Kai Havertz er en brik, der får Potter til at smile

Foto: Philip-Bird-Dreamstime.com

Det kan godt være, at en landsholdspause er lig med irritation, hvad enten der er tale om fans, der må undvære deres daglige Premier League-fix, eller om de mange klubtrænere, der – som konsekvens af et mindre hav af spillere away on international dutyslås med et mere eller mindre mennesketomt træningsanlæg.

Omvendt, så er der som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke også er godt for noget. Og i Chelsea, ja, der kan Graham Potter, trods synet at et næsten gabende tomt Cobham, i skrivende stund gå rundt med et smil på læben.

Topaktion og tap-in

Ikke bare med tanke på, at langt, langt de fleste af de 17 ud af i alt 25 spillere fra klubbens Senior Squad, der i den seneste uges tid har været afsted med diverse landshold, har fået fint med spilletid for deres respektive nationer.

Potter har nemlig også al mulig god grund til at smile ved tanken om, at en række af hans spillere har formået at bruge tiden på at være direkte kampafgørende, blandt andet ved at få deres navne til at blinke op på måltavlen.

Og en af disse spillere er naturligvis Kai Havertz, der i går aftes nettede hele to gange i Tysklands kamp mod England på Wembley.

Første mål blev sat ind i det 66. minut, hvor Havertz med en Son-lignende topaktion satte smukt punktum på et omstillingsangreb, som han selv var med til at sætte i gang.

Og andet mål blev sat ind cirka 20 minutter senere, hvor Havertz med stor aggresivitet og en fremstrakt yderside tappede bolden i mål til kampens slutresultat 3-3.

10er, ikke 9er

Og ganske som landsholdspauser er lig med irritation, så er scoringer lig med selvtillid, hvilket som bekendt har det med at avle endnu mere selvtillid.

Selvtillid er da også Alfa og Omega i den rolle, som Potter ser ud til at have tiltænkt Havertz på den nære fremtids udgave af Chelsea, hvor Havertz i modsætning til i går på Wembley, hvor han spillede hele kampen oppe på 9eren, der til tider var falsk, i stedet kommer til at indtage en form for 10er-rolle i Potters verden.

Det gjorde Havertz i hvert fald i Potters debut, der indtil videre også har været den 43-årige englænders eneste officielle kamp som head coach for The Blues, hvor Chelsea spillede 1-1 med Salzburg for et par uger siden.

Og selvom det langt fra var alt, der lykkedes for den 23-årige tysker i smørhullet mellem 9eren, 3-1-2-1-2-1-formationens to brede 8ere og dens dybtliggende 6er, så viste Havertz alligevel tydelige tegn på en kreativitet, der kan blive instrumental for Potters system i Chelsea.

Arbejdshest

Både som spilstation, som spilfordeler, som oplægger, som soloartist, og ja, som målscorer, men også som arbejdshest, hvilket tit og ofte er et karakteristika, som mange glemmer at nævne, når den tit of ofte negative snak falder på Havertz.

Eksempelvis var Havertz den spiller, der i Potters føromtalte debut, løb længst af alle klædt i blåt. Altså i selvsamme kamp, hvor især Twitter bugnede af kommentarer om, hvorvidt Havertz overhovedet var på banen.

Men det var Havertz, og det var han så sandelig også i går aftes, og det kommer Havertz også til at være på lørdag, hvor Chelsea møder Crystal Palace på Selhurst Park.

Og ja, han kommer til at producere nye smil. Bare vent at se.

The Manager
Logo
Shopping cart