Rivalitet. Noget af det brændstof, sporten lever af. Som der engang blev skrevet bøger om, og der i dag ender som dokumentar på en streamingsplatform nær dig. Tænk bare på Bjørn Borg mod John McEnroe. Alain Prost vs Ayrton Senna eller for den sags skyld Tonya Harding og Nancy Kerrigan. Atleter og sportsfolk der ikke kan nævnes, uden at den anden også skal med.
I fodbold har vi set det med Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. Hvem er/var bedst? Hvem var størst? Hvem holdte du med? For Harding og Kerrigan tog det overhånd, men flere af de andre rivaler drev hinanden til storhed. Sådan er det også med trænere. Opgørene mellem Pep Guardiola og José Mourinho repræsenterede to yderligheder. Som personer, som spillestile, som klubber da de begge var i Spanien. Det var decideret had.
Rivaler med respekt
Med Pep Guardiola og Jürgen Klopp er det anderledes. De har begge dannet skole for forskellige former for fodbold, men rivaliteten beror mere på respekt. Lørdagens opgør mellem de to på Etihad bliver det 28. af slagsen. Pep Guardiola er den træner, som Jürgen Klopp har mødt ved flest lejligheder og omvendt. De har duelleret om herredømmet i tysk fodbold og de seneste mange år i engelsk fodbold.
Kampene mellem Real Madrid og Barcelona er grundet historien fortsat det største opgør i klubfodbolden, men de senere par år har den højeste kvalitet været at finde i kampene mellem Liverpool og Manchester City. I fire af de seneste fem sæsoner har de to hold sluttet på de to øverste trin på podiet, med 2020/21 som undtagelse, da Liverpool sluttede helt nede på tredjepladsen.
Sådan kommer det ikke til at gå i år. Og måske vi for første gang i seks sæsoner også får en vinder af Premier League, der ikke hedder Pep Guardiola eller Jürgen Klopp. Men der er stadig noget storhed over de to trænere, som ikke bare forsvinder som dug fra solen. Federer og Nadals kampe de senere år var heller ikke lige så magiske som Wimbledon-finalen i 2008, men det var stadig Federer og Nadal. To store spillere, to forskellige skoler.
Klopps overhånd
På samme måde forholder det sig med Jürgen Klopp og Pep Guardiola. Lige siden de to for første gang krydsede klinger i den tyske Super Cup i 2013, i en kamp der endte 4-2 i tyskernes favør, har de to leveret nogle episke slag. To gange 2-2 blev det til i sidste års Premier League. Peps boldbesiddende stil med de mange pasninger og løbemønstre over for Klopps kontrafodbold, det høje pres og den ekstreme fart. To fundamentalt forskellige måder at anskue spillet på, der begge har givet succes.
Jürgen Klopp fører det indbyrdes opgør med 12 sejre mod 10 nederlag, mens Pep Guardiola nok finder trøst i, at han i de fleste af de sæsoner alligevel er endt med at vinde mesterskabet, mens Jürgen Klopp omvendt kan fremvise bedre resultater i Champions League. Der er ikke en rigtig og forkert mode at anskue fodbolden på. Kun forskellige.
Det sidste kapitel?
Manchester City er favoritter lørdag middag, hvor Pep Guardiola kan hale lidt ind på sin rival. En kamp hvor begge trænere og klubber har alt på spil. Manchester City i håbet om at kunne indhente Arsenal. Liverpool i jagten på top 4 og Champions League.
Men for alle os andre handler det om nyde endnu et kapitel i en af fodboldens bedste trænerrivaliseringer i årtier.
Jürgen Klopps fremtid i Liverpool har været til debat, mens Pep Guardiola selv har luftet tanken om, at det snart er slut, og at han gerne vil prøve kræfter med et landshold. Måske lørdagens 28. duel mellem de to kan blive den sidste i et stykke tid. Måske nogensinde. Uanset hvad, så lad os nyde historieskrivningen.
