Gianluca Vialli er gået bort i en alder af 58 år. Meget er sagt og skrevet om den karismatiske italiener. Ikke mindst som repræsentant for dengang Serie A var hjemsted for et stort udvalg af sportens bedste angribere.
Han var også en generøs mand. Som dengang han i al stilfærdighed nød en middag på en restaurant ved Comosøen og betalte alle gæsters regning.
Eller da han som Watford-manager inviterede et byggehold, der gik og skruede på klubbens træningsanlæg over til frokost med ham og spillerne.
Eller da han og Gianfranco Zola inviterede Chelseas daværende liason officer, der var halvt italiener ud på en af Londons dyreste restauranter. De bad ham give dem et lift og efter frokosten var han rasende over, at tjeneren havde parkeret hans gamle Ford et sted, hvor han ikke kunne se den. Indtil det gik op for ham, at den spritnye BMW der holdt foran restauranten, var hans som gave fra angrebsduoen.
Element
Måske har du allerede læst tilsvarende historier på de sociale medier. Eller pressens gennemgang af hans mange mål og betydning for ikke mindst Sampdoria og Juventus.
Men der er et element i Viallis karriere, der fortjener et ekstra skriv. Han blev nemlig den sidste store repræsentant i Premier League for rollen som den spillende træner.
Jeg så på en studietur i foråret 1996 Chelsea hjemme mod QPR. Det var før Viallis tid. Og det havde måske egentlig været federe efterfølgende, hvis det var Chelsea, jeg havde forelsket mig i og ikke QPR. Sådan er der så meget.
Vialli skiftede til Chelsea sommeren samme år. Som endnu en stor profil der forlod Serie A og søgte lykken i England. For Vialli var det kærlighed ved første blik. Han blev boende i SW6 (Chelsea) til sin dødsdag.
Bates
Det Chelsea-hold jeg så var Ken Bates’, men den rødmossede velhaver forstod værdien af at hente udenlandske stjerner. Det var tydeligt selv for teenageforvirrede unge som os, at der var ved at ske noget med Chelsea. Der var en summen og en forventning blandt publikum.
Det var en kamp med spillere som Gullit og Petrescu på banen i den blå blus og med Hoddle på sidelinjen. En af Englands store navne havde rundet sin karriere af som spillende træner i Chelsea efter, at han vist han stadig havde det i sig, da han spillede lille Swindon op i Premier League.
Da Hoddle forlod Chelsea til fordel for det engelske landshold sommeren 1996 tog Gullit over. Som player-manager. En af de første spillere han hentede til Stamford Bridge var Vialli. Et skifte der næppe var sket uden Bosman-dommen.
Velhaverdrengen Vialli, der fik sit gennembrud hos Cremonese og derefter Sampdoria var tidligere i karrieren handlet som verdens dyreste, da han skrev med Juventus.
Og selvfølgelig skrev han med Chelsea, da Gullit ringede. Hvordan kunne han andet? Som dreng fik han et Chelsea-halstørklæde foråret af en barndomsven, og senere blev han foræret en Chelsea bomber jacket, som han havde på, når han mødte ind til træning i Sampdoria.
Management
Det tog tid for ham at falde til i Chelsea, men fire mål mod Barnsley hjalp, hvorefter Gullit først bemærkede, at Vialli havde droppet den fede mad og tabt sig. Så faldt det tørt. ’Nå ja, han har også droppet smøgerne.’
Gullits tid som spillende træner og manager i det hele taget varede kun til først på året 1998. Bruddet skete på grund af man-management problemer. Blandt Vialli var ikke fan. Herefter tog Vialli over som spillende træner.
Første opgave var returkampen mod Arsenal i Liga Cuppen. The Gunners vandt den første kamp 2-1. For at dulme spillernes nerver sendte han glas med champagne rundt i omklædningsrummet, skålede med dem og bad dem gå ud over give deres bedste.
Det gjorde de så og vandt 3-1. Vialli spillede det meste af kampen. Og vandt Liga Cuppen og Cup Winners Cup den sæson. 33 år gammel var Vialli ikke kun den første italiener, der blev træner i Premier League, men også den yngste til at vinde en europæisk turnering.
Europa
Den efterfølgende sæson vandt de den europæiske Super Cup og sluttede som nummer tre i ligaen blot fire point efter Manchester United. Viallis sidste kamp på banen blev mod Derby, hvorefter han helligede sig managergerningen helt. Han scorede naturligvis. I alt 40 mål i 83 kampe for Chelsea som aktiv.
Den første sæson kun som manager var løfterig. De nåede kvartfinalerne i klubbens første optræden i Champions League og vandt FA Cuppen. Chelsea fans anser generelt hans periode på ’Broen’, som et spillemæssigt højdepunkt med god fodbold.
Men den efterfølgende sæson efter sejr i Charity Shield blev han fyret efter blot fem kampe. Angiveligt på grund af splid i truppen med ham i den ene lejr og Didier Deschamps og Zola i den anden. Altså man-management problemer. Som Gullit. Det begyndte med champagne for Vialli og sluttede med en fyreseddel.
Britisk fodbold har set en lang række store navne slutte af som spillende trænere i overgangen fra spiller til trænerbænk. Souness. Robson, Strachan og ja selv Dennis Wise har været der. Men Vialli står tilbage i historiebøgerne, som den sidste repræsentant for den spillende træner på højt niveau, og vel nok den mest succesfulde målt på trofæer.
Mon ikke Chelsea løfter glasset i aften?
