Hvor farlig skal man være for at være farligst? Ikke så farlig som i gamle dage!

En moderne angriber skal kunne meget mere end ‘blot’ at score mål.

Hvad end du er Gabriel Jesus, Kai Havertz, Mohamed Salah eller Erling Haaland, så skal du eksempelvis også være første mand i det kollektive pres på modstanderen.

Og dine frivillige løb uden bold, der skal skabe rum for andre end dig selv, ja, de er mindst lige så vigtige, som de løb, du foretager med bold.

Alligevel bliver en angribers værdi – ganske som i de gode kampe dage – stadig gjort på baggrund af antallet af mål, som vedkommende har scoret.

Og hopper vi med ombord på den vogn, så er det Leeds’ 31-årige spanier, Rodrigo Moreno, der i skrivende stund er Premier Leagues farligste angriber.

4 mål i sæsonens tre første kampe er hvad det indtil videre blevet til. 

Og ja, Rodrigo er en farlig mand, men langt fra den farligste, og når indeværende sæson slutter, så er det heller ikke hans navn, der står øverst på Premier Leagues topscorerliste.

Hvem det bliver, må tiden vise. Erling Braut Haaland er et godt bud. 

Men hvor farlig skal det norske vidunder, der indtil videre har scoret 3 mål i tre kampe, og alle de andre kandidater, så egentlig være, for blive den farligste i Premier League, når sæsonen slutter og dermed kunne skrive sit navn øverst på topscorerlisten i verdens bedste liga? 

Lad os se på tallene.

90erne og 00erne

Havde Haaland været Haaland tilbage i 90erne, hvor især Alan Shearer var top of the pops, skulle man således i snit score 26,5 mål per sæson, for at ende øverst på topscorerlisten. I snit, altså.

For dykker man ned i tallene, så krævede det altså i nogen sæsoner mere end 34 mål for at slå navne a la føromtalte Shearer, men også en målfarlig mand som Andy Cole, for at ende som øverst på topscorerlisten.

Og hvis Haaland havde været Haaland tilbage i 00erne, hvor The Golden Boot i snit ‘blot’ krævede 25,3 mål per sæson, at erhverve sig, skulle Haaland stadig fra tid til anden finde vej til netmaskerne mere end 30 gange, ligesom eksempelvis Thierry Henry og Cristiano Ronaldo gjorde i henholdsvis 2003/2004 og 2007/2008.

10erne og Salah

Men hvad så med 10erne?

Her er billedet på mange måder det samme. Snittet er en anelse højere, nemlig 26,4, men igen indeholder årtiet eksempler på, at 30 er den magiske grænse, hvilken navne som Robin van Persie og Luis Suárez begge måtte på den anden side af, for at bevise, at de var ligaens farligste.

Det samme måtte Liverpools Mohamed Salah, der i sæsonen 2017/2018 første gang viste sig at være den farligste af alle foran mål i Premier League ved at score hele 32 mål i 38 Premier League-kampe, og dermed blot var to mål fra at tangere rekorden for flest scorede mål i en Premier League-sæson.

En rekord, som både Andy Cole og Alan Shearer fortsat er indehavere af, og som de hver især satte i henholdsvis 1993/1994 og 1994/1995, hvor der – og det er vigtig, at holde sig for øje – var flere hold i Premier League end der er i dag, hvorfor hvert enkelt hold også spillede flere kampe i løbet af en sæson.

Mange på måltavlen

Men Salah er også billedet på en tendens her i 20erne.

For her har den 30-årige egypter to gange blot behøvet at score 23 mål for at vinde The Golden Boot (det ene år samme med Tottenhams Son, red.)

Og hvorfor så det?

Forklaringerne står i kø, men kan koges ned til simple betragtninger såsom at en moderne angriber har fået endnu flere arbejdsopgaver, og at en del af disse arbejdsopgaver gør, at andre end holdets angribere kommer på måltavlen. 

Se bare på de pt. tre mest scorende hold i Premier League.

Manchester City og Arsenal har begge scoret 9 mål i denne sæson, og i begge klubber er målene blevet produceret af i alt fem spillere. 

I City er det, udover Haaland, Gündogan, De Bruyne, Foden og Silva, der er kommet på måltavlen. Og i Arsenal er det, udover Jesus, Martinelli, Ødegaard, Saliba og Xhaka. 

Og se lige på navne, og kast dem ind i en holdopstilling. Ikke mange angribere, vel?!

Men hvad så med Brentford, der med 8 mål pt. er Premier Leagues tredjemest scorende hold? Her er det vel bare Ivan Toney, der har basket mål ind på stribe?

Nej, han har kun scoret to gange. De resterende 6 scoringer er sat ind af fem andre, nemlig af Dasilva, Jensen, Mbeumo, Mee og Nørgaard.

Og igen…ikke mange angribere. 

We will be happy to hear your thoughts

Tilføj kommenar

The Manager
Logo
Shopping cart