To sejre i de seneste 15 kampe. Graham Potter har det svært for tiden, og derfor svirrer rygterne naturligvis om en snarlig fyring. Også selvom den vil gå i mod Chelseas flotte udtalelser på det seneste, som kollega Jakob Genz redegjorde for tidligere på ugen.
Fodboldverden lever af rygter, de seriøse og knapt så seriøse af slagsen. Det er en uundgåelig del af det cirkus, vi alle spiller en mere eller mindre aktiv del af. I øjeblikket går et rygte på, at Chelsea skulle have forhørt sig hos Thomas Frank, i tilfælde af at Graham Potter ikke får vendt skuden. Hvor meget der skal lægges i dette er svært at vurdere. Men lad os da bare hoppe en tur i manegen og her kigge på, om sådan en handel overhovedet vil give mening. For Thomas Frank på den ene side og for Chelsea på den anden.
Thomas Frank siger ja
Lad os begynde med danskeren. Det er jo trods alt ham, der skal sige ja, hvis tilbuddet kommer. Og mon ikke han gør det. Altså siger ja. HVIS, tilbuddet kommer. En storklub i den absolutte europæiske top, med store armbevægelser og med en geografisk placering der gør, at han ikke engang behøver rykke teltpælene op. Den slags jobs er der meget få af, og jeg har endnu til gode at se den træner, der ikke bliver lokket af sådan en pakke og udsigten til at skifte bundkamp ud med ambitionen om at vinde trofæer.
For nylig var Thomas Frank ude at sige, at managers skulle stå sammen, efter Graham Potter havde modtaget trusler fra Chelseas fans. Thomas Frank er meget kollegial og respekteret blandt sine kollegaer, så han kommer ikke til at udvise den mindste interesse i jobbet offentligt, men derfor kan han jo godt begynde at gøre sig sine overvejelser. Finde notesblokken frem og lave en for og imod liste over, hvad Chelsea har at byde på i forhold til Brentford. Og der vinder for siden markant. Roen i Chelsea og tilliden til at bygge noget op, som han har gjort i Brentford, får han ikke, og den der specielle, og lidt undervurderede, klubfølelse, som Brentford besidder, kan han heller ikke overføre 1-1 til den blå del af London. Men på noget nær samtlige andre parametre vinder Chelsea.
Chelsea er pres, men også jobsikkerhed
Ja, lige nu er Brentford over Chelsea i tabellen, og Frank er måske en af de mindst fyringstruede managers i Premier League. Et skifte til Chelsea og så havner han med det samme i den anden kategori. Han har det godt i Brentford, og det er ikke hvad som helst, der kan lokke ham væk. Men kan han virkelig sige nej til Boehly og co.? Hvor mange af den slags chancer byder fodboldverdenen på?
Han har leveret store præstationer i Brentford, men hvor meget højere kan han reelt tage dem? Og lad os bare lege med tanken om, at han bliver ansat i Chelsea og så fyres et halvt år senere, så er han udelukkende af den grund, at han har været manager for Chelsea, automatisk kommet op i en liga, hvor hans navn alene, kommer frem på en liste, når flere Premier League klubber skal finde ny træner. Og det skal de efterhånden ofte. En manager er aldrig meget mere end to måneders dårlige resultater fra at være i fare. I Chelsea får han, hvor absurd det end lyder, større jobgaranti. Ikke i Chelsea specifikt, men i Premier League.
Ideelt set ventede Chelsea til sommer, og så havde Thomas Frank tid til at forberede sig på skifte, men så ideel er fodboldverdenen ikke.
Potter vol. 2?
Så det giver mening for Frank. Meget endda. Men hvad med Chelsea? Det er jo dem, der i første omgang skal sende en kontrakt hans vej, hvis det skal blive til noget.
Så hvad er de på udkig efter? En mand der kan bygge et nyt dynasti op. Som har bevist sig i Premier League som en bæredygtig træner, der kan udvikle en spillestil og udvikle spillere. En der taler ind i Boehlys fortælling om også udadtil at vise et andet Chelsea end tidligere. Mourinho, Conte, Sarri, Tuchel med flere. De leverede resultater, men de solgte ikke klubben som sympatisk og charmerende. Boehly vil have en dygtig træner, men også en likeable person. Er Thomas Frank alt dette? Ja. Men det er Graham Potter også. Det var derfor, Boehly og co. i første omgang så hans vej, da de efter 100 dage på broen tog afsked med Thomas Tuchel. Tyskeren bragte succes, eller havde bragt succes, men måske ikke på den måde, som Boehly gerne så sin klub fremadrettet. Derfor Potter.
I øjeblikket kan Chelsea måske spejde lidt ned ad vejen og se et andet London-hold, nemlig Arsenal, der for et par år siden gik samme vej. Arteta var den udvalgte. Han havde svære perioder, men det var en proces, måtte man forstå, og udvikling var vigtigere end resultater.
Det havde jeg også selv en ungdomstræner, der engang fortalte os spillere, da vi spillede junior mesterrække. Han blev dog noget så arrig, når vi spillede godt og tabte, men det lød flot. Så virkede det alligevel som om, at der var mere vægt bag ordene i Arsenal end min lokale klub.
Boehlys ord
Så er der også vægt bag Boehlys udtalelser i Chelsea? På et tidspunkt kan resultaterne blive så forfærdelige, at der skal ske noget, uanset hvor meget man så har troet og tror på Potter. Buddet herfra er, at den gode Graham nok ikke skal ryge ud til Dortmund på tirsdag i Champions League, og samtidig ikke besejre Leeds i weekenden, hvis han gerne vil beholde sit job.
Boehly viste med ansættelsen af netop Graham Potter, at Chelsea var på vej i en anden retning. Det var ikke det store navn, der kom ind. Ikke Pochettino, ikke Mourinho, ikke Zidane eller noget af den kaliber. Det var Graham fra Brighton. Hvis den mission ikke lykkes, så melder spørgsmålet sig, om de igen skulle have mod til at gå den vej. Kan Boehly igen sælge omverdenen en historie om, at det er det rette for klubben? Er Thomas fra Brentford stort nok til at tilfredsstille den skare af Chelsea fans, der gerne ser, at de nye dyre og store spillernavne suppleres af en ny, stor og dyr træner?
Det kunne da være forfriskende, men Thomas Frank rimer ikke på et quickfix, og til trods for sine efterhånden fornuftige Premier League bagage og erfaring, så er han uprøvet i Europa, og han har ikke samme erfaring med at styre et omklædningsrum med så mange store spillere (og egoer).
Thomas Frank til Chelsea er ikke et rygte opstået ud af ingenting. Men der er fortsat langt vej til, at det kan blive en realitet. Bolden ligger hos Boehly.
