Han så forholdsvis rolig ud, Antonio Conte. Kameraet fangede ham, da Clement Lenglet udlignede mod Marseille i begyndelsen af anden halvleg og dermed igen spillede Tottenham op på en adgangsgivende plads videre i Champions League.
Conte der sad på tribunen, fordi han var i karantæne. På sin vis en meget passende måde at tilbringe sin etårs dag hos Spurs. I overtiden sikrede Højbjerg så Tottenham sejren og dermed også gruppens førsteplads. Et sandt drama.
Og dem har der været en del af, siden Antonio Conte den 2. november 2021 blev offentliggjort som ny træner i Tottenham. Han afløste Nuno Espírito Santo, der inden da havde taget over for José Mourinho.
Conte = titler
Nu skulle der igen bygges noget nyt op. Og selvom Conte aldrig har været mere end tre år i en klub eller et land, så var det en form for kontinuitet, man søgte med ansættelse af italieneren, der trods kontroverser også har haft succes, hvor end han har været. Tre mesterskaber med Juventus, et enkelt med Inter, en Premier League titel med Chelsea og tre pokaltitler undervejs.
For en klub der ikke har vundet noget af værdi siden Ligacuppen 2007/08, gav det jo god mening at få Conte til. Og selvom det fortsat ikke er blevet til sølvtøj, så er der fremskridt at spore for en klub, der på cirka samme tid sidste år og i slutningen under Mourinho, virkede tættere på at glide ud af top 6 ind at bryde tilbage ind i top 4.
Men det har Conte formået. Kun lige akkurat, men Tottenham kom i Champions League på bekostning af Arsenal i sidste sæson. Og det er jo en god start, hvis man gerne vil vinde fansenes hjerter. Og med 32 sejre i sine foreløbige 55 kampe, er han også den næstbedste Tottenham manager i historien målt på sejrsprocent. Hans 58,18 procent er kun lige akkurat overgået af Frank Brettell, der ledte Spurs i en enkelt sæson tilbage i 1898/1899.
Så langt, så godt. For har Conte også flyttet Tottenham rent spillemæssigt? Og hvor langt er hans projekt fra at nå sit maksimum?
At vinde eller begejstre?
En af fodboldens ældste diskussioner er, hvad der er vigtigst. At vinde eller at begejstre. Hvis nu man ikke kan få begge dele. Mauricio Pochettino begejstrede i sine fem år hos Spurs, men han vandt ingenting. Alligevel sidder der nok en del Tottenham-fans og mindes den tid med længsel. Den tid hvor de spillede noget besnærende fodbold og spillede for at opnå, frem for at undgå.
Det var i hvert fald et voldsomt stilskifte, vi efterfølgende blev vidne til, da Daniel Levy efter fyringen af Pochettino hentede José Mourinho ind. Og det gik da heller ikke videre godt, selvom portugiseren faktisk førte dem i en ligacup finale.
Conte er hverken Pochettino eller Mourinho. Han er sin egen. Også i Tottenham har han indført den obligatoriske treback kæde med offensive wingbacks, som har været et synonym, uanset hvor han har været henne, og som decideret skabte skole i Premier League, da han indførte den i Chelsea. Og selvom han ofte lidt fejlagtigt har ry for at være en defensiv træner, der kan dræbe kampe, så han Tottenham i perioder også spillet rigtig god fodbold. Der er fokus på omstillinger, men alt andet ville også være unaturligt, når man i Son har en af verdens bedste omstillingsspillere. Og bolden forsøges altså oftest spillet ud nede bagfra.
Plads til udvikling
En til tider hybrid stil, der gør Tottenham omstillingsparate, men også at de nogle gange sætter sig mellem to stole. Kampen mod Marseille som et godt eksempel. Første halvleg var horribel, og ikke en eneste boldberøring havde de i modstandernes felt. I anden halvleg var de klart bedst, gik op og tog greb om kampen, og selvom de i slutfasen var en smule heldige, så var sejren overordnet set fortjent nok.
Så hvorfor er det, at Tottenham ikke oftere er lidt mere modige? Ikke bare rejser til Frankrig og slår Marseille overbevisende uden at komme i problemer? Den del mangler Conte fortsat at give os et svar på. I øjeblikket er Spurs ramt af skader til Richarlison og Kulusevski, ligesom Son allerede måtte udgå efter en halv time. Det er givetvis en del af forklaringen på den til tider forsigtige tilgang, men hvis Contes projekt fortsat skal bevæge sig i den rigtige retning, så er der behov for, at Spurs bliver bedre til at kontrollere kampene.
