
Jan Mølby er aldrig bleg for at sige sin mening. Og modsige sig selv. På grænsen af volapyk. Og i går var ingen undtagelse. Her skulle han sætte ord på synet af Manchester Citys startopstilling uden Kevin de Bruyne. “Det giver ingen mening, men jeg kan godt forstå det.”
Det skal dog hverken handle om Mølby eller de Bruyne. Men derimod om Tottenham. For Tottenham var gode i går. For en gangs skyld. Eller rettere; Tottenham angreb i går. Endelig!
Og nej, det skyldtes ikke at Antonio Conte ikke stod ude på sidelinjen, men derimod sad og plejede sin galdeblære hjemme i privaten. For Conte havde været hands on under hele optakten til kampen. Det fortalte hans stedfortræder, Christian Stellini, lige før kick off.
Bravo, Kane!
Tottenham startede da også kampen dybt og kompakt. Med syv mand i eget felt, hvor der kun var tre fra Manchester City. Det lignede noget, man havde set 1000 gange før. Og ja, man tog sig til hovedet og tænkte: “Åh nej, nu ikke igen.“
Men så skete der noget. Tottenham skiftede gear og mindset. Ikke mindst med afsæt i det matchvindende mål til 1-0. Harry Kanes nummer 267 for Tottenham. Ny klubrekord. På et bulldozer-oplæg af danske Pierre-Emile Højbjerg.
“Det er svært at sætte ord på. Det er en fantastisk følelse,” sagde Kane efter kampen.
Og Gud, hvor det klædte Tottenham ikke at stå i skyttegraven, men derimod i stedet søge frem og angribe modstanderen højt og talrigt. Der var saft og kraft, lyst og mod. Tottenham var som forvandlet.
Også selvom holdet i anden halvleg, hvor Manchester City var bedst, i øvrigt takket være indskiftede de Bruyne, gik over i en Conte Classic. Altså, lavt og skulder-ved-skulder, og lurende på omstillinger.
For Conte
Sejren var Tottenhams femte på stribe over Manchester City på hjemmebane. Og den første over et hold fra top 4 i denne sæson. Bravo! Sikke en bedrift! Det samme sagde Conte til spillerne efter kampen. Og gav dem en fridag.
Men inden da ringede Conte til Kane og ønskede ham tillykke med klubrekorden. Et opkald, der kan ses og høres på Twitter. Her har der i kølvandet på kampen i øvrigt været en noget nær tsunami af Conte-kærlighed. Ikke bare igangsat af klubbens fans, der ikke overraskende var glad for sejren såvel som måden den kom i hus på. Men også Tottenhams spillere satte kærlige ord på Conte. Især Kane:
“Antonio Conte har været igennem en svær periode på det personlige plan uden for grønsværen.”
“Vi vil vinde hver en kamp for Conte, og vi ønsker at betale ham tilbage med sejre.“
“Han er en passioneret træner, og vores intention er at fortsætte med at kæmpe hårdt for ham,” lød det således fra Kane til Sky Sports.
R**syg 1-0
Det er flotte smukke ord, der er en anfører a la Kane værdig, og som har taget Twitter og andre sociale medieplatforme med storm. Men det er også ord, der måske overrasker lidt. I hvert fald som neutral iagttager af Spurs.
For nok har Tottenham været gode til at stå skulder ved skulder i Contes skyttegrav. Men spillerne har ikke ligefrem lignet en flok, der har elsket arbejdet. Tværtimod.
Det samme kan siges om tilskuerne oppe på tribunerne. Dem, der altid tropper op og synger med, men som sjældent ser det spil, som de forbinder med deres klubs DNA. Conte vil jo hellere vinde 1-0 på en r**syg måde end at vinde 4-3 med æstetik på drengen.
Men pt. synes fortiden at være glemt. I hvert fald den fjerne fortid. Og måske er søndagens sejr over Manchester City et varmt og kærlighedstungt startskud til en helt ny udgave af Contes Tottenham? En fremtid med mindre skyttegrav og langt mere angreb?
I bedring
Sikkert er det, at Tottenham med sejren over Manchester City fortsat er nummer fem i Premier League. Og nu blot er en enkelt sejr fra at overhale Newcastle og matche Manchester Uniteds pointantal. Og ja, kun fem point fra Manchester Citys andenplads.
Tottenham har dog spillet en kamp ekstra end dem de er i hælene på. Og endda to kampe mere end Brighton på sjettepladsen. Men i disse dage er alt godt. Og Conte siges at være i bedring.
Endda i en sådan grad, at han står ude på sidelinjen, når Tottenham møder Leicester på King Power Stadium på lørdag.
Vi får se. Sikkert er det, at Conte, hvorfra han end ser kampen på lørdag, vil være en elsket mand. Og ja, det giver både mening, ligesom det derfor også er til at forstå. Men det er nu også en kærlighed med konsekvenser.
For alt andet end lige, så spillede Tottenham mere Conte Classic end så meget andet i går mod Manchester City. Hyldesten af Conte er derfor også et signal om, at Conte bare skal blive ved med at være Conte…nede i skyttegraden.