Hvis Amazon ringer, siger medieglade Boehly “Yes, please”

Chelsea

Foto: Jakob Genz

Da Chelsea var ejet af Roman Abramovich, var klubben, sådan rent kommunikativt, på mange måder et lukket land, hvilket senest TheManager skrev om for et par uger siden i kommentaren Giv Boehly tid, lyt til ham og sluk for Twitter.

Og ja, de mange eksempler på, at der er kommet nye, og langt mere udadvendte boller på suppen, siden Todd Boehly og co. ankomst, synes at vokse dag ud og dag ind, og et af de mest dugfriske eksempler på, at Chelsea a la Boehly er keen to be seen så man sent i går aftes.

Her kunne CBS-journalisten, Ben Jacobs, nemlig fortælle på Twitter, at den amerikanske mediegigant, Amazon, der blandt alt mulig andet mellem himmel og jord, står bag All or Nothing-serien, der kort fortalt går ud på at følge a professionel sports club på allernærmeste hold og dermed give millioner af nysgerrige seere et sjældent indblik i en for de fleste fremmed og ja, lukkede verden, har tænk sig at kontakte Chelsea.

Net, spasibo!

Det har Amazon, der allerede har produceret All or Nothing-udgaver med Premier League-klubberne Manchester City, Tottenham og Arsenal i hovedrollerne, da såmænd også gjort tidligere, nemlig dengang Chelsea var ejet af Abramovich, men her var svaret fra den mediesky russer “Net, spasibo!”

Altså, “Nej, ellers tak!”

All or Nothing

Men ifølge føromtalte Ben Jacobs, så fortæller flere såkaldte senior Amazon sources, at mediegiganten, som sagt, nu igen vil tage kontakt til klubbens ledelse, herunder Todd Boehly, som Amazon mener har “an appetite to be filmed.”

Hvorvidt det ender med en aftale om et fremtidigt samarbejde, må tiden vise, men sikkert er det, at millioner af mennesker, hvis altså det bliver til noget, vil tune ind og lade sig opsluge af alt, hvad der sker, hvad enten det sker i omklædningsrummet på Stamford Bridge, på klubbens træningsbaner i Cobham eller et tredje, fjerde, femte eller sjette sted i Chelsea-land.

Ikke mindst i en brydningstid som den klubben pt. befinder sig, hvor Todd Boehly oppe på direktionsgangen gør mange ting på nye måder, men også hvor Graham Potter synes at have taget Chelsea med storm nede på græstæppet.

Taktisk fokus

Således har Chelsea ikke tabt en eneste af de fem kampe, som den 47-årige englænder indtil videre har stået i spidsen for, men derimod spillet en uafgjort samt vundet fire på stribe, hvilket i øvrigt er præcis den samme start, som Thomas Tuchel fik tilbage i januar 2021, hvor han tiltrådte i det job, som nu er Potters.

Men til forskel fra Tuchel, der allerede fra dag ét af lagde sig fast på en 3-4-3 formation, der i de første mange uger, hvis det gik virkelig vildt for sig, blev til enten en 3-4-2-1 eller en 3-4-1-2 formation som den, der kastede en 0-1 sejr ude mod ærkerivalerne fra Tottenham i kamp 3 under Tuchel, så er Potter langt mere eksperimenterende på taktiktavlen.

Og ja, det er faste læsere af TheManager mere end klar over, da mange af de artikler, der er skrevet om den første tid med Potter ved roret i Chelsea-land, har handlet om netop dette.

Alligevel er det relevant lige hurtigt at nævne, at Potter so far har gjort brug af fem forskellige formationer i hans fem første kampe som manager, hvilket ikke bare pirrer ens nysgerrighed i forhold til, hvordan Potter vil sende sit hold på banen mod søndag ude mod Aston Villa, men som også ville gøre et All or Nothing-samarbejde mellem Amazon og Chelsea særdeles meget værd at se frem til.

Rygrad og Mount

Interessant ville det også være at zoome ind og se på Potters kandidatgrad i Emotional Intelligence i aktion, hvilken uden tvivl – hvad end man kigger på op på tv-skærmen eller om man lytter til snakken på de vandrør, der løber i og omkring Chelsea – har haft en positiv indflydelse på spillertruppen.

Ikke bare på holdets rygrad, bestående af Kepa, Silva, Kovacic og Aubameyang, som fik en pause mod Wolverhampton i lørdags, men som var tilbage i aktion igen i tirsdags, hvor Chelsea sikkert vandt 0-2 over AC Milan på San Siro, men også på en spiller som Mason Mount, der mere end nogen anden virker revitaliseret rent emotionelt.

Men vi får se om Amazon ringer, og om Boehly i modsætning til Abramovich ender med at sige “Yes, please.” Men mon ikke han gør det.

The Manager
Logo
Shopping cart