme? Det kunne være Middlesbrough, Blackburn eller WBA?

Nottingham Forest møder i øvrigt Bournemouth i denne runde. En oplagt lejlighed for Coopers kompagni til at vise deres værd. I mere end en forstand.

The Manager
Logo
Shopping cart