Der var engang, hvor Chelseas rygrad bestod af Petr Cech på mål, John Terry i bagkæden, Frank Lampard i maskinrummet og Didier Drogba helt i front.
En rygrad, der i øvrigt blev født af José Mourinho, og som hverken før eller siden er set stærkere på Stamford Bridge.
“Er du nu også helt sikker på det?, råbes der i kor fra gravstenene ovre på Brompton Cemetery, der ligger et halvt liggende vristspark fra ‘Broen’, og hvor flere af Chelseas nu afdøde klublegender ligger begravet.
“Ja okay, fair nok, så i hvert fald den bedste rygrad i nyere tid.”
Og lige så vigtig en rygrad er for os mennesker, der uden det aflange fikspunkt, som strækker sig fra toppen af rumpetten til bunden af kraniet, ville falde sammen som en sæk kartofler, lige så vigtig er en rygrad for et fodboldhold.
Circle of trust
Derfor står fødslen af en sådan (altså hvis rygraden ikke er givet på forhånd), øverst på langt de fleste træneres to-do-liste, når de ankommer til en ny klub, hvilket Graham Potter jo som bekendt er, nemlig Chelsea.
Og selvom Potter har været ekstremt eksperimenterende på taktiktavlen, hvorpå han i de tre første kampe som Head Coach både har placeret brikkerne i en 3-1-2-1-2-1 (mod RB Salzburg), en 4-2-2-2 (mod Crystal Palace) og senest i en 3-4-2-1 i onsdags, hvor Chelsea slog AC Milan med 3-0 på Stamford Bridge i Champions League, så kan man alligevel godt ane konturerne af en fremtidens rygrad.
Og ikke nok med det, man kan også se tydelige tegn på hvem der er medlemmer af Potters circle of trust.
For kaster man et blik på Potters tre første startopstillinger, hvad end der er tale om den ene eller den anden formation, så er der i alt syv gengangere, nemlig Kepa, Thiago Silva, Reece James, Mateo Kovacic, Mason Mount , Raheem Sterling og Pierre-Emerick Aubameyang.
Kepa og co.
Og ja, hvis man zoomer ind på de enkelte spilleres positioner, så anes en rygrad.
Således vil man, hvis man tager en kuglepen og tegner en nogenlunde lige streg nede fra Chelseas mål og op til modstanderens ditto, kaste blæk på ryggen af henholdsvis Kepa i mål, Silva i bagkæden, Kovacic i maskinrummet og Aubameyang helt i front.
Og nej, det er så absolut ikke at sammenligne med fortidens Cech-Terry-Lampard-Drogba, men meget tyder indtil videre på, at hvis ikke rygraden, så i hvert fald skelettet på Potters Chelsea skal bygges ved hjælp af Kepa og co.
Guds skyld og godt nyt
Når det er sagt, så må man for Guds skyld ikke glemme resten af medlemmerne af Potters circle of trust.
For selvom føromtalte James, Mount og Sterling (set i lysets af de positioner, som Potter indtil videre har tildelt dem) ikke umiddelbart kommer i nærkontakt med kuglepennen, så er spillerne på hver deres måde stadig en vital del af Chelseas skelet.
Og derfor skal vi også forvente, at se dem alle i den startopstilling, som Potter tropper op med under armen lørdag eftermiddag, hvor Chelsea tager imod den spansk-brasilianske enfant terrible og tidligere Chelsea-spiller, Diego Costa, og resten af Wolverhampton hjemme på Stamford Bridge.
Hvad der til gengæld er mere eller mindre umuligt at spå om, er hvilken formation Potter gør brug af, ligesom det til gengæld er helt sikkert, at Wesley Fofana ikke bliver at finde hverken på taktiktavlen eller på holdkortet.
Og selvom det uden tvivl er en kold spand vand for Potter, der i det seneste to kampe har tildelt den 21-årige franskmand en plads i startopstillingen, så er der alligevel godt nyt at glæde sig over.
De første meldinger om den knæskade, som Fofana pådrog sig i onsdags mod AC Milan, gik nemlig på, at han ville være ude resten af året, men nu ser det, ifølge The Guardian, ud til at Fofana ‘blot’ er ude en måneds tid.
