
Lydkulissen på St. James’ Park var god uden at være prangende, da Newcastle i går aftes vandt 1-0 over Bournemouth, og dermed kvalificerede sig til kvartfinalerne i Carabao Cuppen.
Kampen var ellers holdets første foran eget publikum i knap og nap seks uger, og man skulle derfor tro, at gensynsglæden ville have ramt et lydniveau i omegnen af infernalsk.
Omvendt, så var spillet nede på banen heller ikke ligefrem med til at skrue op for blusset på tribunerne i Den tredje katedral.
For selvom Newcastle var gode, ja, så var det, der kom ud af Eddie Howes udvalgte heller ikke på noget tidspunkt særlig prangende, hvilket dog – set i bakspejlet – bør anses som et plus.
For selvom kampen langt fra vil gå over i historien som værende blandt de bedste, der er blevet spillet på St. James’ Park, så illustrerede kampen alligevel, at Newcastle pt. befinder sig i et lykkeligt øjeblik i klubbens 130 år lange historie.
Cruise control
Newcastle leverede nemlig én af den slags præstationer, som man i fodboldens verden ynder at rose cementerede tophold for at levere, når modstanderen ikke er bedre end hvad Bournemouth viste sig at være.
Med andre ord; en god, solid indsats, der bragte Newcastle fra start til slut i mere eller mindre fuld kontrol.
Og ja, dermed også en præstation, som andre store klubber, heriblandt en gigant som Manchester United, krydser fingre for vil blive kopieret, når det i aften er Erik ten Hag og co.s tur til at genstarte klubfodboldlivet.
Kampen spilles på Old Trafford, modstanderen er Burnley og ligesom det var tilfældet med gårsdagens duel på St. James’ Park, så er det hjemmeholdet, der er favoritter til at spille sig videre i Carabao Cuppen.
Men hvis det skal ske, så kræver det , som sagt, en præstation, der matcher den, som Newcastle på cruise control leverede i går aftes, hvor organisation var lige så stram som det disciplinerede pres var højt, og hvor de iderige bevægelser blev foretaget i professionel koncentration.
Burnley i hopla
Hvis man altså ser bort fra enkelte afgørende øjeblikke på den sidste tredjedel af Bournemouths banehalvdel.
For selvom Newcastles første officielle kamp siden sejren over Chelsea tilbage i midten af november var godkendt på et hav af parametre, så var der alligevel rustpletter at spore hos The Magpies, når der skulle sættes punktum på åbent spil.
Læg dertil, at Burnley, nøjagtigt som det var tilfældet med Bournemouth, uden tvivl vil gå ind til aftenens kamp mod Manchester United med et strejf af tro på, at den, hvis alt går op i en højere enhed, faktisk kan vindes.
For med undtagelse af en enkelt svipser ude mod Sheffield United tilbage i starten af november, så har Burnley ikke tabt en fodboldkamp i fire og en halv måned, hvilket da også er ensbetydende med, at The Clarets pt. topper tabellen i The Championship.
Primitiv klassiker
Når det er sagt, så er det utopi at forestille sig, at Burnley vil troppe op på Old Trafford og overfalde ten Hags mandskab fra første fløjt.
Burnleys manager, belgiske Vincent Kompany, vil snarere gribe kampen an, som Gary O’Neil gjorde det i går, nemlig ved, at stå dybt og kompakt, dog uden at stå stille, og da slet ikke når mulighederne for en omstilling byder sig.
Bevares! Det lyder som en primitiv klassiker, vi har hørt så mange gange før, når David gæster Goliath. Omvendt, så er det en klassiker af en grund.
Og til trods for, at O’Neil og co. endte med fortjent at tabe slaget på St. James’ Park, så var Bournemouth alt andet end fejet af banen.
Faktisk producerede Bournemouth, trods blot 37 procents boldbesiddelse, en håndfuld chancer, hvor især Kieffer Moores diving header lige så godt kunne have ramt netmaskerne og bragt Newcastles kontrol i fare.
Iqbal på 10eren?
Derfor skal vi også forvente, at se et Manchester United-mandskab, der vil gribe Burnley-opgaven an i ramme alvor, og således angribe gæsterne med en startellever, der måske ikke er den stærkeste, men alligevel så stærk, at den sender et, ja, stærkt signal.
Ifølge George Smith fra Manchester Evening News, der overværede Manchester Uniteds afsluttende træning på Trafford Training Centre i Carrington i går, så er der meget, der tyder på, at Manchester United stiller op som følger:
De Gea på mål. Wan-Bisakka, Lindelöf, Maguire og Williams i bagkæden. McTominay og Eriksen i maskinrummet. Igbal lige foran. Og så med Elanga, Martial og Garnacho helt i front.
Bemærk især navnet på Manchester Uniteds 10er-position, nemlig den 19-årige iraker fra klubbens eget akademi, Zidane Igbal, der – hvis altså det går som præsten prædiker – kan få debut i United-trøjen.
Vi får se. Interessant bliver kampen i hvert fald. Og især, hvis ikke Manchester United formår at kopiere Newcastles kontrol fra i går.