Eriksen styrede Brentford sikkert i havn i sidste sæson. Så sikkert at det må have efterladt Thomas Frank med hovedbrud og et krystalklart ønske om at finde en afløser med samme kompetencer.
Hvis man er i tvivl om, hvad Brentford fik med Christian Eriksen, så er det bare at se nærmere på sidste sæsons tal.
Tal
Brentford var først på året inde i en stime med nederlag på nederlag. Der blev tæret på pointbufferen ned mod stregen, men nedrykningsspøgelset kom tættere og tættere på.
Indtil Christian Eriksen vendte tilbage til fodbolden.
3-1 sejren på Carrow Road ude over Norwich kickstartede et run med fem sejre i Eriksens første syv kampe for Bierne.
Ikke så mærkeligt, at Brentford har gjort, hvad de kunne for at holde på den danske landsholdsspiller.
Nu er han skiftet til Manchester United. Og hvad så Brentford?
Aftryk
Eriksen må være blandt de fri transfers samlet op i løbet af sæsonen med størst impact. Hans situation var speciel, men det var alligevel et markant aftryk på virkelig kort tid.
For det første kunne Thomas Frank slå over i en 433-formation med den tidligere 3412/343. Eriksens tilstedeværelse på midtbanen betød, at Christian Nørgaard igen kunne spille defensiv midtbane – Nørgaard var tidligere på sæsonen nødt til at påtage sig et mere skabende ansvar. Det ansvar overtog Eriksen og med 2,2 skabte chancer for hver 90. minutter var hans stats blandt de bedste i ligaen.
Eriksen sendte indkøbet fra FCM – Onyeka på bænken. Nigerianerens forcer er af mere defensiv karakter, men Eriksen var faktisk ikke langt fra. Onyeka havde i snit 3,9 tacklinger/erobringer – Eriksen 3,2 i snit pr. kamp. Afgjort et bytte værd idet Onyeka kun havde en fod i gennemsnit med i 1,46 afslutningsskabende situationer mod Eriksens 4,4.
Temperatur
Eriksen er også langt bedre og mere involveret til at tage spillets temperatur. Med 31 flere berøringer i snit pr kamp og dobbelt så mange afleveringer så er Eriksen bare mere et naturligt epicenter. Den tredje midtbanespiller Vitaly Janelt er ligeledes af mere defensiv karakter spillemæssigt, men blev alligevel sat offensivt fri af Eriksens tilstedeværelse. En tilstedeværelse der også kostede Mathias Jensen pladsen på holdet, men landsholdsspilleren var kun involveret i et mål over hele sæsonen. Og har vel ærlig talt stadig til gode at bevise sit værd i Premier League.
Ivan Toney kom tilbage fra skade samtidig med Eriksens indtræden på holdet, og angriberen hører med til regnestykket. Samarbejdet med Eriksen omsatte Toney til seks mål og to oplæg.
Toney
Toneys tilbagekomst og den fine service fra Eriksen betød også, at Mbeumo ikke længere måtte trække i vikarrollen som reel angriber, men igen kunne vende til en mere afklaret rolle som højre kant, hvorfra han går ind i banen og truer med sit venstre og anselige fart.
Antallet af sideskift gik ligeledes markant i vejret, hvilket ikken åbner spillet, men også giver medspillerne lidt mere tid og ro på spillet.
For dem der går op i XG, så løftede Eriksen Brentford fra røde tal til sorte. Det pudsige er, at Brentford ikke havde bolden mere med Eriksen ombord – 43,2 procent med ham, 43,8 procent uden ham. Så Eriksen sparkede effektiviteten markant i vejret. Eriksen gjorde det synligt, hvad en kvalitetsspiller kan tilføje en trup som Brentfords.
Værkfører
Hvor finder Brentford så en værkfører som Eriksen? Og hvad nu, hvis Newcastle får grønt lys til at købe Toney for de i engelske aviser nævnte 40 millioner pund?
Med indkøb af Hickey og Lewis-Potter har Brentford forstærket venstresiden markant. Og det med fremtid i som 20 og 21 gamle spillere. Strakosha hentet i Lazio løser et målmandsproblem – sidste sæson viste manglende kvalitet i reservemålmændene. Ben Mee er et scoop til defensiven. 32 år, gratis og en af Burnleys bedste stoppere, hvilket ikke siger så lidt, de sidste sæsoner. Han er dog bedst i et firemandsforsvar, hvorfor vi vender tilbage til udgangspunktet.
Ser Thomas Frank dette rette redskab i truppen? Det kunne være Mathias Jensen? Eller skal Brentford slå til på spillermarkedet? Og i så fald hvem?
