Der er et før og et efter den 23. december 2010 i Atlético Madrid historie. Det var dagen, hvor Diego Simeone blev præsenteret som ny Atlético Madrid-træner. For fra den dag af blev alt ændret i klubben. Jo, Los Rojiblancos havde også inden Simeones ankomst vundet titler, men de havde også rykket ned, og det var generelt en klub, hvor kaos og store armbevægelser gik hånd i hånd. Mest af alt i årene under den skingrende skøre klubpræsident Jesus Gil Y Gil, hvor det blev til mesterskab og Copa del Rey, men også nedrykning og økonomiske kvaler.
Dengang var Atlético et hold, der gerne ville spille storslået fodbold og hente store navne til. Men store drømme betød også store fald. Og således havde Atlético frem til Simeones ankomst i 17 sæsoner i træk ikke sluttet i top tre i ligaen.
Fra kaos til konstans
Siden hans ankomst er de aldrig sluttet uden for top 4. De har vundet mesterskabet to gange, Europa League ligeså, Copa del Rey en enkelt gang og været i to Champions League finaler. Og så har de fået den måske mest tydelige spillestil, en kontrast til den moderne fodboldudvikling, i nyere tid.
For da Barcelona erobrede mange fodboldhjerter under Guardiola med deres tiquitaca, gik Atlético en anden vej. De trænede oftere defensive clearinger frem for offensive pasninger. Det fodbolden bevægede sig væk fra i de år, bevægede Atlético MAdrid med Diego Simeone sig hen imod.
Stilen var og er så tydelig, at flere har spurgt, hvad der skal ske, når Diego Simeone ikke længere er i klubben. Men den tvivl ser ud til at kunne udskydes for en stund. For ifølge de spanske medier er Diego Simeone på vej til at forlænge kontrakten med hjerteklubben. Til en lille nedgang i løn, men mon ikke han lever med det, den kære Simeone, der i flere år har været fodboldens med afstand bedst betalte træner. Bedre betalt end Guardiola, Klopp og dem der har taget turen til Saudi-Arabien. Fordi ingen andre træner på samme måde som han definerer en klub.
Klopp og Guardiola personificerer også deres mandskaber, men både Liverpool og Manchester City havde også inden de to træneres ankomst en idé om, hvordan deres klubber skulle spille. De forfinede det taktiske udtryk. Diego Simeone skabte sit eget.
Defensive dyder
På en eller anden måde var det jo meget sigende, at hans første kamp i spidsen for Atlético Madrid var en 0-0 kamp mod Malaga. For uanset hvor mange nuancer vi smider ind i debatten, så har Atlético i snart 12 år været kendetegnet ved en stærk defensiv.
Der har været antydninger af, at de ville forsøge at dominere kampene mere, spille mere offensivt, men hver gang den del er blevet afprøvet i kortere perioder, har de i grove træk fejlet, og så er Diego Simeone vendt tilbage til det, der har fungeret allerbedst. I denne sæson er de det mest scorende hold i ligaen, og for første gang nogensinde er deres offensiv muligvis bedre end deres defensiv, men udtrykket er fortsat det samme.
Det udtryk, der i en årrække er blevet kaldet forældet. For efter den første opblomstring i de første år og frem til 2016, så kom kritikken hurtigt. ”Atlético risikerer at sidde fast. De udvikler sig ikke nok under Simeone”.
Mester?
Men det prellede al på El Cholo, som det meste gør. Han blev ved at gøre tingene på sin måde, og så blev Atlético Madrid i 2021 igen mester. Ud fra en stærk defensiv.
Nu kan de blive det igen. Der er godt nok tre point op til Real Madrid på førstepladsen, men de har en kamp i hånden og har slået naboerne i det første indbyrdes opgør i sæsonen. Ærkefjenden som de gennem årene har fået bugt med. Ja, de tabte to finaler i Champions League til lige netop Real, men det er over årene også blevet til meriterende sejre mod et hold, de havde et indgroet kompleks mod før den 23 december 2011.
For der er et før og efter for Atlético. Og med endnu en kontraktforlængelse på trapperne for Diego Simeone ser ’efter’ ud til at fortsætte et stykke endnu.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på Twitter og Facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
