Howay the Lads og hatten af for Eddie Howe

Newcastle

Foto: Jakob Genz

På papiret findes der to katedraler i Newcastle, nemlig The Cathedral Church of St. Nicholas og den katolske St. Mary’s.

Men i virkelighedens folkemunde findes der faktisk en tredje, nemlig St. James’ Park, Newcastle United FCs hjemmebane.

At St. James’ Park også kaldes Den tredje katedral giver god mening.

I Newcastle rammer betydningen af fodbold nemlig et niveau, der tåler at blive sammenlignet med religion, og stadionnets arkitektur fremprovokerer, hvad end du sidder oppe under loftet, der ikke findes, eller helt nede ved sidelinjen, en følelse af, at du befinder dig midt i noget, der er større end én selv.

Carmina Burana

Katedral-følelsen mindskes heller ikke ligefrem, når musikken spiller og en kamp går i gang. For stemningen på St. James’ Park er en voldsom oplevelse.

En oplevelse, som for alle dem, der tilhører The Toon Army og derfor elsker The Magpies, føles paradisisk, men som for alle andre kan føles som helvedes forgård.

Og begge følelser for liv allerede inden kick off. For når hjemmeholdets spillere løber ind på banen, gør de det til Carl Orffs monstrøse mesterværk, Carmina Burana, der får hårene til at rejse sig på alt og alle.

Især på grund af melodiens spektakulære korsang, der råber linjer a la “O Fortune, you are changeable” og hateful life“.

Local hero

Men bedst som man tænker, at nu dør jeg nok, så vækkes man kort efter til live af klubbens officielle hymne, Local Hero, der i modsætning til dommedag a la Orff sagtens kunne være kendingsmelodien fra en tv-serie fra slutfirserne.

Ja, eller lydbilledet til et fortidigt sportsprogram, hvor ganske almindelig mennesker, iført stramtsiddende Hummel-dragter og pandebånd, danser stopdans med pints i begge hænder. 

Men det er ikke bare lige her, midt imellem Carmina Burana og Local Hero, at klubbens dna maler et beruset og altertavle-lignende selvbillede, men også lige præcis her, at Edward John Frank Howe i skrivende stund er noget nær, ja, en guddommelig figur.

Howe har nemlig mere end nogen anden forvandlet Newcastle fra at være en gigant på stand by til nu igen at være top of the pops.

En forvandling, der i lørdags, hvor Newcastle tæskede Brentford for øjnene af 52.067 mennesker på St. James’ Park, og hvor Howe i øvrigt kunne fejre 1 år jubilæum som manager for klubben, kan ses i tabellen.

Det lykkelige Arabien

Her roder Newcastle nemlig ikke længere rundt i fare for nedrykning som noget småt brændbart på randen af kollaps, men befinder sig derimod et lykkeligt sted, hvor duften af Europa er gennemtrængende.

At Newcastle i skrivende stund befinder sig et lykkeligt sted bør dog, ifølge mange, ikke kun tilskrives Howe, men også dem, der for et år siden ansatte ham, nemlig klubbens på daværende tidspunkt spritnye ejere, det stærk omdiskuterede og stenrige konsortium med dybe, dybe rødder i Saudiarabien, Public Investment Fund.

Og ja, Newcastle ville ikke være Newcastle, som Newcastle er i dag, hvis ikke det havde været for den økonomiske muskelkraft, som den statsejet investeringsfond, hvor den saudiarabiske kronprins, Mohammad bin Salman, er formand, er i besiddelse af.

Omvendt, så er Newcastle alt andet end et tegneseriehold, og det ville være noget nær en fornærmelse at postulere, at Howe udelukkende har skabt, hvad han har skabt, takket være tonsvis af dollars.

Nordenglands Dubai

Se bare på navnene i den 4-3-3 formation, der løb på banen til tonerne af Carmina Burana og Local Hero i lørdags. 

For et år siden, da Mike Ashley solgte klubben til bin Salman og co. var stort set samtlige medier enige om, at Newcastle ville blive forvandlet til et slags Nordenglands Dubai, hvor Lionel Messi, Kylian Mbappé, Cristiano Ronaldo og mange andre ville slå sig ned og leve lykkeligt til deres dages ende.

Men virkeligheden er en anden, og i lørdags var det spillere a la Sean Longstaff, Callum Wilson og Jacob Murphy, der gik i krig for The Toon Army.

Jovist, Newcastles hold bestod også er spillere så som Bruno Guimaraes, Kieran Trippier og Nick Pope, der nok aldrig var endt i Newcastle, hvis ikke pengene flød som mælk og honning fra en pengetank i eller andet sted ude i en ørken.

Alligevel blegner det, som Howe har at arbejde, i sammenligning med hvad diverse managers fra de øvrige hold i toppen af Premier League, for slet ikke at tale om naboerne fra Liverpool, der pt. befinder sig under Newcastle i tabellen, kan sende på banen.

Hatten af

Og nej, det piller selvfølgelig ikke ved, at Newcastles ejerskab, ligesom det er tilfældet med så mange andre klubber i Premier League, er voldsomt problematisk såvel som stærkt kritisabelt.

Omvendt, så piller det heller ikke en dyt ved det faktum, at Howe fortjener stor ros for sit arbejde, og at hans rolle som guddommelig figur i Newcastles tredje katedral er mere end forståelig.

We will be happy to hear your thoughts

Tilføj kommenar

The Manager
Logo
Shopping cart