Harry Kane giver ikke Tottenham noget valg

Kane, Tottenham
LEEDS, ENGLAND – MAY 28: Harry Kane of Tottenham Hotspur arrives at the stadium prior to the Premier League match between Leeds United and Tottenham Hotspur at Elland Road on May 28, 2023 in Leeds, England. (Photo by Tottenham Hotspur FC/Tottenham Hotspur FC via Getty Images)

Om et år udløber Harry Kanes kontrakt med Tottenham. Her kan den engelske landsholdsangriber så pænt takke af med en buket blomster og sige tak for denne gang til Spurs. 

Herefter kan han ganske gratis forlade klubben, som han har repræsenteret siden han var barn, skifte til en anden adresse og tjene en endnu højere løn end hvis han skifter nu, samt muligvis tage en loyalitetsbonus med sig.

Set fra angriberens (og ikke mindst fra hans agents) synspunkt, så vil det naturligvis på mange måder være en fordel. Altså, at lade kontrakten løbe ud. Det vil tilmed give ham tiden til at se, hvor det ny Tottenham-projekt bærer hen. Og om det er værd at skrive en ny kontrakt.

Problemet

Problemet er bare, at Tottenham ikke kan tillade noget af det ovenstående. Man skal naturligvis huske på, at Levy og co. i årevis har nydt godt af Kanes mange mål, som han jo selvfølgelig også er blevet betalt godt for. Og ja, det længe har lignet Kanes sidste kontrakt med Tottenham.

Fodboldspillere vil naturligvis gerne vinde trofæer. Og hellere det end at kunne trække sig tilbage som ’a proper legend’. I Tottenham vil Kane uden tvivl altid have særstatus. Spørgsmålet er dog bare om ikke kun statuen af ham rejses, hvis han tager hele karrieren i Tottenham.

Set fra et købmandsperspektiv så trækker det ikke op til et hjerteligt farvel. At Kane vil til større adresser som München eller Paris, siger ikke at Tottenham er en middelmådig klub.

Heller ikke selv om kritikere ynder at påpege, at Spurs er en midterklub, der har slået lidt over sin vægt. En kritik, der i øvrigt typisk lanceres af folk, der holder med andre hold i London.

Kanes udlængsel siger blot, at Levys projekt endnu ikke har vundet noget. Og det vil derfor være en blåstempling af Levys arbejde, hvis Kane vender på en tallerken og underskriver en ny aftale.

Trofæ

Tottenham har fået nyt – og tilmed et af verdens fedeste – stadions, de har været i CL-finalen, men der sker ligesom ikke mere. De har forsøgt sig med to top-trænere i José Mourinho og Antonio Conte uden succes, så hvad nu?

Situationen omkring Kane minder om Kylian Mbappes i Paris. Et år tilbage og alle parter ved, at der venter andre bejlere derude, som tæller ned til kontraktudløb. PSG har valgt den hårde løsning og har accepteret et bud fra saudiske Al-Hilal

Tottenham? Spurs har fægtet med FC Bayern for at få tyskerne til at betale en pris høj nok til Levy ikke taber ansigt samt til at kunne reinvestere i spillertruppen med effekt. Som efter salget af Gareth Bale til Real Madrid. 

FC Bayern har indtil videre sagt nej til Tottenhams prissætning, men inden længe bliver Spurs nødt til at komme interesserede i møde på prisen. Hvis altså der skal ske noget i løbet af dette transfervindue. Og det er den presbold, som Kane pt. kan sende hårdt ind direktionskontoret. 

Udviklingen

Levy vil naturligvis her og nu holde skarpt øje med udviklingen i Paris. Sælges Mbappe, så ligner Kane den oplagte afløser. Franskmændene vil være under tidspres samt have de penge, der skal til for at gøre Tottenham glade.

Det er den hjælpelinje, som Tottenham har lige nu. For vælger Mbappe at tage til Saudi-Arabien, så har Real Madrid et problem, som også kan få dem til at se Kanes vej. Nu.

Og ender det hele med en budkrig mellem PSG og Real Madrid om Kanes signatur, så kan Levy ende som den store vinder af kabalen. Selv om han lige nu er presset af Kanes lejr.

Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.

The Manager
Logo
Shopping cart