Hvad skal Leicester bruge Victor Kristiansen til?

Victor Kristiansen, Leicester
LEICESTER, ENGLAND – JANUARY 23: Victor Kristiansen of Leicester City during a Leicester City training session at Leicester City Training Ground, Seagrave on January 23, 2023 in Leicester, United Kingdom. (Photo by Plumb Images/Leicester City FC via Getty Images)

Overskriften kan lyde flabet eller nedsættende. Det er ikke tanken. Men det er et reelt spørgsmål, der har fyldt ikke mindst i de engelske medier, siden tilgangen af Victor Kristiansen. Hvad skal de med en back fra den danske liga, kan man koge den undren ned til.

I England vakte det opsigt, at Leicesters første og måske eneste signing i januar måneds transfervindue er Victor Kristiansen.

Den nu tidligere FCK-spiller og U21-landsholdsback blev hentet for en pakke, der samlet kan løbe op i 20 millioner euro.

Aftalen

Aftalen er hele 5,5 år lang, hvilket ikke kun er et udtryk for, at Leicester tror på den unge dansker på den lange bane, men skal også ses i lyset af Leicesters finansielle situation.

Flere sæsoner i træk med hårde udlæg presser klubben i forhold til FFP samt lønbudget.

I den seneste økonomiske analyse af klubbens økonomi brugte Leicester 192 millioner pund årligt på lønninger, hvilket er en 85 procent løn/omsætning rate. Det er faktisk et fald fra 105 procent, men dette skyldes øgede indtægter og ikke faldende lønninger.

Derfor har Leicester brug for at kunne afskrive transferbeløb over længere perioder. I VK’s tilfælde over fem år. Det er samme ’stunt’, som Chelsea praktiserer for tiden med meget lange kontrakter, så betaling i rater kan placeres over flere år. Det gør regnskabet mere smidigt så at sige.

Victor Kristiansen er helt indlysende et talent. Og ifølge mine oplysninger var han blot et afbud i forsvarsdepartementet fra at blive udtaget til den danske VM-trup, der rejste til Qatar. 

Skaderne

Med skader til Justin James, Pereira og Ryan Bertrand var det stensikkert en ny venstre back stod højt på to do listen for januar hos Brendan Rodgers. Castagne og Luke Thomas er truppens eneste reelle backs derudover. Andre kan fylde ind som Albrighton eller Amartey, men en rigtig back var et must. 

Leicester har tidligere haft meget offensive backs. Da de vandt mesterskabet var Fuchs raids tilbage i 2016 instrumentale, men med Rodgers som manager er der andre taktiske behov. Med nordirerens 4141 kommer de offensive indslag fra midtbanekæden, der tæller navne som Maddison, Tielemans, Hall og Barnes. Det er formentlig sidstnævnte, som VK skal lukke leddet for. Det er nemlig det, som der er brug for. En hurtig dørmand som man kan stole på lukker af.

En defensiv stærk back, der kan operere på egen hånd og gerne 1 mod 2 a la belgisk fodbold. Harvey Barnes snitter under en tackling pr. kamp – altså skal der kunne ryddes op efter ham. Og dele ud om nødvendigt. I de ti kampe som VK spillede fuld tid i sæsonen for FCK tog han gult i halvdelen af dem.

Dyk

Efter Leicesters mesterskab i 2016 tog præstationerne et dyk med Ranieri, der til sidst blev fyret. Herefter fik Claude Puel ansvaret, men uden held. Rodgers har vist sig som manden med løsningerne. Det høje pres, den kreative midtbane, fokus på fart og boldbesiddelse er centrale nøgleelementer i offensiv-fasen. En bag enhver god angrebskæde, står en stærk defensiv. Den balance har ikke fungeret for Leicester i år. Med fart, arbejdsomhed og hurtige vendinger så er det præcis den rolle som led mellem forsvar og angreb i den venstre side, som VK skal udfylde. 

Måske allerede med debut lørdag i FA Cuppen.

We will be happy to hear your thoughts

Tilføj kommenar

The Manager
Logo
Shopping cart