Harry Kane har målene, men mangler han titlerne for at blive den største i Premier League?
Der var drama, da Chelsea og Tottenham mødtes på Stamford Bridge søndag. Drama som kun de to kan levere, når de møder hinanden. Toppende selvfølgelig med Thomas Tuchel og Antonio Contes infight efter slutfløjtet. Det kan du læse mere om her, så det er ikke den vej jeg vil ned ad. Nej, lad mig i stedet sætte fokus Harry Kane
For da Tottenham angriberen kom højest på Ivan Perisic’ inadskruede hjørnespark i overtiden og dirigerede 2-2 målet i kassen, var det englænderens mål nummer 184 i Premier League for Tottenham. Det betyder, at han nu har tangeret Sergio Agüeros rekord med flest mål for samme klub i Premier League.
Alle argentinerens mål scoret for Manchester City, og Kanes for Tottenham, skulle der være den mindste tvivl.
Allan Shearer i front
På listen over flest mål i alt i Premier League ligge han nu nummer fire. Tre mål op til Andy Cole, 24 til Wayne Rooney, mens Alan Shearer er lidt længere væk med 260 mål i alt. På landsholdet er han tre mål fra at tangere Wayne Rooney, der indtil nu har brugt 47 kampe flere på at score sine 53 mål.
Der blev jo også spillet fodbold i England før 1992, hvor Premier League så dagens lys, så for en god ordens skyld, så lad mig slå fast, at Jimmy Greaves står noteret for uhørte 357 mål for Chelsea, Tottenham og West Ham i den bedste engelske række.
Men tilbage til Harry Kane. For med hans mål nummer 184 raser diskussionen igen. Er Harry Kane den største angriber i nyere tid i Premier League? Eller kan man ikke være det, hvis man ikke har vundet nogen titler?
Mangler Harry Kane titlerne?
For det virker til, at det er det sidste, der er det evige stridspunkt. Det der gør, at han stadigvæk ikke rangeres så højt som andre koryfæer. Lidt pudsigt, når vi i denne kommercielle fodboldverden brokker os over, at spillere ikke viser loyalitet overfor klubberne, men kun jagter pengene og prestigen. Harry Kane har valgt at blive i Tottenham – selvom han flirtede lige lovligt meget med Manchester City sidste år – og det er alt andet lige svære at vinde titler i Spurs end i nogle af de andre engelske klubber. Men i stedet for at hylde troskab går kritikken på manglende ambitioner.
Jeg forstår det ikke. Og slet ikke i forhold til diskussionen af Harry Kane som spiller og individualist. Der har i mange år været en forfejlet opfattelse af, af trofæer vundet på kollektiv niveau er lig med individuel kvalitet. En af årsagerne hertil skyldes formentlig France Footballs lettere håbløse kriterier i Ballon d’Or kåringen. Her talte kollektiv succes og generel karriereforløb med i kåringen af verdens bedste fodboldspiller, der i øvrigt blev uddelt på et kalenderår.
Fokus på individualisten
Det har de heldigvis fået ændret. Så nu kåres vinderen på baggrund af en sæson og ikke et kalenderår, ligesom individuelle præstationer fylder mere end kollektiv triumf. For en god ordens skyld, jeg forsøger ikke her at gøre Harry Kane til favorit til Ballon d’Or titlen, hvor han er nomineret sammen med 29 andre. Den fortjener Karim Benzema. Så god var Kanes sidste sæson heller ikke i forhold til vanlige standarder. Men vi taler om en spiller, der er blevet topscorer ved en VM-slutrunde og tre gange har scoret flest mål i en sæson i Premier League.
Diskussionen om hvorvidt han er den største angriber i Premier Leagues historie er subjektiv. Men manglende titler bør ikke været et gyldigt argument i den sammenhæng.
