Drop gætterierne: Chelsea trænger til et tohovedet monster

Foto: Shaun Botterill/Getty Images

Når der fyres en træner i fodboldens verden, trykkes der samtidig på en knap, der på et splitsekund igangsætter en digital tsunami af bedrevidende spekulationer om, hvem der skal erstattet ham (eller hende), der lige har fået sparket.

Det er gætteleg ad libitum, alle er velkomne til at byde ind i sammenskudsgildet og man skal ikke bekymre sig om kalorieindholdet. Alt kan og vil blive ædt. Som foregik det hele inde i hjernen på en labrador på et madmarked.

Det er sådan, det er, og det er sådan, det skal være. For ligesom fodbold primært handler om at vinde, så lever sporten mest af alt af den historiefortælling, som du og jeg, og alle andre, sovser bolden og alle dem omkring den, inklusiv os selv, ind i.

Svingom i møllen

Og ja, her vil det i sagens natur være ganske oplagt, at bidrage til det spekulative sammenskudsgilde, der pt. finder sted på Stamford Bridge og omegn, ved at komme med et bud på, hvem der kommer til at tage over efter Graham Potter.

Julian Nagelsmann? Luis Enriques? Mauricio Pochettino? Zinedine Zidane? José Mourinho? Diego Simeone? Vincent Kompany? Roberto De Zerbi? Brendan Rodgers?

Mulighederne er mange. Og alle lige fra Nagelsmann til Rodgers er blevet nævnt i det forgangne døgns tid. Selv Thomas Franks navn har fået en ny svingom i rygtemøllen. Det samme har Pep Guardiola.

Ja, du læste rigtigt. Det er der, man ender, når gættelegen tager fart. Og når man dybest set ikke ved en dyt, men alligevel tager del i en omgang Besserwizzer med bind for øjnene og propper i ørerne.

Enten fordi man keder eller bare ikke kan lade være, eller også fordi man bliver betalt for at gøre det. Det er der i øvrigt mange, der bliver. Underligt nok. Og da Thomas Tuchel blev fyret tilbage i september sidste år, var jeg blandt dem, der deltog i jagten på en mulig afløser.

Mine gæt via Twitter lød dengang: “Prestige? Zidane! Persona? Terry! Perspektiv? Potter!” Men denne gang vil jeg hverken gætte eller lade som om at mig og mine kilder ved besked. For det gør ‘vi’ ikke. Alt hvad jeg hører fra Chelsea går på, at alt er oppe i luften, og at Todd Boehlys mødekalender er proppet.

Mou og JT

I stedet vil jeg sige, hvad jeg håber. Og jeg håber, at Chelseas næste manager bliver José Mourinho med John Terry som højre hånd. Gør du? Jeps!

Mourinho er ikke længere verdens bedste fodboldtræner og Terry bruger det meste af sin tid på golf og rejser. Alligevel er det et makkerpar sendt fra himlen.

For Mourinho og Terry er nemlig sindbilledet på et tohovedet monster, der emmer af alt det, som Chelsea anno 2023 mangler, og som alle fans savner, nemlig en blå version af Chelsea, der var engang, og som virkelig gerne må komme igen.

Som et hævngerrigt genfærd fra en tid, hvor Chelsea både dansede ballet og støbte beton, og hvor arbejdet blev udført i en fontæne af blod, sved og tårer. Bevares! Det lyder som en sørgelig omgang pladderromantik fra en svunden tid med skyklapper på.

Og det er det også. Og det er lige som det skal være. Eller rettere; det er lige, som det plejer, at være. For når en træner fyres, er det ikke kun gætterierne om fremtiden, der begynder. Det samme gør minder om tiden, der var engang.

The Manager
Logo
Shopping cart