Foto: Alex Livesey/Getty Images
Kaster Erik ten Hag et blik i bakspejlet, så har sæsonen indtil videre været en god én af slagsen. Manchester United er pt. nummer tre i Premier League, man er stadig med i FA Cuppen såvel som i Europa League, og om et par uger står den på finale i Carabao Cuppen. Mod Newcastle. På Wembley.
Alligevel er himlen over den røde del af Manchester alt andet end skyfri. Det er himlen over den del af England sjældent, men det skal nu hverken handle om skyer eller slagregn. Og nej, det skal heller ikke handle om Sheikh Tamim bin Hamad al-Than og det forestående salg af Manchester United.
Det skal derimod handle om udsigten til fremtid, hvor ten Hag må undvære den midtbanekonstellation, der har haft afgørende betydning for, at Manchester Uniteds fortid har været som den har været. Og at Manchester United derfor stadig er godt med i fire turneringer.
Fravær i maskinrummet
Og ja, der er naturligvis tale om udsigten til at skulle undvære danske, ankelskadet Christian Eriksen. Men også middelfarterens karantæneramte sidekick, Casemiro, der sammen med Eriksen har været ten Hags foretrukne arbejdsheste i Manchester Uniteds centrale maskinrum.
På hver deres måde. Eriksen i rollen som den kreative arbejdshest. Og Casemiro som det brasilianske bolværk, der sørger for, at Manchester Uniteds bagkæde sjældent bliver oversvømmet.
I modsætning til Eriksen, der først forventes tilbage fra sin ankelskade om et kvartal, så er Casemiro dog allerede tilbage efter endt karantæne om et par kampe. Men det piller ikke ved, at ten Hag må undvære makkerparret hele foråret og langt inde i forsommeren. Ja, måske endda resten af sæson.
Og det er et problem for Manchester United. På flere fronter. Et Manchester United uden Eriksen og Casemiro er nemlig et mandskab, der er langt mere sårbart rent defensivt, og langt mindre skabenede og træfsikkert fremad.
Men også et mandskab, der vinder mindre. Især når Casemiro er fraværende. Det viser en opgørelse foretaget af Mirror.
Bedre med end uden
I denne sæson, og på kryds og tværs af alle turneringer, har Casemiro startet inde for Manchester United 23 gange. Af disse har ten Hag og co. vundet 18, spillet tre gange uafgjort og blot tabt to.
Men hvad vigtigere er; i de 23 kampe har Manchester United blot indkasseret 14 mål. Altså i snit 0,6 mål per kamp. I de kampe, som Manchester United har spillet uden Casemiro i startelleveren lyder snittet på 1,72.
Hvad angår Eriksen, så er noget af det, som ten Hag nu må undvære i minimum tre måneder en træfsikker boldomgang, som tidligere er blevet behandlet her på The Manager. Og som også trækker tråde til Casemiro.
Manchester United har i denne sæson indtil videre produceret 10811 afleveringer i Premier League. Det svarer til 491,4 per kamp. Knap 9 procent af disse er blevet foretaget af Eriksen, der i snit har formået at ramme en medspiller 82,7 procent af de 962 gange han har afleveret bolden.
Og lægger man Eriksens pasningstal sammen med Casemiros, så har makkerparret i alt produceret 16,67 procent af holdets samlede antal afleveringer. Alene i Premier League.
Og ja, uden Eriksen og Casemiro, så bliver de afleveringer, der med udgangspunkt i maskinrummet både er med til at stabilisere og skabe Manchester Uniteds spil, jo bare produceret af andre spillere.
Rammer Fred noget?
Problemet er dog, at erstatningerne ikke er så træfsikre, som Eriksen og Casemiro, der hånd-i-hånd og i gennemsnit opererer med en pass success percentage på 83,6.
Eller hvad? For er de spillere, der (på den korte bane) skal erstatte Casemiro og (på den lange bane) Eriksen virkelig så meget mindre og dårligere på bolden? Faktisk ikke.
Tager man for eksempel en spiller som Fred, der i kølvandet på Eriksens skade mod Reading har spillet tre kampe på Manchester Uniteds centrale midtbane, så er brasilianerens tal egentlig ikke så tosset.
Således har Fred i perioden produceret hele 172 afleveringer, hvilket svarer til 57,3 per kamp og altså mere end hvad Eriksen i snit har produceret.
Og hvad angår træfsikkerheden, så er den heller ikke så skidt. Fred har nemlig haft en pass success percentage på 77,13. Og havde Fred ikke været så uskarp, som han var mod Leeds i onsdags, så ville succesraten havde været på 84,5.
Men det var Fred. Altså uskarp. Og noget af det, som Fred og de andre spillere, som ten Hag fremover må gøre brug af som makker til Casemiro, når det brasilianske bolværk vender tilbage, er uskarpe til, er den offensive del af pasningsspillet.
I hvert fald sammenlignet med Eriksen. I 31 kampe på tværs af alle turneringer har Eriksen således i denne sæson (udover tre mål) lavet ni assists plus 2,1 key passes per kamp. Fred har været involveret i 30 kampe og har godt nok scoret fire gange, men blot produceret to assists og 0,9 nøgleafleveringer.
Sabitzer?
Men hvad så med østrigske Marcel Sabitzer? Ham som ten Hag på bagkant af Andy Carrolls angreb på Eriksens ankel hentede på en lejekontrakt i Bayern München? Er han måske manden, der kan gøre fraværet af Eriksen mindre betydningsfuldt?
Svaret er nej. I hvert fald hvis man spørger min kollega Nicolai Lisberg, der så nærmere på Sabitzer i forrige uge. Men vi får se, hvad fremtiden bringer.
Og måske vi allerede får et begyndende svar på de mange spørgsmål på søndag. Her møder Manchester United nok engang Leeds, men denne gang på Elland Road. Og Sabitzer forventes at starte inde i maskinrummet.
Sikkert er det dog, at vi for alvor er klogere på Eriksens og Casemiros betydning for Manchester United om et par uger. For til den tid har ten Hag og co. (udover at have spillet to vigtige Premier League-kampe) mødt Barcelona to gange i Europa League, spillet mod West Ham i FA Cuppen. Og ja, spillet Carabao Cup-finale mod Newcastle. På Wembley.
