Genz: Her er mine forventninger til sæsonen. På en måde
Lukker man øjnene og kaster et indre blik på krystalkuglen, der i disse dage hænger og dingler over Premier League, så rammes man af en galoperende ambivalent følelse.
Heste
For på den ene side, så ligner det, der langt om længe venter os, noget, man groft sagt kunne kalde for business as usual, nemlig et klassisk Two-horse race mellem Liverpool og Manchester City, der med skyklapper på – og i vanlig overlegen stil – giver alle andre baghjul og angriber ligatitlen skulder ved skulder.
På den anden side, så producerer krystalkuglekikkeriet en kærkommen fornemmelse af, at den kommende udgave af Premier League bliver en sjældent set tæt og hæsblæsende én af slagsen, hvor udfaldet på ingen måde er givet på forhånd.
Kvalitet
Hverken i top eller bund. Eller for den sags skyld i midten, hvor kvaliteten synes at være høj nok til at kunne drille alt og alle, hvad end der er tale om, der slås for guld eller for overlevelse.
Men lad os se på det, og lad os se det som en bjergetape.
Samtlige 20 hold starter ikke overraskende i én stor klump, hvor den første måneds tid kun vil kaste minimale forskydninger af sig.
Men så starter bjergene, ikke de store som henover julen og dem der venter i foråret, men stadig bjerge, der er stejle nok til at strække feltet mere og mere ud, og blotte styrkeforholdet.
GPS
Liverpool, City, Chelsea, Arsenal og Tottenham vil uden tvivl diktere gps’en helt i front, skarpt forfulgt af Manchester United, Newcastle og West Ham, som bygger bro mellem favoritterne i front og alle de øvrige hold, der – efterhånden som tiden går og bjergene bliver større – bliver suget mere og mere ind i gruppettoen, hvor dem, der skal dø, bliver fundet i maj måned.
Og hvem bliver det så? Og hvem ender ude i Europa, og med guldet om halsen?
Det korte svar er…aner det virkelig ikke. For pt. er det håbet om noget hæsblæsende, noget uforudsigeligt, noget uvant drama, der rumsterer i kroppen.
Romantik
Men slukker man for det romantiske ønske om en omgang Premier League, hvor vinderen bliver en anden end normalt, og hvor spændingen om alt lige fra Europa til Nedrykningsspøgelsets ofre forbliver intakt helt til det sidste, så siger den fornuftige kyniker følgende:
Liverpool vinder med en hestelængde foran City, der trods ånde i nakken alligevel ender komfortabelt foran Chelsea, Tottenham og Arsenal, der i øvrigt slutter i en hæsblæsende matchup med Newcastle, Manchester United og West Ham på de efterfølgende pladser.
Oprykkere
Herefter kan det både blive en dreng og en pige. Sikkert er det nok i hvert fald, at midtertabellen bliver et lige så mudret billede, som nedrykningsdramaet bliver voldsomt.
Selvfølgelig er de tre oprykkere ufrivillige favoritter til at slutte under nedrykningsstregen, men samtlige hold i ligaen er efterhånden så kvalitetstunge og overdynget med tårnhøje forventninger, at netop denne kombi kan resultere i, at selv hæderkronede mandskaber Southampton og Leicester kan ende med at falde for tidsgrænsen.
Kodeord
Men uanset hvor og hvem man er, så bliver stabilitet kodeordet.
Premier League er et marathon, ikke en sprint, og vejen fra start til slut er omgivet af alt lige fra uforudsete formdyk, skader og skandaler til stolpe ind/stolpe ud og et kampprogramspres i form af ekstraopgaver, hvad end det er ude i Europa eller i pokalen.
Og lige så sikkert, så stabilitet er nøglen til alt, lige så sikkert er det, at ovenstående afvigelse fra at sætte et navn på de kommende tre nedrykkere lugter af et politikersvar.
