Det er set før, ja, faktisk synes det tit og ofte at være mere reglen end undtagelsen, at en pensioneret fodboldspiller bliver ansat i stor stilling i en fodboldklub, ene og alene i kraft af den han var, og det han kunne, som fodboldspiller.
Og ja, på den måde er fodboldens verden et særsyn sammenlignet med mange andre globale industrier, hvor det at have spillet 500 fodboldkampe ikke per definition gør dig til topkandidat til en højtprofileret lederstilling i en milliardkoncern.
For her skader det for eksempel ikke at have noget vildt som en relevant uddannelse, og dermed et CV, der viser andet og mere end eksempelvis antallet af spillet kampe for den og den klub samt en bunke heat maps og YouTube-videoer som understøttende bilag.
Dermed ikke sagt, at uddannelse er et decideret no go i den moderne fodboldindustri, det er bare ikke Alfa og Omega, og slår ganske sjældent erfaring og de uforglemmelig minder, som spillerens tilegnelse af erfaring har givet os andre.
Altså, erfaring som fodoboldspiller, hvilken man kan komme rigtig langt med en i fodboldverden, der tit og ofte synes at være drevet mere af følelser end fornuft.
Og apropos erfaring og følelser, så skete der noget i går, der nok engang bekræfter os i ovenstående.
Ikke småting
For i går meddelte West Ham United FC, at klubben netop har indgået en aftale med ingen ringere end Mark Noble, der på bagkant af 18 år og 550 seniorkampe in a Claret and Blue shirt gik på pension før sommerferien, men som i fremtiden skal udfylde rollen som klubbens nye Sporting Director.
Og ja, ved første øjekast ligner det en klassisk no brainer.
Det er jo Mr. Mark Noble, vi taler om. Og selvfølgelig skal han da leve et efterliv i West Ham. Han er jo en levende personificering på alt hvad klubbens DNA består af, ligesom guderne skal vide, at Declan Rice og co. pt. savner hans tilstedeværelse.
Omvendt, så blev man også prompte ramt af en tanke, der stillede det åbenlyse spørgsmål, nemlig “hvad hulan gør ham egentlig kvalificeret til jobbet?”
For når man læser pressemeddelelsen, så er det ikke småting, som Mark Noble fra årsskiftet skal arbejde med.
Således skal Noble i samarbejde med David Moyes og West Hams Board of Directors komme med gode råd og input til all aspects of the football operation, som det står skrevet i pressemeddelelsen.
Dette inkluderer en fremtidig udvikling af klubbens akademi, processerne omhandlende rekruttering af spillere, sørge for at de spillere og trænere, der allerede er i klubben, har det godt, og at alle, herunder især nytilkomne are nutured in the West Ham United football philosophy and values.
Men Noble kommer også til at skulle sikre såkaldt strategisk tilpasning på tværs af klubben og hele West Ham-familien, herunder vores partnere og supporterer her og i hele verden.
Sæt i gang!
Hallo, Harvard!
Så nej, det er bestemt ikke småting, som Noble kommer til at skulle arbejde med fra og med 2. januar, hvor han officielt skifter støvle-livet ud med en hverdag spækket med økonomi, strategi og tonsvis af ledelsesansvar.
Og nej, nu skal jeg nok lade være med at komme for godt i gang med en længere tale om, at ovenstående arbejdsliv givetvis nok ville være en anelse mere rosenrødt, hvis Noble havde et CV, der viste andet og mere end eksempel 550 fodboldkampe, hvoraf tonsvis af disse var som anfører.
For længere nede i den pressemeddelelsen stod der noget, der straks lukkede munden på mig.
Det stod nemlig noget, der for engang skyld tegner et billede af en klubs nye måde at bruge en gammel spiller på, som ikke udelukkende er skabt af følelser, men også af fornuft.
Mark Noble har nemlig tænkt sig at få en uddannelse. Ja, han er faktisk allerede i fuld gang.
Således har Noble netop færdiggjort et lederkursus i Entertainment, Media and Sports Business på prestigetunge Harvard Business School, og Noble vil, ifølge pressemeddelelsen, fortsætter med a number of personal projects and business interests frem mod årsskiftet.
Bravo! Sådan skal det lyde. Følelser OG fornuft!
