Det var et par hektiske uger i januar, inden transfervinduet endelige lukkede tirsdag nat. Chelsea tog overskrifterne med deres mange nye indkøb, men hvad med dem, der tog den anden vej. Hvad med Jorginho?
Der er nogle steder stillet spørgsmål ved, hvad Arsenal dog vil med den 31-årige italiener, der kaldes for færdig, og som kun kan score på straffe. Ham der blev oversprintet af dommer Michael Oliver i en kamp for Chelsea. Han kan jo hverken sælges videre, og hvordan er det nu, det plejer at gå, når Arsenal køber ind i de sidste dage i transfervinduet fra Chelseas overskudslager? Benayoun? Willian? Hvor meget bidrog de lige med i tiden i Arsenal?
Men vi bliver nødt til at se anderledes på denne handel, der langt fra dufter af panik, men af godt købmandskab.
Jorginho sikrer tiltrængt bredde
En af årsagerne til Arsenals succesfulde sæson indtil videre, er den akse, der er på midten med Xhaka, Partey og Ødegaard. Den skal der ikke røres ved. Men i en fortsat meget lang sæson, så skal de tre ganske givet aflastes mere, end de umiddelbart er blevet det i denne sæson, hvor Xhaka har spillet i samtlige kampe, Ødegaard alle på nær en, og hvor Partey har spillet tæt på fuld tid, siden en skade drillede ham i begyndelsen af sæsonen.
Arsenal ville gerne have haft Moisés Caicedo til den position, men Brighton ville ikke lade ham gå. Med 21 år og en kometkarriere var det måske også en handel, mange Arsenal-fans hellere havde set. For selvom han var dyr, så var der videresalgspotentiale. En velkendt indtægtskilde for Arsenal.
Et salg med fortjeneste på Jorginho får Arsenal ikke. Men derfor kan han sagtens skabe merværdi og vise sig som en bedre handel end Moisés Caicedo. For Arsenal får erfaring. En der har stået i de store kampe, og leveret, og som trods manglende fart i benene kan sætte fart med bolden. Han kan tage presset af spillet i de kampe, hvor modstandere presser højt, og Arsenal får en mand, der som spilfordeler kan noget andet end både Xhaka og Partey, som han primært skal aflaste.
Det er kun lidt over et år siden, at Jorginho blev nummer tre ved Ballon d’Or afstemningen, og selvom det også beroede på kollektive triumfer med Chelsea og Italien, så har Jorginho ikke mistet så meget niveau over de sidste 14 måneder, at vi sådan skal rynke på næsen over denne handel. Han har stadig været fast mand for Chelsea i indeværende sæson, og han bar anførerbindet så sent som mod Liverpool den 21. januar.
En moderne Pirlo?
Han blev til overs i Chelsea, fordi de blå bygger op, hvor Arsenal bygger på. Vi kunne jo sammenligne den handel, med den hans landsmand Pirlo var en del af i 2011.
32 år var han blevet, og i Milan skulle der til at ske noget nyt. Et generationsskifte var under opsejling. Så Pirlo tog i stedet til Juventus, tog mesterskabet med sig og var om ikke bedre, så i hvert fald lige så god som i de første år i Milan.
Fire år fik Pirlo i Juventus sluttende med en Champions League finale. Fire år, hvor han forvandlede Juventus og tippede magtbalancen i italiensk fodbold. Og Pirlo blev hverken yngre eller hurtigere med alderen.
Måske det ikke går lige så godt for Jorginho i Arsenal, men mindre kan også gøre det. Som nu et mesterskab i det sene forår.
- På 30 minutter viste Jesper Lindstrøm, at han kan blive løsningen på Napolis problemer
- Real Madrid har savnet Vinicius Junior, men han savner i høj grad det gamle Real Madrid
- Chelsea er et eksperiment i stiltiende tomgang og det hele er Boehlys skyld
- Kommentar: Tottenham vandt selvom derbyet mod Arsenal endte 2-2
- North London derby skal blive et brag – og det første af mange!
