Søndag faldt de sidste brikker på plads. Leeds og Leicester fulgte Southampton ned, mens Aston Villa tog den sidste plads ud i Europa. I weekenden er der fortsat en F.A. Cup finale, der skal afvikles med et Manchester derby at slutte sæsonen af, men derfor kan vi godt begynde at notere os de ting, som vi vil huske 2022/23 udgaven af Premier League dor.
Chelseas overforbrug
Det er sjældent, at et hold der slutter som nummer 12, ligefrem er det, vi vil huske sæsonen for, men når det hold er Chelsea, og de brugte en farlig masse penge i januar vinduet, så står det næsten tilbage som den største historie. Todd Boehly skilte sig først af med Tuchel og siden Potter, men ellers excellerede han mest ud i kunsten at trække folk til. Enzo Fernandes, Wesley Fofana, Mykhailo Mudryk, Marc Cucurella, Raheem Sterling, Kalidou Koulibaly, Benoit Badiashile og Noni Madueke med flere blev alle hentet for uhyrlige summer, men lige lidt hjalp det. Chelsea kom godt nok i en kvartfinale i Champions League, men i Premier League ramte de mange dyre nyindkøb aldrig niveau.
Alexander Isaks assist
Isoleret set det største enkeltstående øjeblik. Om ikke andet det smukkeste. Det var i udekampen mod Everton i april måned, hvor svenskeren modtog bolden lidt inde på modstandernes banehalvdel helt ude i venstresiden. Der var som sådan ingen fare på færde. Omgivet af tre Everton-spillere kunne han muligvis få bragt spillet et par meter længere frem, men ikke mere end det. Men Isak ville det anderledes. Michael Keane blev alene snydt tre gange den sekvens, hvor Isak først gik ind i banen, så søgte mod baglinjen, vendte rundt om sig selv, lavede en tunnel, tog et stejlt træk på baglinjen, inden han chippede bolden ind til en helt fri Jacob Murphy på bagstolpen. Det blev dog ikke officielt godkendt som en assist, da den ramte en Everton-spiller på vejen, så den går glemt i statistikkerne, men her på The Manager vil vi gerne yde vores beskedne bidrag til, at den fantastiske aktion for altid bliver husket.
Fyringer i hobetal
20 klubber, 39 managers. Karrusellen svingede ekstra hurtigt i denne sæson, hvor der blev sat rekord i trænerudskiftninger. Måske på grund af den lange vinterpause med VM i Qatar, hvor klubberne fik muligheden for at stoppe op og evaluere sæsonen. Og det er sjældent godt nyt for trænere, når klubejere begynder at tænke. Der var naturligvis fuldtræffere som Emery i Aston Villa og De Zerbi i Brighton, men der var også flere ansættelser, der røg langt forbi skiven, hvor særligt Leeds og til dels også Tottenham må spørge sig selv, om man gjorde sit arbejde godt nok i forhold til rekrutteringsprocessen.
Erling Haalands rekorder
Tænk sig, at der tilbage i august var tidlige røster om, hvorvidt ham den store nordmand nu også kunne begå sig i Premier League. Tænk sig, at Didi Hamann undervejs i fuld alvor mente, at Manchester City var bedre uden nordmanden. Tænk sig, hvor let Erling Haaland slog den ene rekord efter den anden og blev den mest scorende spiller i en enkelt sæson i Premier League. Tænk sig, hvor god han var. Erling Haaland rykkede ved vores opfattelse af den perfekte angriber, og han kommer også i fremtiden til at smadre mål ind i verdens bedste liga.
VAR
Ingen sæson uden fokus på dommerne. Og nok snarere på VAR. For hvor vi vel er nået til et punkt, hvor menneskelige fejl kan accepteres, når de træffes på et splitsekund, så er det svære at acceptere, når en skurvogn fyldt med dommere ikke kan få en kendelse rigtig, selvom de af og til har flere minutter til rådighed. Premier League havde også i 2022/23, ligesom de øvrige andre ligaer i Eruopa, endnu ikke knækket koden til et af fodboldens største problemer. Mon de nogensinde gør det?
