Cristiano Ronaldo bliver ikke en del af manager Erik Ten Hags trup på lørdag aften, hvor Manchester United møder Chelsea på Stamford Bridge.
Det meddelte klubben i en pressemeddelsele i går, hvor også Cristiano Ronaldo kom med en skriftlig udtalelse, der ikke direkte sagde undskyld for, at han forlod Old Trafford før tid i onsdags, hvor Manchester United slog Tottenham 2-0, men hvori Cristiano Ronaldo alligevel lagde afstand til egne handlinger og understregede ønsket om at se fremad.
Men det skal som sådan ikke handle om Cristiano Ronaldo. Og så alligevel lidt. For meldingen om, at Cristiano Ronaldo ikke rejser med til Stamford Bridge, er en rigtig god nyhed for Chelseas head coach Graham Potter.
Røde favoritter
Et Manchester United uden en kapacitet som Cristiano Ronaldo, hvad end det er i startopstillingen eller ude på bænken, er og bliver, hvordan man end vender og drejer det, en svagere udgave af Manchester United.
Og nej, ikke svag nok til, at Chelsea pludselig over night er gået hen og blevet favoritter til at vinde over Ten Hag og co., der stadig må anses for at være storfavoritter til at løbe med alle tre point i morgen aften, men enhver svækkelse af modstanderen er som bekendt et skridt nærmere en sejr over vedkommende.
Og ja, som det fremgår af ovenstående, så tager undertegnede det for givet, at alt og alle er enige i, at Chelsea – selv foran eget publikum og uden et nederlag i syv kampe, men derimod med en historik, der under Potters vinger lyder på fem sejre og to gange uafgjort, og en samlet målscorer på 13-2 – ikke er favoritter til at slå Manchester United.
Men det er Chelsea i min bog ikke. For Potter har så at sige tiden og sit eget hoved imod sig.
Olsen’ske automatismer
At Potter har fået har fået en god start som head coach for Chelsea er indiskutabelt, men lige så hamrende interessant det er, at følge med i Potters konstante formationsændringer og hyppige rotation af spillere, lige så sår- og udefinerbar er hele molevitten med til at gøre Chelsea.
For der mangler stadig en tydelig rød tråd gennem alt det, som Chelsea foretager sig, og ja, der mangler en base at falde tilbage på, når en prøveballon flyver anderledes end planlagt.
Og ja, det er så sandelig stadig early days og nej, der er så sandelig ingen grund til grundlæggende bekymringer, Potter out og alt det der.
For det er slet, slet ikke der, vi er.
Men det er og bliver et faktum, at det er langt svære at skabe den consistency, det stabile udtryk og de Morten Olsen’ske automatismer, som Potter siger, han så gerne vil skabe, når han hele tiden flytter rundt på brikkerne og skifter navnene på selv samme.
Og fordi det er svært, så er det også let at få øje på, altså, at Potter stadig befinder sig i en ekstrem eksperimenterende fase, der i øvrigt besværliggøres af et kompakt kampprogram og slidte eller skadet spillere, for slet ikke tale om et øredøvende non-stop-krav om sejr.
Spalletti systems
Det samme er Ten Hag underlagt i Manchester United, men til forskel fra Potter, så er Ten Hag langt længere med sit projekt end Potter er.
Og selvfølgelig er Ten Hag da det. Han tiltrådte jo sit job allerede den 1. juli, mens Potter først overtog Chelsea den 8. september.
Så ja, Ten Hag har tiden med sig. Men ikke nok med det. Ten Hags hoved opererer også med slagplaner, der er langt mindre eksperimenterende end Potters. Dermed ikke sagt, at Ten Hag har valgt den lette vej. Hans stil er bare anderledes end den som Potter gør brug af.
For mens Ten Hag 4-2-3-1 og 4-3-3 dufter rigtig meget af en kontrolleret udgave af Ajax i fuld flor, så er Potters stil langt mere lig den man kan finde på et moderne laboratorium, hvor Luciano Spalletti holder en TedTalk om at “systems no longer exist in football. Its all about the spaces left by the opposition.“.
Pressets placering
Derfor er Manchester United også favoritter til at vinde over Chelsea i morgen. Altså, fordi Ten Hag er længere med sit projekt, der i øvrigt er lettere at omsætte end Potters.
Dermed ikke sagt, at vi ikke får en brag af en kamp. For det gør vi så sandelig. Og lige så spændende det bliver at se, hvad Potter mon har fundet på denne gang, lige så interessant bliver det især at se, hvor på banen Ten Hag sætter det tunge pres ind.
For bliver det højt og aggressivt i Potters maskinrum eller via overtalsoverfald i zonerne omkring Chelseas to (wing-)backs? Eller står Manchester United dybt og kompakt, men konstant med fingeren på aftrækkeren, der kan trykkes i bund så snart bolden erobres fra et Potter-mandskab ude af balance?
Vi får se.
Og det gør vi i morgen klokken 18.30, hvor der er kick off mellem Chelsea og Manchester United på Stamford Bridge.
