Måske var jeg naiv. For efter Corona lukkede samfundet ned og i store dele også forbød tilskuere på stadion, havde jeg håbet, og troet, at der ville ske en positiv ændring på fanscenen. I stedet er det kun blevet værre. For nyligt var Eric Dier ude at sige, at han ikke længere turde sende sin familie med på udebaneture. Onsdag var det så Premier League, der besluttede, at der fremover skal indføres minimumsstraffe for de fans, der er årsag til uroligheder. Pyroteknik, diskriminerende opførsel, kast af objekter på banen og pitch invasion skal fra den kommende sæson medføre et års udelukkelse.
”Hvis ikke vi kollektivt tager nogle vedvarende beslutninger, så er det måske kun et spørgsmål om tid, før nogen kommer alvorligt til skade, eller det der er værre,” udtalte CEO for Premier League, Richard Masters i forbindelse med de nye vedtagelser.
Et fælles ansvar, en fælles skyld
Men inden vi går ned af den vej, der hedder, det er alt sammen fansenes skyld, så tillad mig at skifte spor. For det her er større end nogle enkelte fans/hooligans, der kommer og ser fodbold på grund af alle de forkerte årsager. Det her er et strukturelt problem i fodbolden, hvor de ansvarlige organisationer også bærer et ansvar.
Premier League har nu vedtaget en lov fra den kommende sæson, der skal sikre hårdere straffe, men det gør det ikke alene. Forbundene er nødt til at se indad. For de har været med til at optrappe konflikten.
Champions League-skandalen i Paris
Tag nu det europæiske fodboldforbund UEFA. De var hurtige til at konkludere, at det var Liverpool fans’ skyld, at Champions League finalen i år blev udskudt. De engelske fans forsøgte at mase sig ind på stadion. Tusindvis uden billetter eller med falske af slagsen, og de mødte for sent op til kampen, lød argumentationen.
De var lette at skyde på, englænderne. Vi havde trods alt under et år tidligere set engelske fans storme Wembley til EM-finalen i nogle forfærdelige scener, der let kunne være endt værre. Så engelske fodboldfans var allerede i bad standing.
Efter kampen sagde Andy Robertson, der havde familie og venner til kampen i Frankrig, at nu ville pressen, som de plejede, forsøge at give Liverpools tilskuere skylden for urolighederne.
En klar reference til Hillsborough-katastrofen, hvor 97 mennesker mistede livet. Det blev dengang særligt af The Sun udlagt, som var det Liverpool fansenes egen skyld. Fire dage efter tragedien under overskriften ‘The Truth’ bragte de en forside, hvor de anklagede Liverpool fans for at urinere på politibetjente og stjæle fra ofrene. Det var usmageligt. I en sådan grad, at avisen den dag i dag stadig er bandlyst i Liverpool og omegn. Senere slog en rapport så fast, at det ikke var Liverpool fansenes skyld, men derimod politiets.
UEFA’s selvmål
Heldigvis endte de kaotiske scener i udkanten af Paris ikke med dødsfald, men billedet var det samme. Der skulle placeres en skyld, og denne gang var det UEFA, der så Liverpool-fans som de oplagte syndebukke. The Guardian har foretaget en større undersøgelse af begivenhederne den dag, og her kan man læse, hvordan politiet ledte Liverpools tilhængere en alternativ rute til stadion. En rute med mange flaskehalse, og som siden 2016 har været anset som farlig for store folkemængder.
Men UEFA vidste udmærket, hvad de gjorde. For den besked, der blev vist på storskærmen før opgøret – at kampen var udsat grundet fans’ sene ankomst til stadion – var blevet forberedt dage i forvejen. Hvis der skete noget, skulle de hurtigt kunne sende skylden videre.
Beslutningen om i første omgang kun at udskyde kampen 15 minutter blev forsøgt ændret af Liverpools borgmester. Han havde fra Hillsborough-katastrofen lært, at en kort udsættelse af en kamp kunne have fatale følger, fordi presset fra fans ville blev større. Han var i VIP-området på stadion og fik meldinger om, hvordan situationen var ude af kontrol ved billetlugerne. Men UEFA præsident Aleksander Ceferin afviste at udskyde kampen yderligere til at begynde med.
Siden har Ceferin beklaget for de oplevelser, som tilhængeren havde, men uden at hverken han eller forbundet decideret har indrømmet at have gjort noget galt. For det handler om skyld, når der opstår fanuroligheder helt generelt, og den er der ingen af parterne, der for alvor er villige til at tage på sig. Og så længe det ikke sker, så optrappes urolighederne desværre.
