Var The Manager lidt mere kulørt, så havde overskriften her nok været noget i retningen af: Manchester Citys kæmpe scoringskrise. En konstatering frem for et spørgsmål. Men når nu Manchester City er det hold i de fem største ligaer, der har scoret flest mål overhovedet, så er det alligevel også at stramme vinklen mere, end hvad godt er.
Men tilbage står, at de lyseblå ikke har scoret et mål på udebane siden 17. september. 0-0 i Parken mod FCK. 0-1 ude mod Liverpool på Anfield og tirsdag blev det så til 0-0 mod Dortmund i Champions League.
Så hvilken lære kan vi tage med fra de tre kampe? Udover at Manchester City nok skal finde en anden straffesparksskytte end Riyad Mahrez, der brændte fra pletten mod både FCK og Dortmund.
Skandalen i Gijon
Udover de to brændte forsøg fra pletten så er der en række andre komponenter, der skal med i ligningen om de manglende mål. Sergi Gomez blev udvist i kampen mod FCK. Rodri faktisk havde bolden i mål, men det blev lige akkurat underkendt. Og Haaland blev sparet i alle 90 minutter.
Samme Haaland havde lidt feber tirsdag og fik kun 45 minutter. Kevin De Bruyne så hele kampen fra bænken, mens Bernado Silva først kom ind i anden halvleg. Og så sendte et uafgjort resultat Manchester City videre som etter i gruppen. Derfor mindede de sidste 10 minutter også om noget fra Ikke-angrebspagten og skandalen i Gijon ved VM i 1982, da Vesttyskland og Østrig trillede bolden rundt i det meste af den kamp uden at ville noget. Der ville hverken City eller Dortmund det store.
Så langt så godt. For bag forklaringerne ligger der måske alligevel et problem. Eller i hvert fald en fremtidig problemstilling for Pep Guardiola at forholde sig til.
Haalandhængighed
I weekenden skal Manchester City op i mod Leicester på udebane, hvor de vil håbe, og nok også forvente, igen at score på fremmed græs. Også selvom Leicester virker genfødt med syv point i de seneste tre kampe og tre clean sheets i samme periode.
Men er de manglende mål på det seneste et forvarsel på, hvad der venter, når det spidser til i foråret?
Igen, Haaland har kun spillet halvdelen af de 270 omtalte minutter, og Manchester City med og uden Haaland er to forskellige historier. Måske også for forskellige.
Nordmanden har med 17 mål i 11 Premier League kampe allerede scoret flere mål end Citys topscorer gjorde sidste år og året forinden. Og det er jo positivt, at nordmanden så hurtigt er faldet ind på mandskabet
”Vi har brug for spillere i feltet, og med Erling har vi det våben. For folkene udenfor er det vigtigt. Pladsen inde centralt er så minimal, så vi forsøger at lave bevægelserne der,” forklarede Pep Guardiola efter kampen mod Brighton, hvor Haaland nok engang scorede i 3-1-sejren.
Plan A eller plan B
Ved hans ankomst til City og Premier League, var der talt meget om, at Haaland netop kunne blive det våben, de havde manglet i feltet. En slags plan B, når de ikke kunne spille sig igennem. Men Haaland har gjort det så godt, at han hurtigt er blevet en plan A. I en sådan grad, at man fornemmer, at spillet til tider er blevet mindre flydende. Mindre tålmodigt, mere direkte.
Og det klæder bestemt City fra tid til anden. Men i en kamp som den mod Dortmund, hvor der mangler fart i boldomgangen, og hvor en småsyg Halland var forholdsvis anonym, så afslører den plan også nogle mangler. For de må ikke glemme, hvad der i første omgang gjorde dem til noget særligt. Bevægelserne. Tempoet. Og selvom alle hold er afhængige af deres bedste spillere, så er det en fair pointe, hvis nogen frygter, man allerede nu er blevet for afhængige af Haaland.
Igen. Silva kom først ind i anden halvleg, og De Bruyne så hele kampen fra bænken, så måske vi ikke skal lægge for meget i de manglende mål. I hvert fald ikke før weekenden, hvis de igen går målløse fra banen. For så finder selv The Manager de røde lamper og gule bjælker frem og konstaterer, at Manchester City er i en scoringskrise.
