Man skal ikke tro på alt, hvad man læser. Og da slet ikke i tider som disse, hvor transfervinduet i Premier League står på vid gab, men snart smækker i.
Klubejere, sponsorer, agenter og andet godtfolk har nemlig milliarder af gode grunde til at plante en historie eller to, der kan få fremtiden til at blive, som de allerhelst vil have den skal være.
Men hvis nu de oplysninger, som den engelske avis The Guardian bragte i weekenden, rent faktisk har hold i virkeligheden, så er Chelsea på nippet til at blive ramt af en sportslig lussing, der også kan mærkes på klubbens selvforståelse.
Chelsea-dreng
For ifølge The Guardian, så er West Hams anfører, 24-årige Declan Rice, der ellers i de seneste mange transfervinduer er blevet rygtet kraftigt ‘hjem’ til Chelsea, nu angiveligt mere interesseret i at fortsætte karrieren i anden klub.
Og den klub er såmænd ingen ringere end Premier Leagues absolutte tophold, og en af Chelseas allerstørste rivaler, nemlig Arsenal, hvor Rice føler, at Mikel Arteta er manden, der kan gøre den tidligere Cobham-hvalp til en endnu bedre fodboldspiller end han er i forvejen.
Et job, som Graham Potter ‘hjemme’ i Chelsea, hvor vennerne i øvrigt fortsat er mange og hvor økonomien er langt større end i Arsenal, åbenbart ikke kan magte på samme høje niveau.
Det er i hvert fald det, som rigtig mange af alle dem, der elsker Chelsea, læser mellem linjerne, og som derfor føles som en lussing. Ikke bare på banen, hvor Chelseas midtbane er holdets svageste område, men også rent emotionelt. Rice er jo en Chelsea-dreng.
Priskiltet
Spørgsmålet er dog om The Guardians oplysninger har hold i virkeligheden.
For selvom Rices interesse i Artetas Arsenal giver mening, i og med at The Gunners pt. rider på en bølge, som alle fodboldspillere ville give deres højre ben for at prøve at surfe med på, så lugter historien også af højt spil og presbold.
For er Rices interesse i Arsenal (hvor Arteta i øvrigt også skulle gå rundt og være pjattet med Rice) ikke bare en sofistikeret ‘and’, der er agent-plantet af Rices bagland? Altså, et måde at sige, at nu kan Chelsea godt til at få fingeren ud og betale West Ham, hvad det koster for at få Rice hjem til Stamford Bridge?
Svaret kender ingen. Heller ikke The Guardian. De rapportere bare live fra vandrørene. Men sikkert er det, at det måske i sidste ende er ligegyldigt, hvad Rice vil og ikke vil, og om både Arsenal og Chelsea vil det samme.
For måske ender hele transfersagaen på samme måde som det gjorde for stakkels Anthony Gordon i Everton, nemlig med at prisskiltet bliver så stort, at bejlerne ender med at droppe interessen.
Financial Fair Play?
Rice er jo ejet af West Ham, der er i alvorlige problemer i bunden af Premier League, og The Hammers vil derfor gøre alt mellem himmel og jord for at beholde deres anfører. Og en af måderne, at gøre det på, er at skrue prisen for Rice op, op og atter op.
Endda så højt op, at Rice, ifølge The Guardian, bliver den dyreste engelsk fodboldspiller nogensinde, hvis han forlader West Ham, hvor Rice har kontrakt til sommeren 2024 med option på et år.
I skrivende stund er Jack Grealish den dyreste engelske fodboldspiller nogensinde. Således måtte Manchester City betale Aston Villa 100 millioner engelske pund for Grealish i sommeren 2021. Og det er altså det beløb, som Arsenal (og Chelsea) skal overgå, hvis Rice skal blive deres.
Og ja, her kommer der flere ubekendte ind i ligningen.
For er Arsenal (og Chelsea) ikke bare villige til at betale et beløb i den kaliber, men kan de rent faktisk også?
Arsenal har jo aldrig bygget deres sportslige succes på at springe banken, og har Chelsea, der siden Todd Boehly og co. overtog magten i forsommeren 2022 har brugt knap og nap en håndfuld milliarder på nye spillere, overhovedet så mange penge tilbage i tanken? Og hvad med Financial Fair Play? Eksisterer det ikke endnu?
Ikk´?
Omvendt, så kan man også – hvis man på falderebet vender næsen mod West Ham – sige, at The Hammers, ligesom det måske er tilfældet med Rice-lejren, spiller højt spil.
For selvom West Ham, som sagt, har papir på Rice frem til sommeren 2024, og dermed pt. sagtens kan tillade sig at skrue op for prisen på klubbens anfører, så er det også begrænset, hvor længe David Moyes og co. kan tillade sig at spille hard to get.
For jo nærmere Rice kommer et kontraktudløb, desto lavere vil prisen for ham være. I hvert fald på den anden side af sommerens transfermarked. Vi må se. Til den tid. Men lige nu ligner Rices interesse i at skifte til Arsenal (fremfor til Chelsea) dog mest af alt en plantet and…ikk’?.
