Det var på mange måder en klassisk Tottenham-kamp onsdag aften. Spurs var klart bedst i anden halvleg, og Harry Kane satte et par nye rekorder. Indrømmet, ingen af dem var måske videre spektakulære, men lad os alligevel opridse dem. Det var Kanes kamp nummer 300 i Premier League, og da han kom på tavlen i 4-0-sejren mod Palace, blev han den første spiller siden Teddy Sheringham til at score i sin kamp nummer 100, 200 og altså 300 i Premier League.
Og da Harry Kanes faste sidekick, Son Heung-min, også nettede i kampen, overtog de æren fra Mohamed Salah og Sadio Mané, som den den duo der begge har scoret i flest Premier League kampe. 34, for dem der fører regnskab.
Sejren var et tiltrængt boost for Antonio Conte, der ellers har været lidt i modvind på det seneste. Fordi spillet og resultaterne har haltet, og fordi han – måske, måske ikke – var ude at sige, at klubben manglede kreative spillere.
Should I stay, or should I go?
Og så tilbage til Harry Kane. For med indtrædelsen til januar, er transfervinduet også åbnet. Og selvom Tottenhams anfører ingen steder skal nu og her, så begynder rygterne igen at florere. For hvad sker der til sommer?
Har Harry Kane, hvis kontrakt udløber i 2024, og som fylder 30 år i juli, lyst til at prøve noget nyt? Tanken er vel ikke så fjern for en spiller, der allerede før 2021/22 sæsonen ønskede at komme væk og ikke mødte op til pre-season, da et skifte til City var på papiret Og en spiller der ikke har vundet andet end individuel hæder i sin karriere.
Da Richard Møller Nielsen blev dansk landstræner, ville han gøre op med 80’er landsholdets ry som de smukke tabere. Han var træt af at se godt ud og tabe. Underforstået, det var okay at vinde grimt. Danmark sprudlede ikke ligefrem ved EM 1992, Holland-kampen udtaget, men hvad gjorde det, når vi blev Europamestre?
Harry Kane og de smukke tabere
I dag raser debatten stadig. Hvem inspirerede mest? Mexico-drengene eller europamestrene? På samme måde som Sepp Pionteks udvalgte er Harry Kane i øjeblikket en smuk taber. Han bliver ofte hånligt gjort opmærksom på, at han og Tottenham blot har vundet Audi Cup, og det ser ikke ud til, at det bliver i 2023, at der bliver ændret på den statistik. Så der er da ikke noget at sige til at Englands mest scorende landsholdsangriber nogensinde måske her i de sidste år af karrieren drømmer om andet end at kvalificere sig til Champions League og slå individuelle rekorder. Men ville det ikke være en smuk fortælling, hvis han nu valgte at blive i Tottenham? Hvorfor bliver det udlagt som værende useriøst og mangel på ambitioner, at han forbliver hos Spurs?
One Club player bliver han jo ikke, da karrieren har budt på et væld af udlån, men Harry Kane er en Spurs-legende. Og han kan blive en af spillets smukkeste tabere nogensinde, skulle han vælge at blive.
Steven Gerrard fiflede også med ideen om at skifte væk fra Liverpool, men blev alligevel i klubben, selvom det lige akkurat ikke kastede et mesterskab af sig fordi, du ved nok… Men han vandt Champions League og et par pokaltitler. Han blev en smuk vinder.
Det er ikke sikkert, at Harry Kane nogensinde gør det, bliver han i Tottenham i resten af sin karriere. Men er der noget galt med at være en smuk taber?
I en tid hvor fodboldspillere skifter for forgodtbefindende, og jagter pokaler og pund, hvorfor så ikke hylde dem, der bliver og kæmper for trøjen. Det står naturligvis den gode Harry frit for at skifte, skulle han ønske det, men fodbolden har anno 2023 ikke kun brug for vindere, men i høj grad også de smukke tabere.
- På 30 minutter viste Jesper Lindstrøm, at han kan blive løsningen på Napolis problemer
- Real Madrid har savnet Vinicius Junior, men han savner i høj grad det gamle Real Madrid
- Chelsea er et eksperiment i stiltiende tomgang og det hele er Boehlys skyld
- Kommentar: Tottenham vandt selvom derbyet mod Arsenal endte 2-2
- North London derby skal blive et brag – og det første af mange!
