Fulham er favoritter i nabokrigen som Chelsea ellers plejer at vinde
Der er blot et par kilometer mellem Stamford Bridge og Craven Cottage. En behagelig spadseretur i hjertet af SW6 med togstationen Fulham Broadway som trafikeret midtercirkel.
Men rent sportsligt har afstanden mellem Chelsea og Fulham i årtier været langt større og langt mindre pleasant. Især for alle dem, der elsker Fulham. Og hader Chelsea.
Man fristes næsten til at sige, at der til tider har været en hel verden til forskel på det fodboldliv, som Chelsea har levet, sammenlignet med den tilværelse, som Fulham har haft.
Og ja, bedømt på alt lige fra økonomi og spillermateriale til størrelsen på trofæ- og titelsamlingen er forskellen på de to klubber i hver sin ende af Fulham Road stadig stor.
Alligevel kan afstanden mellem The Pensioners og The Cottagers lige om lidt blive minimeret til ingenting. I hvert fald for en stund.
For i aften står de to naboklubber ansigt til ansigt på Craven Cottage. Og for en sjælden gangs skyld kan Fulham gå ind til kampen med en reel tro på en sejr over rivalerne. Ja, måske er Fulham ligefrem favoritter.
Forskellige formkurver
Fulham går i hvert fald ind til opgøret med noget så sjældent som med en bedre placering i tabellen end Chelsea.
Således er Fulham pt. nummer syv i Premier League med tre point mere end Chelsea, der godt nok har spillet end kamp mindre end Marco Silvas tropper, men som til gengæld slås gevaldigt med at finde melodien under Potters vinger.
For i modsætning til Fulham, der har vundet tre ligakampe på stribe, og som faktisk – hvis man ser bort fra 2-1 nederlagene mod henholdsvis Manchester United og Manchester City lige før VM-pausen – ikke har tabt en Premier League-kamp siden 9. oktober 2022, så er Chelsea et rigtig dårligt sted på formkurven.
Chelsea a la Potter kom ellers godt fra start med maksimumpoint efter tre kampe i Premier League. Men siden den 19. oktober sidste år er det blot blevet til seks point ud af 27 mulige i Premier League.
Derfor er Chelsea også pt. 19 point efter Arsenal på toppen af tabellen. Og ja, tre point efter Fulham, der ligger a point med Liverpool på kanten af ‘Europa’.
Triste historiebøger
Men lad os lige spole tiden tilbage og kigge lidt nærmere på, hvorfor det er så sjældent, at Fulham i rollen som David for en gangs skyld kan bryste sig af en form for favoritværdighed i mødet med Goliath fra Chelsea.
Eller sagt på en anden måde; hvordan er kampene mellem Fulham og Chelsea egentlig endt i tiden, der er gået?
Ifølge 11v11.com mødte klubberne hinanden første gang den 3. december 1910, hvor begge klubber spillede i den engelske Division Two. En kamp, som Fulham vandt med 1-0 foran 35.000 tilskuere på Craven Cottage.
Men sejrens sødme blev dog hurtigt erstattet nederlagets sure sprøjt, og faktisk skulle der gå hele 26 år før end Fulham igen fik skovlen under Chelsea.
Ja, man skal helt op i midten af af 60erne og 70’erne, hvor Fulham i en lyksalig periode vandt fem kampe, spillede fem gange uafgjort og blot tabte et enkelt derby, for at finde noget, der minder om en Fulham-dominans i SW6.
Chelsea as usual?
Siden da er det med undtagelse af en sejr på i 2006 primært endt med et nederlag til Fulham, når modstanderen har heddet Chelsea.
Faktisk er de 87 foregående møder mellem de to naboer endt med blot 11 sejre til Fulham, mens Chelsea har vundet 50, hvoraf de syv seneste sejre er faldet på stribe.
Men ligesom Fulham i aften godt kan tillade sig, i hvert fald en stund, at parkere den dårlige stemning, som de triste historiebøger emmer af, lige så lidt kan Potter bruge fortiden til noget som helst.
For selvom Chelsea stadig er Chelsea, og dermed langt større end Fulham, hvilket øvrigt ikke ville have været tilfældet, hvis Fulham havde sagt ja til Stamford Bridge for 117 år siden, så er Chelsea dags dato ikke Chelsea as usual.
Tværtimod. Goliath vakler. Og David er i hopla. Game on!
