Fra Manager Idol og kæmpe pointstraf – Lutons vej til Wembley er en forunderlig historie
Lørdag 17:45 er der kun én kamp, du skal se. Luton Town mod Coventry. En plads i Premier League er på spil, når de mødes på Wembley. Verdens vigtigste kamp kaldes playoff finalen grundet den store økonomiske indsprøjtning, som den sejrende klub får, men man kan argumentere for, at Luton allerede har vundet. For det, at de overhovedet står i en finale og 90 minutter fra Premier League er en sejr i sig selv.
Man kunne indlede historien om Luton mange steder. Men sæsonen 1991/92 virker som et godt sted at begynde. Det var kort tid efter, at klubbens dyreste indkøb, EM-helten Lars Elstrup, havde forladt dem. De lå i den bedste engelske fodboldrække, men rykkede ned. Nogle måneder senere blev Premier League stiftet, og med det kom pengene for alvor ind i engelsk fodbold. Røg man ikke med på vognen her, risikerede man at blive sat af. Og det gjorde Luton. I den grad. Den ene nedrykning fulgte den anden, og de forsvandt ned gennem rækkerne. I glemslen i den engelske ligastruktur.
55 dage til historiebøgerne
Eller helt glemt var de ikke. Det sørgede de selv for. Nu springer vi et par år frem. Mere præcist til den 20. maj 2003. Her blev klubben solgt til et mystisk konsortium med forretningsmand John Gurney i spidsen. En mand med store planer for den lille klub. Et nyt stadion med Formel 1 bane, plads til 70.000 tilskuere og et navneskift fra Luton Town til London-Luton Football Club. Det lød lidt bedre. Han havde store investorer i ryggen, som han sagde, men de investorer så vi aldrig noget til.
Med Gurney fulgte også 55 dage til historiebøgerne. Det begyndte allerede efter et par dage, da han via brev afskedigede den ellers populære Joe Kinnear som klubbens træner. Og så skulle en ny mand findes. Gurney var forretningsmand, og selvom det skulle vise sig, at han ikke var en videre dygtig en af slagsen, så skulle han jo finde en måde at tjene penge. Derfor var ideen at lave en form for manager audition. Eller rettere Manager Idol. Inspireret af datidens store tv-hit, Pop Idol, med en vis Simon Cowell som dommer.
Manager Idol i Luton
Fansene skulle kunne ringe ind og afgive deres stemme på klubbens nye manager. De skulle betale 50 pence for ‘ulejligheden’, og det blev lidt af et tilløbsstykke, som endda blev til en dokumentar på BBC. Som i ethvert godt underholdningsprogram var der et udskillesløb, og til sidst endte man med at have en liste på tre navne. Steve Cotterill, Mike Newell, og… Joe Kinnear. Manden der altså var blevet afskediget kort forinden.
Den gode John Gurney forsikrede alle og enhver om, at han havde en aftale med de tre, så nu var det op til fansene, spillerne og sæsonkortholdere med flere at bestemme klubbens nye træner. De ville gerne have Kinnear, men ham kunne Gurney ikke få fat på. Han tog ganske enkelt ikke telefonen. Ironien var så tyk på det tidspunkt, at man kunne skære i den. Dernæst var Cotterill favorit, men han meldte sig selv ude af ræset efter en samtale med Gurney, og så måtte telefonafstemningen fikses, så det lige præcis lykkedes Newell at komme fra baghjul og hente en sejr på fire stemmer. Meget belejligt, når han nu også var den eneste af de tre, der ville have jobbet.
30 points straf
Newell fik faktisk en fin første sæson i Luton, men det nåede Gurney ikke at opleve, for efter 55 dage i klubben trak han stikket, da fansene nægtede at købe sæsonkort, da de ikke ville støtte deres bindegale ejer. Gurney smækkede med døren og efterlod en klub i økonomiske ruiner. Det var faktisk så voldsomt, at det plagede Luton i flere år frem, toppende i 2008/09 sæsonen, da de måtte indlede sæsonen i den fjerdebedste række med minus 30 point grundet rod i økonomien.
Det kunne de selvsagt ikke vende til overlevelse, og så måtte Luton ned i den femte bedste række.
Pointstraffen skabte et had til FA, som den dag stadig eksisterer, og hvorfor man til weekendens kamp på Wembley ganske givet vil se fans i trøjer eller med flag med teksten F¨**K FA. Men det skabte også en særlig ånd blandt byens indbyggere, der for alvor rykkede sammen om deres elskede klub.
Og sammen har de siden taget turen op gennem rækkerne og kulminerede med finalen lørdag om en plads i verdens bedste liga.
- På 30 minutter viste Jesper Lindstrøm, at han kan blive løsningen på Napolis problemer
- Real Madrid har savnet Vinicius Junior, men han savner i høj grad det gamle Real Madrid
- Chelsea er et eksperiment i stiltiende tomgang og det hele er Boehlys skyld
- Kommentar: Tottenham vandt selvom derbyet mod Arsenal endte 2-2
- North London derby skal blive et brag – og det første af mange!
